Kalorietælling
Skær 25 procent af dit daglige kalorieindtag væk, og indtag 1700 kalorier i stedet for dine sædvanlige 2250. Sådan lyder den klassiske version af en slankekur, hvor kalorierne omhyggeligt tælles for at undgå at spise for meget.
Og selvom metoden giver mening, er den i praksis næsten umulig at overholde i lang tid ad gangen.
Sulthormon overtager hjernen
For at tabe dig, skal du indtage færre kalorier, end du forbrænder. Det lyder nemt, men din hjerne gør det til en næsten umulig opgave.

Hormonmangel advarer hjernen
Hjerneområdet nucleus tractus solitarius (NTS) registrerer lave niveauer af mæthedshormoner i blodet.
Hjernen påvirker sanserne
NTS signalerer til amygdala og det orbitofrontale cortex, som får dig til at reagere kraftigt på synet af fed mad.
Sulthormon tager magten
Sulthormonet, grehlin, når frem til hjernens sultcenter i hypotalamus, som giver besked til resten af hjernen.
Hypotalamus får dig til at søge mad
Hjerneområdet det ventrale tegmentum aktiveres og sørger for, at du opnår tilfredshed ved at opsøge mad.
Signaler påvirker din fornuft
Hjernecenteret amygdala, som er involveret i risikovurdering, får dig til at blæse på faren ved at overspise.
De færre kalorier får din tyndtarm, bugspytkirtel og dit fedtvæv til at udskille færre mæthedshormoner som fx leptin, mens mavesækken udskiller mere af sulthormonet, grehlin.
Resultatet er, at din hjerne bliver overvældet af sult og tvinger dig til at øge dit indtag af kalorier igen.
Kalorietælling: Videnskabens dom
- Fordele: Hvis slankekuren overholdes, taber du dig og mindsker risikoen for flere lidelser.
- Ulemper: Folk tager på efter slankekuren, og vægtsvingningerne er muligvis skadelige.
- Kurens effektivitet: Holdes kalorietallet nede, mens du holder dit normale aktivitetsniveau, kan du tabe dig 0,5 kilo om ugen.
- Kurens sværhedsgrad: Sulten gør slankekuren ekstremt svær. Halvdelen falder fra efter tre måneder, og kun en tredjedel holder ved et halvt år.
Pulverkuren
Følger du en pulverkur skal du erstatte alle dine måltider med pulver, og spise mindre end en tredjedel af de kalorier, du normalt indtager. Pulverkuren er langt mere ekstrem end en traditionel slankekur, men den er også tiltænkt meget overvægtige mennesker. Vil du dog gerne begynde på en pulverkur uden den ekstreme del, findes der i dag også mildere udgaver til mere moderat overvægtige.
Pulveret indeholder alt, hvad du skal bruge af fibre, proteiner, vitaminer og mineraler, men det massive kalorieunderskud betyder, at lægerne anbefaler, at du kun tager pulveret i højst tre måneder ad gangen.
Vægttabet sker i to trin
Kalorieunderskud giver hurtigt tab af muskelmasse
- Mangel på kalorier får kroppen til at forbrænde musklernes proteiner og kulhydratreserver for at få energi.
- Væske udskilles fra kroppens væv.
- Fedtforbrændingen sættes kun en lille smule i vejret.
Kroppen forbrænder fedt og sænker stofskiftet
- Forbrændingen af fedt går kraftigt op, så fedtdepoterne bliver mindre.
- Forbrændingen af muskelmasse ophører, så musklerne genvinder deres størrelse.
- Kroppen skruer ned for stofskiftet for at spare på energien.
Det lave kalorieindtag betyder, at du taber dig allerede fra første dag, hvilket gør det til en af de effektive slankekure. Til gengæld går kroppen også ind i en slags sparetilstand, hvor den skruer hele stofskiftet ned – dine celler begynder at bruge mindre energi end normalt.
Kroppens nedsatte energiforbrug varer ved, efter at du er holdt op med at tage pulveret, og det betyder, at du er nødt til spise omkring 300 kalorier færre om dagen end andre mennesker for at holde den samme vægt.
Pulverkuren: Videnskabens dom
- Fordele: Det store vægttab kan hjælpe folk med diabetes og forhøjet blodtryk.
- Ulemper: Det kaloriefattige pulver kan give forstoppelse, diarre, kvalme og træthed.
- Kurens effektivitet: Pulverkuren gør det realistisk for meget overvægtige mennesker at tabe 20 kilo på kun tre måneder.
- Kurens sværhedsgrad: Kurens simple program er nemt at følge. Til gengæld er det ekstremt svært at holde vægten efter kuren.
Proteinkuren
Hold op med at spise brød, pasta, ris, kartofler, sukker og sukkerholdige frugter, hvis du vil følge proteinkuren. Den såkaldte Atkins-kur laver drastisk om på dine spisevaner.
Du må ikke spise over 25 gram kulhydrater om dagen – til gengæld kan du spise næsten ubegrænset løs af fedt og protein.
Resultatet er, at din krops kulhydratlagre bliver udtømt på få dage. I stedet for at forbrænde kulhydrater er kroppen derfor nødt til at følge en nødplan.
Proteinkur sætter kroppen i undtagelsestilstand
Proteinkuren sender leveren på overarbejde og får din ånde til at lugte af neglelakfjerner. Til gengæld er det en effektiv slankekur.

Fedtceller frigiver nyt brændstof
Manglen på kulhydrater får fedtcellerne til at nedbryde deres depoter og frigive nedbrydningsproduktet, fedtsyrer, til blodbanen.

Leveren tilpasser brændstoffet
Fedtsyrerne kan bruges som energikilde i mange af kroppens celler, men i leveren bliver nogle af dem omdannet til såkaldte ketoner.

Hjerneceller får ny energi
Hjernens celler kan ikke bruge fedtsyrer som energikilde. I stedet optager de ketoner og omdanner dem til energi i deres mitokondrier.

Proteiner sætter nyrer under pres
Kostens store proteinindhold øger blodtrykket i nyrerne, og proteiner og andre stoffer tvinges ud i urinen. Tilstanden kan skade nyrerne på lang sigt.
De fleste af kroppens celler begynder at forbrænde fedtsyrer, men hjernen kan ikke køre på fedt. Den er afhængig af, at leveren omdanner fedtsyrerne til såkaldte ketoner, som er lettere fordøjelige for hjernen.
Ketonerne ser ud til at forårsage en følelse af mæthed, som hjælper dig med at begrænse kalorieindtaget og smide kiloene.
En type keton, kaldet acetone, havner også i dine lunger, og dens karakteristiske lugt – som blandt andet kendes fra neglelakfjerner – kan lugtes i din ånde.
Proteinkuren: Videnskabens dom
- Fordele: Det lave kulhydratindtag giver et stabilt blodsukker og lav risiko for diabetes.
- Ulemper: Et højt proteinindtag kan på lang sigt være skadeligt for leveren og nyrerne.
- Kurens effektivitet: Proteinkuren giver typisk et større vægttab end en traditionel slankekur, og et tab på syv kilo efter et halvt år er normalt.
- Kurens sværhedsgrad: De strikse regler for kulhydrater gør det svært for mange at variere kosten, og de falder derfor fra.
5:2-kuren
Ifølge 5:2-kuren må du spise alt det, du har lyst til, fem dage om ugen. Til gengæld skal du faste – eller i hvert fald spise mindre end 30 procent af det, du er vant til – de resterende to dage.
Den såkaldte 5:2-kur er forholdsvis ny, så forskerne har endnu ikke undersøgt den til bunds, men den ser ud til at virke lige så godt som de traditionelle slankekure, når det kommer til vægttab.
Mark Mattson, en af verdens førende hjerneforskere, har studeret effekten af faste på hjernen. Hans resultater er overraskende.
5:2-kuren giver også de samme sundhedsmæssige fordele som de traditionelle slankekure, bl.a. lavere risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Men på trods af fem dage uden regler ser de to dage med sult ud til at gøre slankekuren svær at overholde for mange mennesker.
5:2-kuren: Videnskabens dom
- Fordele: Trods fem dage uden regler opnår du samme fordele som ved andre slankekure.
- Ulemper: Fasten kan give hovedpine, irritabilitet, søvnbesvær og forstoppelse.
- Kurens effektivitet: De få undersøgelser, der er lavet, viser, at 5:2-kuren giver samme vægttab som de traditionelle slankekure.
- Kurens sværhedsgrad: På trods af at du kan spise løs fem dage om ugen, er kuren lige så svær at holde som en traditionel slankekur.
Middelhavskost
Her er en nem slankekur: spis som en italiener, og lev længere.
Middelhavskosten er baseret på den kost, som befolkningen spiste i Grækenland, Syditalien og Spanien før 1950’erne, og består blandt andet af grove grøntsager, fuldkorn, fisk, nødder og avocado.
Forskerne har endnu ikke lavet en stor undersøgelse, der viser, at middelhavskost giver et længere liv, men de har vist, at den er bedre end de traditionelle slankekure, når det gælder vægttab og lavere risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det er derfor rent faktisk en slankekur der virker.
Middelhavskost forebygger kræft
Du begrænser ikke dit kalorieindtag. Alligevel sørger middelhavskosten for, at du taber dig og samtidig mindsker risikoen for blodpropper, kræft og måske endda demens.

Olivenolie sænker kolesterol
Ved at udskifte mættet fedt fra fx smør med umættet fedt fra fx olivenolie og nødder kan du sænke mængden af kolesterol i blodet og dermed risikoen for blodpropper.

Fibre beroliger immunforsvaret
Kostfibre, som bl.a. findes i fuldkorn, nedsætter risikoen for, at vores immunceller angriber kroppen og skaber betændelse, allergi eller andre autoimmune sygdomme.

Grøntsager bremser hormoner
Flere grøntsager og mindre rødt kød sænker cellernes frigivelse af visse vækststoffer og hormoner, som ellers kan fremprovokere dannelsen af kræftsvulster.
Desuden har forskerne god grund til at tro, at kostens enkelte elementer har en positiv virkning på kroppens celler.
Antioxidanter fra grøntsager og fuldkorn bremser såkaldt oxidativ stress, mens manglen på protein fra rødt kød stabiliserer cellernes frigivelse af hormoner.
Begge dele mindsker faren for, at den enkelte celle forvandler sig til en kræftcelle og udvikler sig til en livstruende svulst.
Middelhavskost: Videnskabens dom
- Fordele: Kuren mindsker risiko for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, kræft og muligvis demens.
- Ulemper: Forskerne har endnu ikke fundet nogle væsentlige ulemper ved kosten.
- Kurens effektivitet: Kostens lave indhold af mættet fedt sørger for et vægttab, som er mindst lige så stort som ved de traditionelle slankekure.
- Kurens sværhedsgrad: Stor mulighed for variation og få begrænsninger gør slankekuren relativt nem at holde over lange perioder.