Sådan heler dine sår

Det kan være smertefuldt og tidskrævende at få et sår til at hele. Men heldigvis har huden en helt speciel evne – den kan genskabe sig selv.

Det kan være smertefuldt og tidskrævende at få et sår til at hele. Men heldigvis har huden en helt speciel evne – den kan genskabe sig selv.

Shutterstock

I modsætning til næsten alle andre organer har huden en enestående evne til at regenerere sig selv.

Selv relativt store sår kan ofte hele op uden at danne ar. Immunforsvarets forskellige hvide blodlegemer står for sårheling gennem en inflammation – også kaldet betændelse.

Selvom immunforsvaret kan fikse mange skrammer, heler sår forskelligt fra person til person. Rygning og sygdomme som diabetes og KOL kan for eksempel få dine sår til at hele dårlige.

© Henning dalhoff & Shutterstock

Betændelse fremmer den naturlige heling

© Henning dalhoff & Shutterstock

10 minutter – koagulering

Hudens helingsproces begynder, ved at de beskadigede blodkar (røde prikker) trækker sig sammen. Proteinet fibrin (blå streger) frigives og får blodet til at koagulere, så blødningen stopper.

© Henning dalhoff & Shutterstock

48 timer – sen betændelse

En betændelsesreaktion sættes i gang af såkaldte neutrofile granulocytter (lilla), mens makrofager (grøn) udskiller biokemiske stoffer, der signalerer, at såret skal lukke sig.

© Henning dalhoff & Shutterstock

72 timer – vækstfase

Fibroblaster (blå), der danner kollagen (hvide streger), og keratinocytter (lilla kæde på hudoverfladen) vandrer hen til såret og gendanner læderhuden og dens fine blodkar.

© Henning dalhoff & Shutterstock

Uger til måneder – modningsfase

Efter den såkaldte vækstfase tager modningsfasen over. Her erstattes de midlertidige løsninger med holdbare reparationer.