Hudlag: Huden er både død og levende.
Selvom huden ser glat ud, afslører et kig i et mikroskop, at den er dækket af skæl i form af døde hudceller. Laget nedenunder, læderhuden, indeholder hårsække, nerveceller og kirtler. Nederst er underhudens fedtlag, der absorberer stød.
Kunstig hud: Celler danner ny hud i laboratoriet.
Hudens evne til at gendanne sig selv kan udnyttes til at dyrke kunstig hud. Med nogle af de celler, der fornyer hudens yderste lag, og lidt næring tager det kun tre uger at dyrke en kvadratmeter hud, der kan dække et brandsår.
Blodårer: Varmen i huden identificerer dig.
Ved at sende blod gennem hudens overfladiske blodkar afgiver kroppen varme. Hver person har sit helt eget mønster af blodkar, og et billede af hudens varmeafgivelse – et termogram – er derfor lige så personligt som et fingeraftryk.
Svedporer: Kropssveden bekæmper skadelige bakterier.
Huden er dækket af to-fire millioner svedporer. Sveden har en høj surhedsgrad, som er dræbende for flere typer sygdomsfremkaldende bakterier. På den måde forhindrer sveden, at rifter og sår bliver inficeret af bakterierne på huden.
Hårsække: Håret vokser frem af fordybninger i huden.
Hårsækkene, der her ses gennemskåret, er fordybninger i huden (mørkeblå). Her danner hudceller det trævlede protein keratin (lilla), som hår hovedsageligt består af. Nogle hår, typisk de tykkere af slagsen, har som her et hulrum i midten.
Indsprøjtning: Huden afgiver medicinen langsomt.
Smertestillende medicin og vacciner, der skal optages langsomt i kroppen, sprøjtes ofte ind i hudens nederste lag,underhuden. Hvis medicinen skal virke hurtigere, stikker lægen i stedet nålen i en muskel eller en åre.
Snyltere: Hårsækmider kravler rundt i dit ansigt.
Vores hårsække er bolig for små mider, der lever af døde hudceller og talg. Hårsækmiderne er mest udbredte
i ansigtet som her omkring øjenvipperne, men da de ikke er større end omkring 0,3 mm, er de normalt svære
at få øje på.
