En 50-årig kvinde sætter sig træt på bænken. Sveden driver af hende, og hun føler sig svimmel. Hun er i overgangsalderen, og dybt i hendes hjerne er nervecellerne begyndt på en drastisk udvikling, der vil ændre hendes liv.
Efter få minutter er kvinden klar til at fortsætte, men hun tøver. Da hun gik ud ad døren, havde hun et klart formål med sin tur. Nu kæmper hun med at huske, hvad det var.
En situation som denne er hverdag for mange kvinder.
Overgangsalderen – den alder, hvor kvindens menstruation ophører, og æggestokkene ikke længere virker som før – er især kendt for at give såkaldte hedeture, hvor blodet strømmer ud i ansigtet, og sveden pibler frem på panden.
Men forskerne har afsløret, at den skelsættende fase medfører langt værre lidelser – overalt i kroppen.
45 til 55 år er den alder, hvor overgangsalderen typisk begynder.
Blandt de værste af disse lidelser er alzheimer. I løbet af få år kan overgangsalderen ændre stofskiftet i hjernen drastisk og sætte gang i en nedbrydning af hjernens væv, der ødelægger hukommelsen.
Indtil nu er udviklingen blevet anset som en uundgåelig del af livet. Det er forskerne i gang med at ændre.
De er allerede begyndt at teste kirurgiske indgreb og lægemidler, der måske kan udskyde overgangsalderen med op mod 20 år.
Hjerne taler med æggestokke
En kvindes fertilitet afhænger af et fint afbalanceret samspil mellem hendes hjerne og kønsorganer.
Under en menstruationscyklus samarbejder hjerneområderne hypotalamus og hypofysen om at sende hormonet FSH til kvindens æggestokke, som derefter sætter gang i udviklingen af såkaldte ægblærer.
Efterhånden som de vokser, udskiller blærerne stadig større mængder af kønshormonerne østrogen og inhibin, der til sidst får hjernen til at bremse sin produktion af FSH.
Når blærerne er tilstrækkelig store, og æggene indeni er modne, begynder hjernen i stedet at udskille et andet hormon kaldet LH.
Hormonet produceres kortvarigt, men intenst, og når mængden er på sit højeste, får kvinden ægløsning.
Med tiden ældes både hjernen og æggestokkene, og hormonbalancen ændrer sig. Mængden af østrogen og inhibin falder, i takt med at æggestokkens blærer får sværere ved at reagere på hjernens hormoner.
Samtidig daler mængden af LH, mens FSH-niveauet stiger. Resultatet er, at hjernen og æggestokkene ikke længere kommunikerer ordentligt med hinanden. Kvinden har nu nået overgangsalderen – og hun vil i sidste ende miste sin evne til at få børn.
Præcis hvorfor kvinder gennemgår denne proces, er stadig en gåde. Langt de fleste dyr forbliver fertile gennem hele livet – trods aldring.
Nogle forskere mener dog, at overgangsalderen kan give kvinden en fordel i forhold til at give sine gener videre.
En teori går på, at ældre kvinder er i større fare for at komme til skade eller dø under en fødsel, og derfor giver det bedre mening for dem at lægge energi i at passe deres børnebørn frem for at få flere børn selv.
Uanset hvad forklaringen er, medfører ændringen i hormonbalancen mere end et tab i fertilitet.
Faldet i østrogenmængden er især problematisk, fordi hormonet spiller vigtige roller i blandt andet regulering af kropstemperatur, blodsukker og stofskifte i hjernen samt vedligeholdelse af knogler, slimhinder og blodkar.
Og selvom over halvdelen af alle kvinder ikke mærker meget til disse ændringer, når de finder sted, så kan de give problemer på lang sigt.
Mænd har også en overgangsalder
To procent om året – så meget daler mængden af mænds vigtigste kønshormon, testosteron, fra 30-årsalderen og gennem resten af livet. Faldet medfører en langtrukken overgangsalder, der rammer mandens adfærd, sexliv og fysiske styrke.
Manglende stimulering ændrer geners aktivitet
Testosteron binder sig normalt til receptorer i hjernecellernes indre og er med til at tænde og slukke for cellernes gener. Dermed har testosteron stor indflydelse på hjernecellernes aktivitet, og et fald i mængden af testosteron kan medføre psykiske symptomer, bl.a. nervøsitet, depression, nedsat koncentrationsevne og dårlig stresshåndtering.
Sløve stamceller gør penis slatten
Et lavt testosteronniveau kan give nedsat sexlyst, men det kan også direkte påvirke mandens kønsorganer og give rejsningsproblemer. Præcis hvordan manglen på kønshormonet rammer penis, er endnu uklart, men nogle forskningsresultater tyder på, at testosteron normalt stimulerer stamceller i penis’ svulmelegemer og dermed er med til at holde vævet sundt og rask.
Hormonmangel giver små muskler
Testosteron binder sig til receptorer på muskelcellernes overflade og stimulerer deres vækst og sammentrækning. Når hormonniveauet falder, har det nogenlunde samme effekt, som hvis manden blev mindre fysisk aktiv. Størrelsen på de enkelte muskelfibre svinder ind, og den samlede muskelmasse og muskelstyrke falder markant.
Lavt stofskifte skader hjernen
Østrogen får hjernens celler til at vokse og hjælper dem med at overleve, sende signaler og danne nye forbindelser med andre celler.
Desuden forebygger hormonet betændelse i hjernen og styrer dens energiforbrug. Når østrogenniveauet falder i løbet af overgangsalderen, falder hjernens forbrug af dens primære energikilde, glukose, med 20-25 procent.
Den umiddelbare konsekvens kan være, at kvinden får svært ved fx at huske ord eller oplever en diffus fornemmelse af at miste kontrol. Men effekterne på hjernen kan blive langt værre med tiden.
Forskerne har længe kæmpet med at forstå, hvorfor kvinder har cirka dobbelt så høj risiko som mænd for at udvikle demenslidelsen alzheimer i løbet af deres liv. En del af forklaringen er, at kvinder lever længere end mænd, men det forklarer ikke hele forskellen.
Overgangsalder rammer hjernen
Hjernens energiforbrug falder markant under og efter overgangsalderen. Resultatet kan være skader på hjernen, som i sidste ende fører til demenssygdommen alzheimer.
En gruppe forskere med hjerneforskeren Lisa Mosconi i spidsen mistænkte i 2018, at overgangsalderen var nøglen til at løse gåden.
De undersøgte derfor en række kvinder i alderen 40 til 60 år for et proteinfragment i hjernen kaldet beta-amyloid. Fragmentet kan skade hjernecellerne og spiller en central rolle i udviklingen af alzheimer.
Resultaterne afslører, at aflejringen af beta-amyloid var signifikant højere hos kvinder i overgangsalderen end hos mænd i samme alder og kvinder, som endnu ikke var i overgangsalderen.
Kimen til alzheimer lægges altså i netop denne alder, selvom sygdommen først viser sig senere. Forskerne ved endnu ikke, præcis hvorfor mængden af beta-amyloid stiger, men nogle undersøgelser tyder på, at et faldende østrogenniveau og et mindre glukoseforbrug øger hjernecellernes produktion af det skadelige fragment.
Den nye viden er vigtig, fordi den kan føre til effektivere forebyggelse af alzheimer. Symptomerne for alzheimer viser sig ofte først, når kvinden er i 70’erne, men det er nu klart, at forebyggende tiltag bør ske allerede ved overgangsalderen.
Blodkar hungrer efter østrogen
Hjernen er langtfra det eneste sted i kroppen, der bliver ramt af overgangsalderen. En hel kædereaktion af skadelige ændringer løber gennem kroppen og øger risikoen for en række forskellige sygdomme.
Blandt andet begynder kvindens krop at lagre større mængder fedt end før, og samtidig bliver en større andel af fedtet lagret omkring bugen.
Sammen med et generelt fald i fysisk aktivitet hos kvinder i denne alder kan den ekstra fedtaflejring sætte gang i dannelsen af større fedtbræmmer omkring bughulens organer, heriblandt leveren, bugspytkirtlen og tarmene.
Hormonkaos rammer hele kvindens krop
Aldrende hjerne mister timing
I takt med at hjernen ældes, bliver hjernecellerne mindre følsomme over for hormoner og andre signalstoffer. Hos kvinder medfører det, at hjerneområdet hypofysen udskiller mindre af hormonet LH, som er med til at koordinere igangsætningen af ægløsning.
Ufølsomme æggestokke laver mindre østrogen
Ligesom hjernen ældes æggestokkene, og de bliver mindre følsomme over for bl.a. LH-hormonet. Samtidig daler antallet af ægblærer, som både står for at danne ægceller og at udskille vigtige kønshormoner såsom østrogen, inhibin og AMH.
Kroppens termostat sender blod til kinderne
Den faldende mængde østrogen påvirker bl.a. hjernecenteret hypotalamus, som regulerer kroppens temperatur. Centeret bliver mere tilbøjeligt til at sende besked til hudens blodkar om at udvide sig, så
kvinden oplever såkaldte hedeture.
Ekstra fedt blokerer blodårer
Ændringen i hormonbalancen medfører, at kroppen forbrænder mindre fedt. Fedtet bliver i stedet oplagret, og det sker især på bugen og omkring bughulens organer. Med tiden kan det medføre aflejring af fedt i blodkarrene og dermed åreforkalkning.
Nerveceller forgifter hjernen
Et lavt østrogenniveau påvirker hjernens stofskifte, og det resulterer bl.a. i en øget produktion af stoffet beta-amyloid, som skader hjernecellerne og i sidste ende kan give alzheimer.
Fedtet øger i samspil med det lave østrogenniveau risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Manglen på østrogen rammer også blodkarrenes fleksibilitet og generelle sundhed, fordi hormonet normalt signalerer direkte til cellerne i karrenes vægge for at aktivere normal vedligeholdelse.
Overgangsalderen medfører derfor blandt andet øget betændelse i karvæggene, mindre effektiv reparation af skader på blodkar og en generel sammentrækning af blodkarrene.
Alt dette øger risikoen for åreforkalkninger, og kvinderne vil ofte opleve forhøjet blodtryk. Risikoen for at udvikle en blodprop i hjernen fordobles også i løbet af de første ti år, efter at hun er gået i overgangsalderen.
Unge æggestokke skal på køl
De mange helbredskonsekvenser har tvunget læger og forskere til at lede efter behandlinger. Det oplagte valg er at give kvinderne ekstra østrogen, fordi hormonet spiller en så central rolle i overgangsalderen, men desværre er løsningen ikke så ligetil.
Lægerne har i årevis brugt østrogen i kampen mod overgangsalderens dårligdomme, men behandlingen kan give alvorlige bivirkninger såsom blodpropper, sygdomme i hjernens blodkar, demens og flere former for kræft, heriblandt i æggestokke og i bryst- og livmodervæv.
Bivirkningerne afhænger af, om hormonet indtages via en pille, eller om det skal smøres på huden, men uanset hvad er det en behandling, som kvinden bør overveje nøje, før hun kaster sig ud i den.
20 procent er risikoen for, at en voksen kvinde udvikler alzheimer i løbet af sit liv.
En langt mere optimal løsning er helt at forhindre, at kvinden går i overgangsalderen. Og netop det forsøger engelske læger nu ved hjælp af kirurgiske indgreb. I 2019 gennemgik ni raske unge kvinder en operation, hvor hver af dem fik fjernet et stykke væv fra den ene af deres to æggestokke.
Selve operationen tog en halv time og efterfølgende blev vævet skåret i tynde skiver og frosset ned.
Når kvinderne engang når overgangsalderen, skal vævet tøs op igen og opereres ind på den tilbageværende æggestok. Håbet er, at vævet vil opføre sig, som det ville have gjort i en ung krop, og udskille tilstrækkeligt med hormoner, fx østrogen. Dermed går kroppen ikke i overgangsalderen.
Kirurger vil bremse overgangsalderen
Præcisionskirurgi, nænsom nedfrysning af unge æggestokke og i sidste ende en genstart af kroppens hormonproduktion – engelske læger afprøver nu en ny behandling, som potentielt kan udskyde overgangsalderen med 20 år.
Kirurg skærer stykke af æggestok
Kirurgen klipper mellem en og to tredjedele af den unge kvindes ene æggestok ved hjælp af et eller flere såkaldte laparoskoper – instrumenter, som er udstyret med fx en lampe, et kamera eller en saks.
Skiver af væv fryses nænsomt ned
Det udtagne væv skæres i skiver og fryses ned. Nedfrysningen skal ske langsomt, og vævet skal bades i stoffer, fx DMSO, som forhindrer dannelsen af store iskrystaller, der kan skade vævet.
Optøet æggestok vækkes til live
Når kvinden når overgangsalderen, tøs vævet op og sættes ind ved eller på den tilbageværende æggestok. I løbet af fire til fem dage har vævet opbygget nye blodkar og danner igen hormoner.
En af lægerne bag den nye behandling er Simon Fishel – en mand, som også var med til at revolutionere fertilitetsbehandlinger i 1980’erne og 1990’erne.
Fishel har store forventninger til operationen, men han understreger, at effekten afhænger af kvindens alder på tidspunktet for den første operation.
Hvis hun er 40 år, vil lægerne kun kunne udskyde overgangsalderen med omkring fem år. Men hvis kvinden kun er 25 år, og hendes æggestokke derfor har mange gode år i sig endnu, vil hendes overgangsalder måske blive udskudt med 20 år – dermed vil den først indtræffe, når hun er 70 år.
I en ny behandling skal væv fra æggestokkene gemmes i en nitrogenfryser i årtier.
Om behandlingen virker, vil først kunne ses om flere årtier, men der er god grund til at tro, at den vil have en effekt. Selve operationen har nemlig længe været brugt i en anden sammenhæng.
Når kvinder er i kræftbehandling, kan deres æggestokke blive beskadiget, og derfor har kvinden mulighed for at få fjernet en del af æggestokken inden behandlingen, frosset den ned og indsat den igen efter behandlingen.
En undersøgelse fra 2017 kunne dokumentere, at ikke mindre end 80 babyer på det tidspunkt var blevet til fra æg, som kom fra genindsat æggestokvæv.
Resultatet viser, at vævet kan blive fuldt funktionsdygtigt igen på trods af operation og nedfrysning.
Blod genstarter æggestokke
Det kirurgiske indgreb er lovende – men det hjælper ikke kvinder, som allerede er trådt ind i overgangsalderen. Heldigvis arbejder græske forskere på en løsning.
De har behandlet tre kvinder med såkaldt blodpladerigt plasma. Kvinderne havde på grund af overgangsalder eller tidlig ældning af æggestokkene ikke har haft menstruationer i mere end et år – og de var ikke i stand til at få børn.
Det blodpladerige plasma består af blod fra kvinderne selv, hvor hvide og røde blodlegemer er fjernet.
Tilbage er en høj koncentration af blodplader, som kan udskille vækstfaktorer, der normalt er involveret i blandt andet dannelse af nye blodkar, regeneration af væv og kontrol af stamcellers udvikling.
Plasmaet blev sprøjtet ind i kvindernes æggestokke, og behandlingen ser ud til at have sat gang i kønshormonerne igen – og alle tre kvinder er siden blevet gravide.
Forsøget er for lille til, at der kan drages nogen klare konklusioner – og flere forskere er skeptiske over for, om det reelt er plasmaet, der satte gang i forbedringen.
Men det vækker håb om, at lægerne om få år let vil kunne genstarte æggestokkene og forebygge de lidelser, som overgangsalderen medfører.
Når en 50-årig kvinde i fremtiden sætter sig træt på bænken, vil den mest oplagte forklaring måske ikke længere være en hedetur eller frustration over hukommelsen – men i stedet en fremskreden graviditet.