Kræft

Sådan virker cannabis i kroppen

Forskning viser, at cannabis er gavnlig for cancerpatienter, der har været i kemobehandling. Men den grønne plante kan også have gavnlig effekt på Alzheimers, demens og multipel sklerose. Vi forklarer, hvordan cannabisen virker.

Shutterstock

Et omsiggribende misbrug af receptpligtig medicin, og et kokain- og opiumsalg, der er på himmelflugt og slår rekorder. Det er, hvad FNs Kontor for Narkotika og Kriminalitet sidste år kunne fastslå i en rapport.

Men det er ikke kun hovedrystende rekorder, der er kommet ud af de euforiserende rusmidler. Nogle stoffer - f.eks. cannabis - viser sig nemlig at have positive effekt på en række sygdomme.

Det er cannabis' to mest undersøgte molekyler eller cannabinoider; tetrahydracannabinol, THC, og cannabidiol, CBD, der spiller afgørende roller i forskningen - og for patienter.

© Oliver Larsen

THC og CBD er to komponenter ud af cannabis' i alt 113 cannabinoider. De to molekyler har den samme formel: C21H302 - altså 21 karbon-atomer, 30 hydrogen-atomer og to oxygen-atomer.

Men strukturen mellem CBD og THC-varierer en smule - som vist ovenover. Og dén lille mikroskopiske forskel er altafgørende for, hvordan cannabis påvirker dem, som indtager stoffet.

Hjernens celler - de såkaldte neuroner - udveksler konstant elektriske signaler mellem hinanden.

Det sker blandt andet ved hjælp af CB1-receptorerne, som kontrollerer signalerne mellem hjernecellerne på baggrund af de input, de får.

Oliver Larsen/Claus Lunau

Disse input kommer i form af de naturlige fedtsyrer anandamid og 2-Arachidonoylglycerol, 2-AG. De to fedtsyrer passer perfekt til CB1-receptoren. Som nøglen i en lås - som hånd i hanke.

Oliver Larsen/Claus Lunau

Men et andet stof binder sig også perfekt til CB1-receptoren. Og det er THC.

Oliver Larsen/Claus Lunau

Bindingen mellem den udefrakommende THC og hjernecellens CB1-receptor ændrer mængden af naturlige signaler. Herefter opstår en euforiserende "skæv" rus.

Oliver Larsen/Claus Lunau

"Skæve" signaler sendes videre

Det er THC'en i cannabis, der gør, at man får røde øjne, tør mund, sanseforstyrrelser, pludselig sult, panikangst eller ustoppelige grineflip. Når THC kommer ind i kroppen, binder stoffet sig til to celle-receptorer: CB1, som primært findes på overfladen af hjernens neuroner - og CB2, som er mest udbredt i resten af kroppen.

CB1-receptoren fungerer som hjernecellens sendemast. Og det er den, der gør, at man bliver påvirket, når man indtager cannabis. CB1-receptoren modtager mange signaler hele tiden - som en sendemast - og distribuerer dem videre til sin egen celle og andre celler.

Når THC binder sig til en CB1-receptor, videresendes "skæve" signaler, og cellen modtager nu færre eller flere signaler, end den plejer.

Det kan ske mange forskellige steder i hjernen - f.eks. i basalganglierne, der kontrollerer koordinationen. Det kan være i amygdala, som blandt andet sænker og eskalerer følelsen af frygt. Og det kan være i hippocampus - bedre kendt som hukommelsescentret, hvor minder lagres.

På grund af de mange forkerte signaler, som modtages og sendes på grund af de THC-påvirkede CB1-receptorer, oplever man ved cannabis-indtagelse, at opfattelsen af tid og sted ændres, at sanseindtryk skærpes eller forvrænges, og at en afslappet, næsten tung, følelse kan sænke sig i kroppen.

Cannabis mod cancer

Men de to euforiserende stoffer THC og CBD, der kommer fra planterne cannabis sativa og cannabis indica, virker ikke kun afslappende.

Listen over alvorlige sygdomme, der angiveligt kan behandles med cannabis, er nemlig alenlang. Et område, hvor cannabis imidlertid ser ud til at have en gavnlig effekt, er hos kræftpatienter.

Cannabis-molekylet CBD kan have en anti-tumor-effekt, viser flere små undersøgelser. Det kan bidrage til at slå syge celler ihjel. Og det kan forhindre, at tumorer spreder sig til andre steder i kroppen og danner nye svulster - såkaldte metastaser.

Forskningsstudierne er dog stadig meget små. Man har ikke fulgt repræsentative forsøgsgrupper over flere år, og man kender endnu ikke bivirkningerne ved cannabis, når det bruges som medikament.

Tvivlsom smertelindring, men god appetitvækker

I slutningen af 2018 udgav en række internationale forskere i tidskriftet Pain en metaanalyse af diverse cannabis-undersøgelser på patienter med kroniske smerter, som ikke har kræft.

Metaanalysen, der bygger på 104 studier og 9.958 personer i alt, sår tvivl om, hvor god den grønne plante er mod smerter. Den konkluderer nemlig, at smertelindring med cannabis hos patienter, som ikke har kræft, er "begrænset" - og at cannabis ikke har nogen "signifikant virkning".

En anden metaundersøgelse, som har fokuseret på cancer-patienter med kroniske smerter, vurderer også, at effekten af cannabis er tvivlsom.

Dét, der til gengæld begynder at være bred enighed om, er, at cannabis-molekylet THC kan have en gavnlig effekt på kræftpatienter efter kemobehandling, hvor kvalme og smerter fylder meget.

THC øger nemlig appetitten, selvom man føler sig mæt. Hjerneceller, der er designet til at fortælle os, når vi er mætte, bliver forvirrede af THC'en i cannabis. De bliver faktisk så forvirrede, at de fortæller os det modsatte: At vi skal æde.

Derfor kan THC hjælpe kræftpatienter med at genvinde styrken efter hårde udmagrende kemobehandlinger – fordi patienterne får lyst til mad.

Cannabis er lovende for tre sygdomme

  • Multipel Sklerose

    Patienter med multipel sklerose lider af muskelstivhed, kramper og smerter, fordi deres nervesystem langsomt bliver nedbrudt.

    Mundsprayen Sativex, der indeholder THC og cannabidiol fra cannabisplanten, er blevet godkendt til behandling af disse symptomer. Forsøg viser, at den forsinker den kroniske sygdoms udvikling, forbedrer bevægeligheden og reducerer nedbrydelsen af centralnervesystemet.

    Det er dog primært stoffet CBD, som anses for at have en gavnlig effekt på multipel sklerose.

  • Tourettes syndrom

    Abrupte spasmer i kroppen. Et forvredet ansigtsudtryk. Upassende og usammenhængende udråb. Det er, hvad folk med Tourettes syndrom lever med.

    Forskere er stadig på meget bar bund, når det kommer til, hvad Tourettes syndrom skyldes. Derfor ved man heller ikke rigtig, hvilken medicin, der er bedst.

    I forsøg virker det dog til, at THC giver patienterne færre verbale og fysiske tics, men man kan endnu ikke forklare videnskabeligt, hvorfor cannabis dæmper symptomerne.

  • Alzheimers og demens

    Glemsomhed, hukommelsestab og en hjerne i forfald. Når demens eller alzheimers slår ind, er det proteinet beta-amyloid, der klumper sig sammen i cellerne og skaber en fatal betændelse i hjernen.

    Forskning tyder imidlertid på, at THC kan kurere syge hjerneceller fra at dø af alzheimer. Når forskerne drypper THC ned i petriskåle med hjerneceller påført sygdommen, får stoffet hjernecellernes klumper af protein til at gå i opløsning, og betændelsen i cellerne forsvinder.

    Hvis THC viser sig at have samme helbredende virkning på demensramte hjerneceller i syge mennesker, som stoffet har i laboratoriet, kan cannabis-molekylet måske kurere sygdommen helt.

Læs også:

Hårbillede
Kroppen

8 grunde til at elske din kropsbehåring

0 minutter
Kroppen

Hvor langt hår kan mennesker få?

0 minutter
Kroppen

Kan fingeraftryk forsvinde?

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!