Mænd er generelt fysisk stærkere end kvinder, og det kommer tydeligt til udtryk i form af meget bedre resultater inden for sportsgrene, som kræver en eksplosion af kræfter.
Det længste hammerkast er således 86,74 meter for mænd, der kaster en hammer på 7,257 kg, mens kvindernes længste kast blot er 79,42 meter med en hammer på kun fire kg.
I direkte sammenlignelige sportsgrene præsterer mændene markant bedre i de styrkekrævende discipliner som fx vægtløftning, hvor de støder 165 kg mod kvindernes 128 kg og derved yder 29 procent mere.
Mændenes fordel svinder dog ind, når sportsgrenen stiller andre krav end blot råstyrke, og kvinderne kan have fordel af en lavere vægt. I 100 meter sprint løber mændene således kun ni procent hurtigere.
Mænd har en lignende moderat overlegenhed i sportsgrene, der kræver udholdenhed som for eksempel maratonløb. Nogle forskere mener, at kvinderne nyder godt af energireserverne i deres større fedtdepoter. Men det er omdiskuteret.
I det årlige 217 km lange Badwater Ultramarathon, der afholdes under ekstreme forhold i Death Valley i Californien, løber mænd og kvinder mod hinanden. Løbet blev i både 2002 og 2003 vundet af Pam Reed, og i 2002 satte hun endda banerekord og kom i mål 4 timer og 42 minutter før manden på andenpladsen.
I sportsgrene, hvor koncentration og kontrol er vigtigere end råstyrke og hurtighed, kan de to køns resultater dårligt sammenlignes, fordi de sjældent konkurrerer på samme betingelser.
I skydning klarer kønnene sig dog næsten lige godt, og selvom de ikke skyder det samme antal skud, så er kvindernes verdensrekord i 50 m riffel i tre stillinger på 99,0 procent af de mulige point, mens mændenes er nede på 98,8 procent.
I yndefulde sportsgrene som gymnastik og skøjteløb vil nogle nok mene, at kvinderne er bedst, men her er det umuligt at sammenligne resultaterne.