"Det er grænseoverskridende at se en patient gå rundt ude på gangen og smile - og vide, at denne person ikke har et naturligt hjerte."
Sådan siger overlæge og professor i avanceret hjertesvigt og -transplantation Finn Gustafsson, om Nordeuropas første transplantation af et elektronisk hjerte, som foregik på Rigshospitalet i København i denne uge.
Opfindelsen, der ligner en kugle papmache med strittende papirslanger, er ifølge Gustafsson det mest avancerede elektroniske hjerte, verden har set.
I alt 13 hjertepatienter har fået transplanteret et Carmat-hjerte. Tidligere har kun tjekkiske og kasakhstanske hospitaler gjort brug af teknologien. Men nu har en dansker - og dermed Nordeuropas første patient - også fået indopereret den fuldt ud elektroniske og livsnødvendige protese.
Operationen er en del af en igangværende, international undersøgelse. Finn Gustafsson er én af de to forskningsledere bag. Han forklarer, at 20 kritiske hjertepatienter i alt skal have transplanteret det kunstige hjerte inden 2021.
Succeskriteriet er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, godkender hjertet. Før det kan ske, skal 75 procent af de 20 hjertepatienter være i live 180 dage efter operationen, fortæller Finn Gustafsson og konstaterer: "Det tror jeg, kan lade sig gøre."
Fejl kostede patient livet
I april 2019 kostede en systemfejl i det kunstige hjerte en patient livet. Undersøgelsen blev derfor sat på pause i ét år. I april 2020 var fejlen udbedret, og operationerne genoptages.
"Device failure vil altid være sådanne elektroniske apparaters akilleshæl," siger Finn Gustafsson.
Kunstigt hjerte efterligner den ægte vare
Hjertets to kamre er adskilt af en blød biomembran beklædt med celler fra kohjerter.
Hjerteklapperne består af biologisk materiale i form af væv fra køers hjertesæk. Klapperne sikrer, at blodet ikke løber den forkerte vej.
To små elmotorer pumper en hydraulisk væske frem og tilbage. Væsken ligger i poser, som skaber hjerteslag.
Sensorer i de kunstige hjertekamre måler trykket, og en mikroprocessor justerer pumpen i forhold til, hvor aktiv brugeren er. Sensorerne efterligner minutvolumen med millisekunders forsinkelse.
Batterier om dagen - i stikkontakten om natten
En ledning fra hjertet - den såkaldt drive line - løber langs maveskindet inde i kroppen og stikker ud af maven i et lille hul. Herfra går ledningen ind i den en batteridreven strømforsyning.
Strømforsyningen er fastmonteret i et bælte, hvor der også findes en batterioplader. Det er fire af i alt otte specialdesignede lithiumbatterier, som giver det elektroniske hjerte vital energi.
Når fire batterier er opbrugt - typisk efter seks timer - skal patienten bytte dem ud med fire friske. Et batterilåsesystem gør, at kun ét batteri kan skiftes ad gangen: derved kan patienten ikke bringe sig selv i livsfare ved at fumle med batterierne - eller stå uden nogle batterier.
Da det er vanskeligt at skifte batterier, mens man sover, kan hjertepatienten tilkoble sin strømforsyning til en stikkontakt - og sove igennem uden bippende forstyrrelser.
Mennesket sætter strøm til hjertet
I 1969 fik Haskell Karp indopereret verdens første kunstige hjerte af typen, Liotta. Han overlevede 65 timer, indtil et donorhjerte var klar - men døde 30 timer efter, at han fik sit donorhjerte.
Den smalle succes for 50 år siden banede vejen for, at forskere for eftertiden var fast besluttet på at få et kunstigt, elektronisk hjerte til at pumpe i en levende, organisk krop.
Jarvik-7 i 1982, Abiocor i 2001 og Heart Mate 2 i 2005 er nogle af de kunstige hjerter, der indirekte har bevirket, at Carmat-hjertet nu testes på patienter. Fælles for forgængerne var, at de patienter, som fik dem transplanterede, kun overlevede i nogle måneder.
Og der er Carmat-hjertet overlegent. Et af hjerterne har pumpet blodet rundt i en af de 13 patienter i to år - uafbrudt. Og i tests kan det banke konstant i fem år. Derfor er det nye, kunstige hjerte et kærkomment værktøj i lægetasken, mener Finn Gustafsson:
"Ventetiden på et hjerte i Danmark er i gennemsnit ét år. Men hvis du er en stor mand, der har blodtype 0, kan du vente 2-3 år. Og så længe kan en hjertepatient ikke vente. Det kan Carmat-hjertet ændre på."