Den udbredte opfattelse af jomfruhinden er, at den er en form for plombering af skeden, som brister, når en kvinde har sex for første gang. Men det er ikke korrekt.
Ordet jomfruhinde er generelt misvisende, da der ikke er tale om en hinde, som dækker hele åbningen. Derfor mener blandt andre jordemødre, at ordet kønskrans er mere passende.
Undersøgelser afkræfter desuden, at kønskransen kan afsløre, om en kvinde er jomfru eller ej. En kvinde uden en synlig, eller med en minimal, kønskrans kan sagtens være jomfru.
Væv har ikke noget praktisk formål
Kønskransen er et tyndt, elastisk væv, der sidder som en rand i skedens åbning. Vævets størrelse varierer fra kvinde til kvinde og lader ikke til at have noget praktisk formål.
Forskernes bedste bud er, at kønskransen består af ekstra væv, som er blevet tilovers efter skedens udvikling under fosterstadiet.
Jomfruhinder er vidt forskellige
1. Kønskrans er åben
De fleste kvinder har en kønskrans med en åbning, der sikrer udskillelse af menstruationsblod. Er kønskransen tyk og åbningen lille, øger det risikoen for smerte ved første samleje.
2. Hinde blokerer
En decideret hinde kan dække hele skedens åbning og blokere for bl.a. menstruationsblod, som i stedet hober sig op. Ophobningen kan føre til smerter, og hinden opereres derfor væk.
3. Ekstra væv giver bøvl
Et ekstra stykke væv i midten kan danne to åbninger i stedet for én. Åbningerne sikrer, at menstruationsblod kan flyde ud, men vævet i midten gør det svært at have samleje og bruge tamponer.
I enkelte tilfælde er kønskransen rent faktisk en hinde, der dækker hele skedens åbning. Da hinden blokerer for menstruationsblod, tamponer og samleje, bliver der enten skåret hul i den, eller også bliver den fjernet helt ved en operation.