Søvnmangel skader dine tarme

Sluk mobilen, og sov! Dyreforsøg viser, at søvnmangel kan være livstruende. Og det er ikke din hjerne, men et helt andet organ, som tager skade først.

Sluk mobilen, og sov! Dyreforsøg viser, at søvnmangel kan være livstruende. Og det er ikke din hjerne, men et helt andet organ, som tager skade først.

Shutterstock

Søvn er afgørende for vores mentale sundhed. Derfor har søvnforskere i årtier koncentreret sig om at undersøge, hvilken funktion søvnen har for hjernen. Nu viser dyreforsøg, at søvnen er endnu vigtigere for tarmene, og at det er forklaringen på, at vedvarende søvnløshed er direkte dræbende.

Forskere fra Harvard Medical School i USA har gennemført forsøg med både bananfluer og mus og undersøgt, hvad der sker i hele kroppen, når dyrene bliver berøvet deres søvn.

Søvn fjerner skadelige stoffer fra tarmene på mus, viser nye forsøg. Hvis musene berøves deres søvn, hober aggressive molekyler kaldet ROS sig op.

© Getty Images

For begge dyr viste det sig, at søvnmanglen i løbet af få døgn får skadelige molekyler til at ophobe sig i tarmene, men ikke i fx musklerne, kropsfedtet eller hjernen.

Angriber cellernes dna

Molekylerne, som kaldes ROS, er ekstremt kemisk aktive og stjæler elektroner fra andre molekyler. Dermed ødelægges vigtige dele af cellerne, bl.a. deres dna. Konsekvensen er celledød og i sidste ende også død for dyrene.

Under nogle af forsøgene brugte forskerne bananfluer, som var genetisk manipulerede, så de ikke var i stand til at sove. Alligevel lykkedes det at redde fluerne fra at dø af søvnmangel ved at give dem antioxidanter, som neutraliserede ROS-molekylerne.

Tilskuddet af antioxidanter betød, at fluerne kunne leve lige så længe som andre fluer uden nogensinde at sove.

Søvnmangel skal gøres ufarlig

Resultaterne åbner mulighed for at forebygge skader, som søvnmangel medfører hos mennesker. Kronisk søvnløshed giver bl.a. højere risiko for hjertesygdom, sukkersyge, kræft, overvægt og depression.

Forskerne vil nu prøve at finde ud af, om der er en forbindelse mellem opbygningen af ROS-molekyler i tarmen og de dele af hjernen, som regulerer behovet for søvn.