Da Wilhelm Röntgen røntgenfotograferede sin kones hånd – og vielsesring – i 1896, tog det 90 min. I dag varer det få sek. Og med CT- skannere, der danner snitbilleder af kroppen, træder fx pulsårer og kranie tydeligere frem end nogensinde før.
Høj kvalitet - Lungens indre liv træder frem ved CT-skanning.
Detaljeret CT-skanning af raske lunger. Billedet bliver til vha. et roterende røntgenrør, der danner tynde snitbilleder af lungerne. En computer fortolker dataen fra skanningen og laver dem om til 3D-billeder.
Lysshow - Røntgen får knoglerne til at lyse op.
Når røntgenstråler rammer menneskekroppen, absorberer knogler, fedt, muskler og andet væv strålerne i forskellige grader. Bedst til at absorbere røntgenstrålerne er kalken i knoglerne, som derfor fremstår lyse på røntgenbilleder.
Hjernen i farver - Oplyste vandmolekyler kortlægger nervesystemet.
Magnetisk måling af vandmolekylernes vandringer i vævet kan omdannes til farverige billeder ved en teknik kendt som traktografi. Farverne viser, hvordan nervefibrene bevæger sig – blå er op og ned, grøn er frem og tilbage, og rød er på tværs.
Håndtryk - Lys- og lydskanning viser blodårernes arkitektur.
Fotoet til venstre er en rå skanning af alle blodårer i hånden lavet med lys- og lydbølger – kaldet fotoakustisk tomografi. På fotoet til højre markerer farverne blodårernes tykkelse. Metoden gør det muligt hurtigere at opfange fx åreforkalkninger.
Hjertebanken - MRI-skanner opfanger farlige hjertesygdomme.
Skanning med magnetisme og radiobølger (MRI) viser blodtilførslen til (blå og grøn farve) og fra (rød og gul farve) hjertet i 4D. Jo lysere farve, jo hurtigere flyder blodet. Metoden gør det muligt at opfange hjertesygdomme langt tidligere.
Lys i pæren - Radioaktive sporstoffer afslører hjernens aktivitet.
Hjernen lyser op på PET-skanninger vha. et radioaktivt sporstof, der sprøjtes ind i blodet. Rød og gul indikerer høj aktivitet, mens blå og grøn indikerer lav aktivitet. Områder ramt af sygdom vil lyse op med en kraftigere farve end normalt.