Slimhinderne i næse og bihuler producerer vores snot, og fimrehårende skubber det bagud mod svælget og spiserøret.
Den snot, der når frem til maven via spiserøret, er ganske ufarlig: Mavesyren gør kort proces med urenheder og bakterier, og det meste af slimen bliver optaget i kroppen igen.
Endelig fungerer snottet også som næsens egen oliekande. Det består af vand, proteiner og salt og tilfører vævet i næsen og svælget fugtighed og næringsstoffer, så det ikke tørrer ud.
Næsen rummer en palet snot
Er du forkølet, stiger næsens snotproduktion, og du kan regne med at lappe mellem en halv og en hel liter snot i dig hver dag.
En forkølelse er en betændelsestilstand i næsens slimhinder, hvor en listig virus har sneget sig ind i cellerne og er begyndt at reproducere sig selv. I forbindelse med betændelsen, der er kroppens forsvar mod angriberen, øges blod- og vandtilførslen til slimhinden, og snottet begynder at flyde.
Snot fra forkølelser er oftest vandet og farveløst, men der findes også andre snot-typer i paletten:
- GUL/GRØN SNOT: Er et tegn på en bakterieinfektion. Farven kommer fra et grønligt enzym i de hvide blodlegemer, som kroppen producerer for at bekæmpe infektionen.
- BRUN/RØD SNOT: Er et tegn på, at blodkar i næsen er bristede. Det sker ofte i forbindelse med næsepudsning og normalt ganske ufarligt.
- MØRK/GRÅ SNOT: Er et tegn på kulpartikler eller meget støv i luften. Storrygere, brandmænd og minearbejdere kan opleve fænomenet, der faktisk er et godt tegn: Det viser, at snottet virker og opfanger urenhederne, inden de når ned i lungerne.
De fleste har haft fingrene i snot
Snot, der får lov til at størkne til skorper i næsen, kalder vi bussemænd, og – let’s face it – de fleste af os piller dem ud.
91% af os piller næse, viser en amerikansk undersøgelse, og næsepilleriet kan faktisk gå hen at blive en lidelse.