I modsætning til næsten alle andre organer har huden en enestående evne til at regenerere sig selv.
Selv relativt store sår kan ofte hele op uden at danne ar. Immunforsvarets forskellige hvide blodlegemer står for sårheling gennem en inflammation – også kaldet betændelse.
Selvom immunforsvaret kan fikse mange skrammer, heler sår forskelligt fra person til person. Rygning og sygdomme som diabetes og KOL kan for eksempel få dine sår til at hele dårlige.
Betændelse fremmer den naturlige heling
10 minutter – koagulering
Hudens helingsproces begynder, ved at de beskadigede blodkar (røde prikker) trækker sig sammen. Proteinet fibrin (blå streger) frigives og får blodet til at koagulere, så blødningen stopper.
48 timer – sen betændelse
En betændelsesreaktion sættes i gang af såkaldte neutrofile granulocytter (lilla), mens makrofager (grøn) udskiller biokemiske stoffer, der signalerer, at såret skal lukke sig.
72 timer – vækstfase
Fibroblaster (blå), der danner kollagen (hvide streger), og keratinocytter (lilla kæde på hudoverfladen) vandrer hen til såret og gendanner læderhuden og dens fine blodkar.
Uger til måneder – modningsfase
Efter den såkaldte vækstfase tager modningsfasen over. Her erstattes de midlertidige løsninger med holdbare reparationer.