Som udgangspunkt er alle fostre feminine. Først senere begynder en særlig proces, hvor drenge-fostre udvikler en penis. Hvis processen ikke aktiveres, fortsætter fostret som hunkøn, og en pige bliver født.
Den opfattelse har levet i bedste velgående siden 1940’erne.
Men nu viser ny forskning at kvindekønnets begyndelse også er en aktiv proces.
Aflivet myte: Mandlige kønsorganer kræver mere
Den skæve kønsteori slog rod efter et forsøg på kaninfostre. De fik i livmoderen fjernet forstadierne til kønskirtler, som producerer testosteron. Da kaninerne blev født, var det med kvindelige kønsorganer over hele linjen.
Forskerne konkluderede derfor, at fostre altid fødes som hunkøn, hvis ikke nogle specielle gener danner de mandlige kønskirtler.
Teorien fik nyt liv, da genetikere opdagede SRY-genet i det mandlige Y-kromosom. 5-6 uger inde i graviditeten danner genet et protein, som sætter gang i udviklingen af testikler og testosteron.
Forskerne troede altså, at alle fostre udvikler kvindelige kønsorganer, medmindre SRY-genet aktiveres.
Men i 2017 opdagede forskere fra USA et protein, der aktivt bestemmer kønnet for kvindelige fostre – præcis som for mandlige.
Begge køn fra samme skabelon
I et forsøg med mus har biologer nu vist, at proteinet COUP-TFII er nødvendigt for at fjerne de mandlige kønskirtler hos hunner. Uden COUP-TFII fik musene både mandlige og kvindelige kønsorganer.
Tidligere troede forskerne, at anlæggene til mandlige kønsorganer forsvandt, fordi et foster ikke producerede testosteron. Men det er altså ikke nok i sig selv.
Opdagelsen af COUP-TFII ændrer dermed standard-indstillingen for fostre. Fremfor at begge køn begynder livet som hunkøn, viser undersøgelsen, at alle kommer fra samme kønsneutrale skabelon.
Foster før uge 6
Indre kønsorganer: Anlæg til kønskirtler (1), anlæg til sædledere (2) og anlæg til æggeledere (3)
Ydre kønsorganer: Glans (4) – som er anlæg til klitoris eller penishoved
Hunkøn efter uge 6
Indre kønsorganer: Kønskirtlerne udvikles til æggestokke, mens anlæggene til sædledere visner hen.
Ydre kønsorganer: Glans udvikler sig til klitoris, og der dannes vagina og kønslæber.
Hankøn efter uge 6
Indre kønsorganer: Kønskirtlerne udvikles til testikler, mens anlæggene til æggeledere visner hen.
Ydre kønsorganer: Glans udvikler sig til penis, og der dannes en pung, som testiklerne falder ned i.
Alle begynder livet med samme køn
I fosterets første uger er kønskirtlerne stadig på forstadiet, og cellerne omkring dem har anlæg til både æggestokke og testikler.
Omkring uge 5-6 vælger fostret omklædningsrum. Hvis SRY-genet brygger testosteron, forsvinder de kvindelige kønskirtler, og fostret bliver en dreng. Hvis ikke, fjerner COUP-TFII de mandlige kønskirtler, og ud kommer en pige.
Forskerne ved endnu ikke, præcist hvordan proteinet COUP-TFII spiller sin rolle.
Men de ved, at ingen køn opstår som standard. Uanset hvad har dine kønsorganer krævet en særlig indsats i livets begyndelse.
Læs også vores artikel ‘Hvor mange køn er der?’
Kønskromosom slår til med forsinkelse
Hver menneskelig celle indeholder 46 kromosomer, der huser lange tråde af arvemateriale - DNA.
Kromosomerne hører sammen i par, og når ægget befrugtes, får det lille forstadie til et foster 23 kromosomer fra hver forælder.
De 22 kromosompar – de såkaldte autosomer – er ens hos alle mennesker. Det sidste par kaldes kønskromosomer, som hos kvinder består af to X-kromosomer. Hos mænd består parret af et X- og et Y-kromosom.
I kromosomernes dna ligger generne – kodestumperne, der fx aktiverer produktionen af et protein eller hormon i en celle.
Men mændenes Y-kromosom bliver først aktiveret, når fosteret er 5-6 uger gammelt. Indtil da, udvikler fostrene sig ens – uanset køn.