Serotonin - hvad gør serotonin?

Hvad er serotonin?

Serotonin er et signalstof - også kaldt en neurotransmitter - der også går under navnet 5-hydroxytryptamin (5-HT). Signalstoffer er vigtige for kroppen, da de fungerer som en slags budbringer og bindeled mellem forskellige funktioner i menneskekroppen.

Serotonin er kendt som et af de fire lykkestoffer, der hver har forskellige opgaver og som i alt tæller:

• Serotonin
• Dopamin
• Endorfiner
• Oxytocin

Alle fire stoffer er såkaldte monoaminer. Monoaminerne inkluderer også adrenalin, norepinephrin, melatonin og normelatonin.

Hvad gør serotonin?

Som neurotransmitter i centralnervesystemet er serotonin nødvendigt for flere hjernefunktioner, som fx: humør, søvn, appetit, opførsel og angst.

Mere end 95 procent af kroppens serotonin findes dog udenfor centralnervesystemet.

Serotonin spiller fx også en rolle i maven i det såkaldte enteriske nervesystem. Her bidrager det med neurologisk kontrol af tarmens mobilitet og sekretion.

Dertil indgår serotonin også i processer som blærefunktion, åndedrætsfunktion, hæmostase (blodets evne til at koagulere), blodkarudvidelse og immunfunktioner.

Serotonin gør dig glad og forlænger dit liv

Selvom serotonin spiller en rolle i mange af kroppens funktioner, er lykkestoffet især forbundet med vores humør.

Flere undersøgelser har vist, at et lavt serotonin-niveau fører til et dårligere humør, og at højere niveauer i blodet giver bedre humør. Og hvordan vi har det har konsekvenser for vores videre liv.

I en undersøgelse, hvor deltagere med en medianalder på 22 år fik lov til at skrive selvbiografier viste det sig, at de, der havde en positiv holdning til livet, i gennemsnit levede 10 år længere end dem, der var mindre positive.

Heldigvis er der måder, hvorpå man kan øge sit serotonin-niveau.

SSRI’er kan genoprette serotonin-niveauet

Forskere har i over 50 år undersøgt forskellige måder at øge serotonin-niveauet i kroppen på.

For mennesker, der er blevet diagnosticeret med angst, depression eller tvangslidelse, findes der forskellige lægemidler som fx selektive serotonin-genoptagelsesinhibitorer - de såkaldte SSRI’er.

De aktive stoffer i SSRI’er er fx: fluoxetin, citalopram og paroxetin. SSRI'er virker ved at genopretter hjernens evne til at absorbere serotonin og leverer altså ikke selve neurotransmitteren.

Naturlige måder at øge serotonin-niveauet på

Forskning har i tidens løb også set på, hvordan man kan øge serotonin-niveauet uden brug af medicin.

1. Tænk positivt

En undersøgelse fra 2007 peger på, at interaktionen mellem serotonin og humør kan finde sted i to retninger. Indholdet af serotonin påvirker humøret, men når du er i godt humør, øger det også dit serotonin-indhold.

2. Gå ud i Solen

Forskere har længe vidst, at lysterapi kan behandle depression. Derudover tyder forskning på, at lys også påvirker serotonin.

Det er fx påvist, at mennesker, der dør i vintermånederne, ofte har lavere niveauer af serotonin i blodet (efter døden) end dem, der dør i sommermånederne. Dertil har forsøg med rotter vist, at serotonin-niveauet er højest på det lyseste tidspunkt af dagen.

Et af de vigtigste byggesten i serotonin er aminosyren tryptophan, og forskning har vist, hvordan symptomer på akut tryptophan-mangel bliver bedre, når patienter udsættes for stærkt lys (3000 lux).

At gå ud i Solen eller endda bare udsætte sig for stærkt lys kan altså hjælpe med at øge serotonin-niveauet.

3. Dyrk motion

Undersøgelser har vist, at konditionstræning som fx løb kan have en gavnlig virkning på serotonin i kroppen.

Det skyldes, at muskelaktivering ved motion omdirigerer andre sammenkædede aminosyrer til musklerne i stedet for hjernen, hvor de normalt ligger i konkurrence til byggestenen af serotonin, tryptophan, om at krydse blod-hjerne-barrieren.

Uden konkurrencen fra de de andre aminosyrer, er der en større chance for at tryptophan formår at krydse barrieren og danne serotonin.

4. Husk proteinerne

Tryptophan findes især i proteiner. Derfor kan forskellige proteinkilder hjælpe med at øge serotonin-niveauet.

Spis fx:

• Kylling og kalkun
• Æg
• Laks
• Frø og nødder
• Sojabaserede fødevarer (f.eks. Tofu)
• Mejeriprodukter
• Banan, avocado, ananas, blomme, melon og kiwi
• Tomat og aubergine