Shutterstock

Øjet er hjernens vindue til verden

Synet er en af vores vigtigste sanser. Vi er omgivet af­ synsindtryk, der registreres af øjnene, der som små antenner sender informationerne til hjernen. Den bestemmer, hvilke dele af informationen der er interessante, og hvordan de skal sættes sammen til billeder. Men øjet er i sig selv et imponerende og kompliceret organ med mange lag og funktioner.

Synet er en forunderlig sans. De fleste mennesker betragter den som uundværlig, og der findes en række hjælpemidler til dem, der har problemer med synet: kontaktlinser, briller og operationer.

Ser man på dyrene, er det derimod kun en tredjedel, der kan se. En anden tredjedel kan skelne mellem nuancer af lys og mørke, mens den sidste tredjedel er blinde. Men øjne er rent evolutionsmæssigt tilsyneladende ikke så svære at udvikle.

Der findes mindst 100 varianter af øjne i naturen, der alle fungerer ved hjælp af de samme grundlæggende mekanismer – lysfølsomme molekyler indsat i nerveceller. Men det overordnede udseende og funktionen af øjnene findes i mange forskellige udgaver.

1. Regnbuehinde

Forrest danner årehinden regnbuehinden. Det er et farvet område med muskler, der styrer pupillen.

2. Hornhinde

Bryder lyset, så det fokuseres på net­hinden. Indeholder ikke blodkar, så læsioner heler kun langsomt.

Oliver Larsen

3. Strålelegeme

Indeholder muskel, der via små tråde styrer linsens form. Når vi skal fokusere på noget langt væk, ­trækkes linsen ud, så lysets brydningsvinkel mindskes. Når vi skal fokusere på noget tæt på, slappes trådene, og linsen bliver rundere.

Oliver Larsen

4. Pupil

Åbning midt i regnbuehinden, som justerer den mængde lys, der slipper ind i øjet, ved at udvide sig eller trække sig sammen.

Oliver Larsen

5. Linse

Rammes af det lys, der slipper gennem pupillen. Linsen er ophængt i små muskelceller, som kan strammes eller afslappes, så linsen bliver tykkere eller tyndere. Det ændrer lysets brydning i linsen, så øjet kan fokusere på forskellige afstande.

Oliver Larsen

6. Glaslegeme

Klar, geléagtig substans, der fylder det meste af øjet og giver det dets form.

Oliver Larsen

7. Nethinde

Indersiden af øjet er dækket af et netværk af synsceller – kaldet tapper og stave – der er i stand til at opfatte lys og farver og omdanne det til nerveimpulser.

Oliver Larsen

8. Synsnerve

Fra hvert øje løber der cirka en million nervetråde ind til hjernen via synsnerven.

Oliver Larsen

Vores øjne fungerer som antenner

Nogle blinde og lysfølsomme dyr har tilsyneladende anlæggene til at udvikle øjne, og det kan undre, at de ikke har taget dem i brug. Nogle forskere mener, at det er, fordi synet kræver meget energi, og dyrene derfor “sparer” øjnene væk.

Måske er det heller ikke så stor en gevinst at have øjne, der kan se, hvis man ikke samtidig har en veludviklet hjerne til at fortolke synsindtrykkene.

Vores øjne er nemlig som antenner. Antenner kræver som bekendt et fjernsyn, der kan oversætte sig­nalerne til tv-programmer. På samme måde er det vores hjerne, der er ansvarlig for at samle vores synsindtryk til et billede med farver og detaljer.

Øjet indeholder to slags synsceller: stave (røde pinde) og tappe (brune pinde). Stavene er de mest lysfølsomme og ­registrerer lys og mørke. Tappene ­findes i tre udgaver, der registrerer hhv. rødt, grønt og blåt lys. De kan tilsammen lave en hvilken som helst farve og sætter kulør på de sort-hvide billeder, stavene sender til hjernen. I svag belysning som fx om natten er lyset mange millioner gange svagere end om dagen. Ved kun at bruge de lys­følsomme stave bruger øjet lyset mest effektivt frem for at skulle dele lyset mellem de tre farve­receptorer. Det betyder, at vi om natten kun ser verden i sort-hvid.

© Science photo library

Mellem en tredjedel og halvdelen af vores hjerne bruges til at forarbejde og fortolke synsindtryk. Det billede, der sendes fra øjnene til hjernen, vender både på hovedet og har et hul i midten.

Der, hvor synsnerven forlader øjet, er der ingen nerveceller, som kan modtage synsindtryk, og derfor har vi en blind plet midt i øjet.

Ud fra det mangelfulde billede beslutter hjernen, hvad den tror, den ser, og fylder hullet fra den blinde plet ud. Samtidig vender den billedet om igen.

Synet er en personlig sans, der styres af hjernen, som selv styres af erfaringer og interesser. Derfor findes der ikke to mennesker, som ser præcis det samme.

© Shutterstock

Pletter for øjnene

Mange oplever pletter for øjnene, når de ser op på en lys, jævn baggrund, fx en blå himmel. Pletterne skyldes små rester af bindevæv i den gennemsigtige, geléagtige masse, der fylder øjet ud og giver det dets form – kaldet glaslegemet. Det består af 99 pct. vand og lidt bindevæv.