Når øl, vin og hård spiritus flyder gennem svælget til mavesækken og ud i blodet, medfølger en følelse af lethed og lykke. Men alkoholindtaget hæmmer først og fremmest hjernens evne til at sende signaler på kryds og tværs.
Den danske film ’Druk’, der har vundet en Oscar, undersøger fænomenet og hvad der sker, efterhånden som promillen stiger.
Filmens grundpræmis er en – misforstået – tese, som den norske psykiater Finn Skårderud fremsatte i en tyve år gammel italiensk vinbog: At vi er født med en alkoholkoncentration i blodet, der ligger 0,5 promille for lavt.
I filmen såvel som virkeligheden har opretholdelsen af en promille vidtrækkende konsekvenser for kroppen og hjernen.
Alkohol finder let vej til hjernen
Alkohol er en kemisk forbindelse, der opstår naturligt, når fx frugt gærer. Derudover er alkohol klassificeret som et sløvende rusmiddel.
Når alkoholmolekylerne ryger indenbords og når frem til mavesækkens og tyndtarmens væg, overfører såkaldte epitelceller dem til blodbanerne.
Følg alkoholens rejse fra ølglas til blodåre
Blodet rummer nu få tusindedele alkohol – en promille – som bliver pumpet rundt og skaber en varm følelse i kroppen ved at udvide blodbanerne.
Hjernen modtager 15-20% af kroppens blodforsyning, og fordi blodet naturligt søger mod områder med lavere promille, trænger alkoholen ind i selve hjernen.
Inde i hjernen sætter alkoholen sig på nogle af de signalstoffer, der fragter signaler fra én hjernecelle til en anden, og sløver derved cellernes affyringshastighed. Hjernen får sværere ved at tænke klart og reaktionstiden bliver længere.
Dele af hjernen bliver i begyndelsen også påvirket positivt af alkoholindtaget ved at udløse en kaskade af hormonstoffer som serotonin og endorfiner, der højner humøret.
Sådan påvirker alkohol hjernen
Selv et enkelt glas eller to påvirker hjernen og dermed kroppen. I løbet af få minutter efter første skål vil alkoholen gradvist begynde at sløve hjernen på samme måde som bedøvelsesmidler.
Promille: 0,5
Tilstand: Afslappet, veltilpas, færre hæmninger
Påvirket hjerneregion: Hjernebark.
Svækkede evner: Årvågenhed, dømmekraft
Promille: 1,0
Tilstand: Behagelig, følsom, følelsestom, kvalme, træthed.
Påvirket hjerneregion: Hjernebark, forhjernen.
Svækkede evner: Hukommelse, koordination – særligt finmotorik.
Promille: 2,0
Tilstand: Humørsvingninger, vrede, tristhed, mani.
Påvirket hjerneregion: Hjernebark, forhjernen, lillehjernen.
Svækkede evner: Social adfærd, visuelt fokus, fornuft, dybdesyn, tale, balance.
Promille: 3,0
Tilstand: Aggressiv, følelsesløs, depression, døsig.
Påvirket hjerneregion: Hjernebark, forhjernen, lillehjernen, hjernestammen.
Svækkede evner: Temperaturregulering, blærekontrol.
Promille: 4,0
Tilstand: Bevidstløshed, koma, mulig død.
Påvirket hjerneregion: Hele hjernen.
Svækkede evner: Vejrtrækningsevner, hjerterytme.
Promille +5,0
Tilstand: Høj sandsynlighed for død
Alkohol sætter spor på kort og lang sigt
Både kroppen og hjernen betaler en høj pris for overdrevet alkoholindtag. Leveren kæmper fx for at nedbryde alkoholen, og skaber i processen giftstoffer, der giver tømmermænd.
Over tid kan en stresset lever danne fedt eller arvæv og holde op med at fungere ordentligt. Hos alkoholikere kan alkoholindtaget føre til hukommelsessvigt.
På den korte bane virker alkoholen dog blot vanddrivende og den efterfølgende dehydrering får hjernen til at krympe, hvilket forklarer den tørre mund og det dunkende hoved dagen derpå.