Musikken buldrer ud af højttalerne, mens det imponerende lokale er indhyllet i rødt lys. Det hvide spotlys bryder rammerne og peger mod den smalle catwalk, hvor en blond mand i James Bond-kostume går fremad med hastige skridt.
Paris Fashion Week 2011 er skudt i gang, og blandt stjernerne på catwalken er den serbiske model Andrej Peji´c.
Efter fremvisningen af James Bond-outfittet vender han tilbage til omklædningsrummet og ifører sig stiletter. Han indtager kort efter scenen igen – nu som kvinde.
Gennem hele livet har Andrej Peji´c følt sig som en kvinde, selvom alle hans officielle papirer slår fast, at han er en mand. Han klæder sig som en kvinde til daglig, og hans androgyne træk gør, at det er svært at afgøre hans køn, når han er påklædt.
I modebranchen bliver hans kønsneutrale udseende brugt til både at fremvise kvinde- og herretøj. Men det skal snart være slut: Andrej Peji´c har et brændende ønske om at lægge sit mandlige jeg i graven og i stedet leve et liv som kvinde.

Kønskromosomer afgør kønnet
Det biologiske køn bliver defineret af kønskromosomerne, som består af det genetiske arvemateriale, dna. Der findes to typer kønskromosomer – X-kromosomer og Y-kromosomer. Kvinder har to X-kromosomer, som hver bærer 804 gener, mens mænd har ét X-kromosom og ét Y-kromosom.
Y-kromosomet er lille og indeholder kun 63 gener. Biologiske mænd med et X- og et Y-kromosom, der også føler sig som mænd, betegnes som cis- kønnede. Det samme gælder kvinder med to X-kromosomer, der føler sig som kvinder. Trans-kønnede personer oplever uoverensstemmelser mellem det følte og det biologiske køn.
Læs også vores artikel ‘Hvor mange køn er der?’
Andreja står ikke alene med sit ønske om at ændre sit køn. Alene i USA blev der i 2016 foretaget 3250 forskellige typer kønsskifteoperationer – fra brystoperationer til ændringer i underlivet – en stigning på 19 pct. i forhold til året før.
De mange operationer er et vidnesbyrd om, at flere og flere mænd erkender og gør noget ved, at de føler, de er født i en forkert krop, men stigningen er også en anerkendelse af, hvilke ekstraordinære bedrifter lægerne kan udføre.
Ikke alene formår de at ændre ansigtstræk og kropsformer, men også at omforme kønsorganerne, så patienterne kan have et tilfredsstillende sexliv med sin nye krop efter kønsskiftet.







Pungen åbnes og testiklerne fjernes
Pungen skæres op med et snit fra roden af penis og lige ned. Sædlederne klippes over, og begge testikler fjernes. Fra den oprindelige pung er der nu kun to hudlommer tilbage, og de bevares.
Penis deles op og svulmelegemer kasseres
Med et snit løsner lægen forhuden fra glans og trækker den sammen med resten af huden om penis ned mod roden, så de indre dele er blotlagt.
Glansen skæres fri
Glansen skæres fri af de to svulmelegemer og urinrøret og bevarer sin følsomhed, fordi den stadig er fastgjort til nervebundtet. Urinrøret, nervebundtet og glansen trækkes ned gennem huden, mens svulmelegemerne kasseres.
Ny klitoris skabes
Over roden laver lægen to huller i huden til den kommende klitoris og urinrørsåbning. Klitoris dannes ved at skære glansen til og stikke den gennem det øverste hul.
Ny urinrørsåbning skabes
Urinrøret bliver ført ud gennem det nederste hul og klippes op. Det nederste hul bliver til urinrørsåbningen, mens det opklippede urinrør foldes. Huden fra penis klippes op og sættes sammen med urinrøret, så diameteren øges.
Den nye vagina fuldendes med kønslæber
Den udvidede forhud bliver vendt på vrangen ved at skubbe den ind i bughulen gennem hullet, hvor penis før sad. Den danner den nye skede, mens hullet ind til den bliver til skedeåbningen.
Skede og kønslæber syes fast
Den udvidede forhud bliver vendt på vrangen ved at skubbe den ind i bughulen gennem hullet, hvor penis før sad. Den danner den nye skede, mens hullet ind til den bliver til skedeåbningen.
Teenagere bremser puberteten
Undersøgelser tyder på, at mellem 0,1 og 0,5 pct. af verdens befolkning er transkønnede. Det vil sige, at de ikke føler, deres kønsidentitet stemmer overens med deres biologiske køn.
En såkaldt transkvinde er en mand, som på trods af sin mandlige sammensætning af kønskromosomer, XY, samt typiske maskuline træk og kønsorganer alligevel identificerer sig selv som en kvinde. På samme måde er en transmand en biologisk kvinde, der føler sig som en mand.
Andre er såkaldt nonbinære, det vil sige, at de ikke definerer sig som enten mand eller kvinde.
De ca. 1,5 mio. transkønnede i EU har fra naturens hånd ingen fysiske særpræg, der adskiller dem fra deres biologiske kønsfæller.
Forskellen sidder udelukkende i hjernen, og nu er forskerne begyndt at finde frem til de forandringer i hjernens hvide og grå substans, der kan være grunden til, at personen allerede fra den tidligste barndom begynder at identificere sig med det modsatte køn.

De røde områder viser, hvor transkvinders hjerner minder mere om kvinders end om mænds.
Kønsforvirring bliver afgjort af generne
Begreberne kønsforvirring, kønsdysfori eller transkønnethed dækker over en medicinsk anerkendt diagnose for en person, som oplever uoverensstemmelse mellem sit biologiske og sit oplevede køn. Spanske forskere undersøgte i 2011 dele af hjernens hvide substans og fandt tre områder, som var forskellige hos mænd og kvinder.
Hos transkønnede kvinder havde områderne større lighed med kvinders end med mænds, og altså havde de transkønnede en “kvindehjerne” på trods af deres biologiske køn. Resultater fra flere analyser tyder på, at transkønnethed ofte er genetisk bestemt – 62 pct. af ansvaret ligger i generne, mens de sidste 38 pct. skyldes miljø.
I den unge barnekrop er forskellen på dreng og pige meget lille, og derfor melder identitetsproblemerne sig først for alvor, når børnene nærmer sig puberteten.
Frygten for, at kroppen udvikler sig i en retning, de ikke kan forlige sig med, får et stigende antal transkønnede unge til at tage medicin, som bremser puberteten ved at undertrykke de naturlige kønshormoners virkning.
I Storbritannien har sundhedsmyndighederne oprettet en klinik, Gender Identity Development Service (GIDS), som hjælper børn helt ned til 10-årsalderen med at finde sig til rette med deres kønsidentitet i en krop, der vil det modsatte.
I London og Leeds behandler klinikken mere end 800 børn med hormonblokkere, der sætter kroppens naturlige produktion af kønshormoner på pause og bremser puberteten for en tid.
Medikamenter som fx histrelin er udbredte i Storbritannien og USA, når helt unge teenagere vil udskyde puberteten; en lille ampul med stoffet skydes ind i en muskel. Ampullen frigiver det hormonblokerende stof i en konstant dosis, indtil den løber tør efter et år og skal udskiftes.
Histrelin påvirker hypofysen, en lille kirtel i hjernen, som kontrollerer produktionen af kønshormoner, og forhindrer, at pigernes æggestokke øger deres produktion af det kvindelige kønshormon østrogen under puberteten.
Hos drenge forhindrer stoffet en stigning i produktionen af testosteron i testiklerne. I andre europæiske lande får teenagere tilbudt kønshormoner fra det modsatte køn – altså det ønskede køn – i stedet.
Hormonerne modvirker kroppens naturlige kønshormoner.








Kvindehormoner forvandler mandekroppen
Bredere hofter, smallere talje, tør hud og et anderledes sexliv. Hormonbehandling er første skridt på vejen, når en mand skal transformeres til en kvinde.
Brysterne vokser
Mælkekirtlerne bag brystvorterne svulmer op og bliver meget ømme. Selve brysterne vokser langsomt, og der kan gå to år, før de når deres endelige størrelse, som sjældent er større end en A-skål.
Muskler svinder ind
Musklerne bliver mindre synlige, fordi hudens fedtlag bliver tykkere. Forandringen er særligt tydelig på arme og ben, der bliver slankere og mindre markerede. Musklerne mister også en del styrke.
Følelser svinger
Ligesom under puberteten kan den transkønnede opleve store følelsesmæssige udsving. Ofte får personen nye interesser, ændrer smag for ting og opfører sig anderledes over for andre mennesker.
Fedtet flytter
Fedtlaget under huden bliver tykkere, og det nye fedt vil især sætte sig på hofter, lår og bagdel, så kvinden får en feminin figur. Det skadelige fedt omkring de indre organer reduceres kun i mindre grad.
Sexlivet forandres
Orgasmerne vil typisk blive længere og føles i hele kroppen – ikke kun i penis. Personen vil i højere grad opnå nydelse ved andre former for sex og berøring af andre steder på kroppen end før.
Hår forsvinder delvist
På arme, ben og bryst reduceres kropsbehåringen kraftigt og forsvinder typisk helt efter nogle år. Kønshår og hår under armene bliver kun en smule mindre, og skægvæksten reduceres ikke.
Penis krymper
Testikler og penis halveres næsten i størrelse. Sædproduktionen reduceres, og det bliver sværere at opnå erektion og holde penis oprejst. I løbet af nogle måneder bliver personen permanent steril.
Hjernen følger det følte køn
De seneste år har forskere fundet både gener og forandringer i hjernen, som er karakteristiske for transkønnede personer.
Veldokumenteret forskning viser, at der er markante forskelle på den anatomiske opbygning af hjernen mellem mænd og kvinder, og allerede i 1995 kom hollandske forskere frem til overraskende resultater, da de studerede hjernerne hos transkønnede.
Dick Swaab fra Netherlands Institute for Neuroscience i Amsterdam målte størrelsen af et lille område i hjernestammen kaldet BSTc, som er involveret i den seksuelle adfærd og blandt andet reagerer på de mandlige og kvindelige kønshormoner.
Forskeren og hans kolleger fandt ud af, at BSTc var 44 pct. større hos mænd end hos kvinder blandt de personer, som identificerede sig med deres biologiske køn – også kaldet ciskønnede personer.
Men når forskerne målte området hos transkvinder – altså biologiske mænd, der føler sig som kvinder – viste det sig, at størrelsen af deres BSTc var mindre end hos de ciskønnede mænd og svarede til størrelsen hos kvinder.
Nye teknikker gør mænd frugtbare
3D-printere, organtransplantationer og genmanipulation er forskernes nyeste værktøjer i bestræbelserne på at omdanne mænd til kvinder eller omvendt. Målet er, at transformationen bliver komplet, så mænd en dag også kan føde børn. Forskerne er nu godt på vej, og de har allerede fået sterile mus til at føde raske unger.

Æggestok 3D-printes
En kunstig æggestok (hvidt net) 3D-printes i gelatine. Den podes med follikler (hvide bolde) – som omkranser forstadier til æg – fra hunmus og lægges i en petriskål med næringsvæsker.

Kunstige æggestokke opereres ind
Efter fire dage har folliklerne etableret sig og er begyndt at vokse. De kunstige æggestokke opereres nu ind i sterile hunmus, som har fået fjernet deres æggestokke.

Æggene modnes
Efter en uge er blodårer vokset ind i de kunstige æggestokke. Folliklerne udskiller alle de nødvendige hormoner, som modner æggene i dem og fører til ægløsning.

Mus parrer sig
Hunmusene med de kunstige æggestokke parrer sig med hanner. I et forsøg blev tre ud af syv hunmus gravide, og de fødte tilsammen fem velskabte unger.
Fem år senere, i 2000, viste Dick Swaab, at størrelsesforskellen på BSTc også dækkede over, at området indeholdt dobbelt så mange neuroner hos mænd som hos kvinder. Og igen viste målingerne, at transkvinder havde det samme lave antal neuroner i BSTc som “fødte” kvinder.
Altså adskilte transkvindernes hjerner sig fra deres biologiske kønsfællers og mindede i stedet om hjernerne hos det køn, de følte sig som. Forskerne undersøgte også transmænd, og her afspejlede hjernen også det følte køn frem for det biologiske.
Transmændene havde det samme høje antal neuroner i BSTc som ciskønnede mænd.

Amerikanske forskere har med succes gjort sterile mus frugtbare vha. kunstige æggestokke.
Siden den hollandske undersøgelse har flere andre forskningsprojekter slået fast, at transkønnede personers hjerner på flere andre områder i højere grad ligner deres følte frem for deres biologiske køn.
Det gælder blandt andet hjernens hvide substans, der som en slags datakabler sender information på kryds og tværs gennem hjernen, dele af den grå substans, der bearbejder nye informationer ligesom en computers processor, samt tykkelsen af den foldede hjernebark.
Forskerne mener, at forskellene opstår allerede i barnets tidligste udvikling, fordi kroppen enten ikke danner den normale mængde kønshormoner, eller fordi hjernen ikke reagerer som vanligt på dem og ikke følger det sædvanlige, kønsbetingede udviklingsforløb.
Derfor får eksempelvis en lille dreng en hjerne, som minder mere om en piges, hvilket også får ham til at føle sig som en pige og kan føre til, at han med tiden bliver en transkvinde. På samme måde kan en lille pige blive udstyret med en typisk drengehjerne og udvikle sig til en transmand.
For Andrej Peji´c var der ingen tvivl om, at hun var en kvinde i en mandekrop, og som 22-årig tog hun skridtet fuldt ud og bestemte sig for at skifte køn.
I januar 2014 gennemgik hun en kønsskifteoperation, der forandrede hendes krop, så den passede til hendes forestilling om sig selv som kvinden Andreja i stedet for manden Andrej.

Modellen Andrej Pejić hedder i dag Adreja. Her ses hun før og efter sin kønsskifteoperation i 2014.
Brysterne er første skridt
Omkring 95 pct. af de patienter, der får foretaget en kønsskifteoperation, får ændret deres bryst. Transmænd får fjernet deres oprindelige kvindebryster, mens transkvinder får brystforstørrende operationer.
Ca. 5 pct. får desuden foretaget plastikkirurgiske indgreb i ansigtet, som giver dem kønskarakteristiske træk. Transkvinder kan fx få gjort hagen og kæberne mindre, ved at de underliggende knogler skæres til, mens transmænd kan få sat transplantater ind, som gør hage- og kæbepartiet kraftigere.
Kun en ganske lille del af alle kønsskifteoperationer omfatter indgreb i underlivet.
I USA blev der kun foretaget 15 operationer i 2016, hvor biologiske mænd fik fjernet testikler og penis og erstattet dem med en funktionel skede med kønslæber, en korrekt placeret urinrørsåbning og en klitoris, som er følsom, fordi den er formet ud fra den oprindelige penis’ glans og har bevaret alle nervebanerne op til den del af hjernen, der registrer seksuelle stimuli.

Flere kvinder har født sunde børn med en transplanteret livmoder. Her ses en sådan fødsel fra 2017, som foregik i Dallas, USA.
Transplanteret livmoder bærer barnet
Den svenske kirurg Mats Brännström fra Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg har foretaget adskillige livmodertransplantationer på kvinder, som enten er født uden en livmoder eller har fået den fjernet efter sygdom. I teorien burde det samme være muligt for transkvinder. De kvindelige hormoner kontrollerer fosterets udvikling i livmoderen, og dem kan transkvinden få som medicin. Transplantationer er endnu ikke udført på transkvinder.
Ifølge opgørelsen fra American Society of Plastic Surgeons blev der ikke foretaget nogle kvinde-til-mand-kønsskifteoperationer i USA i 2016, men det gør der til gengæld mange andre steder i verden.
Alene på St Peter’s Andrology Centre i London får ti kvinder hver måned fjernet deres skede og erstattet den med en penis, der er bygget op af væv taget fra andre steder på kroppen.
Og i Thailand har kønsskifteoperationer – både fra mand til kvinde og kvinde til mand – udviklet sig til en hastigt voksende industri, der rekrutterer patienter fra særligt Kina, Mellemøsten og resten af Asien og omsætter for mere end 25 mia. kroner om året.
Og jagten på det komplette kønsskifte bliver stadigt mere intensiv.
Lægerne kan bedre skræddersy hormonbehandlingerne til den enkelte patient, operationerne gør de nye kønsdele mere og mere naturtro, og med nye teknikker som genmanipulation, organtransplantationer og 3D-printede organer er vejen banet for, at det ikke længere er afgørende, om man bliver født som dreng eller pige.