Nye teknologier sikrer det totale kønsskifte

Andreja står ikke alene med sit ønske om at ændre sit køn. Alene i USA blev der i 2016 foretaget 3250 forskellige typer kønsskifteoperationer – fra brystoperationer til ændringer i underlivet – en stigning på 19 pct. i forhold til året før.

De mange operationer er et vidnesbyrd om, at flere og flere mænd erkender og gør noget ved, at de føler, de er født i en forkert krop, men stigningen er også en anerkendelse af, hvilke ekstraordinære bedrifter lægerne kan udføre.

Ikke alene formår de at ændre ansigtstræk og kropsformer, men også at omforme kønsorganerne, så patienterne kan have et tilfredsstillende sexliv med sin nye krop efter kønsskiftet.

Teenagere bremser puberteten

Undersøgelser tyder på, at mellem 0,1 og 0,5 pct. af verdens befolkning er transkønnede. Det vil sige, at de ikke føler, deres kønsidentitet stemmer overens med deres biologiske køn.

En såkaldt transkvinde er en mand, som på trods af sin mandlige sammensætning af kønskromosomer, XY, samt typiske maskuline træk og kønsorganer alligevel identificerer sig selv som en kvinde. På samme måde er en transmand en biologisk kvinde, der føler sig som en mand.

Andre er såkaldt nonbinære, det vil sige, at de ikke definerer sig som enten mand eller kvinde.

De ca. 1,5 mio. transkønnede i EU har fra naturens hånd ingen fysiske særpræg, der adskiller dem fra deres biologiske kønsfæller.

Forskellen sidder udelukkende i hjernen, og nu er forskerne begyndt at finde frem til de forandringer i hjernens hvide og grå substans, der kan være grunden til, at personen allerede fra den tidligste barndom begynder at identificere sig med det modsatte køn.

I den unge barnekrop er forskellen på dreng og pige meget lille, og derfor melder identitetsproblemerne sig først for alvor, når børnene nærmer sig puberteten.

Frygten for, at kroppen udvikler sig i en retning, de ikke kan forlige sig med, får et stigende antal transkønnede unge til at tage medicin, som bremser puberteten ved at undertrykke de naturlige kønshormoners virkning.

I Storbritannien har sundhedsmyndighederne oprettet en klinik, Gender Identity Development Service (GIDS), som hjælper børn helt ned til 10-årsalderen med at finde sig til rette med deres kønsidentitet i en krop, der vil det modsatte.

I London og Leeds behandler klinikken mere end 800 børn med hormonblokkere, der sætter kroppens naturlige produktion af kønshormoner på pause og bremser puberteten for en tid.

Medikamenter som fx histrelin er ­udbredte i Storbritannien og USA, når helt unge teenagere vil udskyde puberteten; en lille ampul med stoffet skydes ind i en muskel. Ampullen frigiver det hormonblokerende stof i en konstant dosis, indtil den løber tør efter et år og skal udskiftes.

Histrelin påvirker hypofysen, en lille kirtel i hjernen, som kontrollerer produktionen af kønshormoner, og forhindrer, at pigernes æggestokke øger deres produktion af det kvindelige kønshormon østrogen under puberteten.

Hos drenge forhindrer stoffet en stigning i produktionen af testosteron i testiklerne. I andre europæiske lande får teenagere tilbudt kønshormoner fra det modsatte køn – altså det ønskede køn – i stedet.

Hormonerne modvirker kroppens naturlige kønshormoner.

Hjernen følger det følte køn

De seneste år har forskere fundet både gener og forandringer i hjernen, som er karakteristiske for transkønnede personer.

Veldokumenteret forskning viser, at der er markante forskelle på den anatomiske opbygning af hjernen mellem mænd og kvinder, og allerede i 1995 kom hollandske forskere frem til overraskende resultater, da de studerede hjernerne hos transkønnede.

Dick Swaab fra Netherlands Institute for Neuroscience i Amsterdam målte størrelsen af et lille område i hjernestammen kaldet BSTc, som er involveret i den seksuelle adfærd og blandt andet reagerer på de mandlige og kvindelige kønshormoner.

Forskeren og hans kolleger fandt ud af, at BSTc var 44 pct. større hos mænd end hos kvinder blandt de personer, som identificerede sig med deres biologiske køn – også kaldet ciskønnede personer.

Men når forskerne målte området hos transkvinder – altså biologiske mænd, der føler sig som kvinder – viste det sig, at størrelsen af deres BSTc var mindre end hos de ciskønnede mænd og svarede til størrelsen hos kvinder.

Fem år senere, i 2000, viste Dick Swaab, at størrelsesforskellen på BSTc også dækkede over, at området indeholdt dobbelt så mange neuroner hos mænd som hos kvinder. Og igen viste målingerne, at transkvinder havde det samme lave antal neuroner i BSTc som “fødte” kvinder.

Altså adskilte transkvindernes hjerner sig fra deres biologiske kønsfællers og mindede i stedet om hjernerne hos det køn, de følte sig som. Forskerne undersøgte også transmænd, og her afspejlede hjernen også det følte køn frem for det biologiske.

Transmændene havde det samme høje antal neuroner i BSTc som ciskønnede mænd.

Siden den hollandske undersøgelse har flere andre forskningsprojekter slået fast, at transkønnede personers hjerner på flere andre områder i højere grad ligner deres følte frem for deres biologiske køn.

Det gælder blandt andet hjernens hvide substans, der som en slags datakabler sender information på kryds og tværs gennem hjernen, dele af den grå substans, der bearbejder nye informationer ligesom en computers processor, samt tykkelsen af den foldede hjernebark.

Forskerne mener, at forskellene opstår allerede i barnets tidligste udvikling, fordi kroppen enten ikke danner den normale mængde kønshormoner, eller fordi hjernen ikke reagerer som vanligt på dem og ikke følger det sædvanlige, kønsbetingede udviklingsforløb.

Derfor får eksempelvis en lille dreng en hjerne, som minder mere om en piges, hvilket også får ham til at føle sig som en pige og kan føre til, at han med tiden bliver en transkvinde. På samme måde kan en lille pige blive udstyret med en typisk drengehjerne og udvikle sig til en transmand.

For Andrej Peji´c var der ingen tvivl om, at hun var en kvinde i en mandekrop, og som 22-årig tog hun skridtet fuldt ud og bestemte sig for at skifte køn.

I januar 2014 gennemgik hun en kønsskifteoperation, der forandrede hendes krop, så den passede til hendes forestilling om sig selv som kvinden Andreja i stedet for manden Andrej.

Brysterne er første skridt

Omkring 95 pct. af de patienter, der får foretaget en kønsskifteoperation, får ændret deres bryst. Transmænd får fjernet deres oprindelige kvindebryster, mens transkvinder får brystforstørrende operationer.

Ca. 5 pct. får desuden foretaget plastikkirurgiske indgreb i ansigtet, som giver dem kønskarakteristiske træk. Transkvinder kan fx få gjort hagen og kæberne mindre, ved at de underliggende knogler skæres til, mens transmænd kan få sat transplantater ind, som gør hage- og kæbepartiet kraftigere.

Kun en ganske lille del af alle kønsskifteoperationer omfatter indgreb i underlivet.

I USA blev der kun foretaget 15 operationer i 2016, hvor biologiske mænd fik fjernet testikler og penis og erstattet dem med en funktionel skede med kønslæber, en korrekt placeret urinrørsåbning og en klitoris, som er følsom, fordi den er formet ud fra den oprindelige penis’ glans og har bevaret alle nervebanerne op til den del af hjernen, der registrer seksuelle stimuli.

Ifølge opgørelsen fra American Society of Plastic Surgeons blev der ikke foretaget nogle kvinde-til-mand-kønsskifteoperationer i USA i 2016, men det gør der til gengæld mange andre steder i verden.

Alene på St Peter’s Andrology Centre i London får ti kvinder hver måned fjernet deres skede og erstattet den med en penis, der er bygget op af væv taget fra andre steder på kroppen.

Og i Thailand har kønsskifteoperationer – både fra mand til kvinde og kvinde til mand – udviklet sig til en hastigt voksende ­industri, der rekrutterer patienter fra særligt Kina, Mellemøsten og resten af Asien og omsætter for mere end 25 mia. kroner om året.

Og jagten på det komplette kønsskifte bliver stadigt mere intensiv.

Lægerne kan bedre skræddersy hormonbehandlingerne til den enkelte patient, operationerne gør de nye kønsdele mere og mere naturtro, og med nye teknikker som genmanipulation, organtransplantationer og 3D-printede organer er vejen banet for, at det ikke længere er afgørende, om man bliver født som dreng eller pige.