Hvis du en gang imellem føler dig lidt alene, så tænk på, at mere end 100 billioner bakterier boltrer sig i dine tarme, og at de langt overgår dine egne celler i antal. Tarmens bakterier er fordelt på mere end 1000 forskellige arter og bidrager med omkring et kilo til din vægt. Dermed udgør menneskets tarmsystem et af de mest komplekse og artsrige økosystemer i naturen.
Og ligesom et økosystem som en skov kan inddeles i forskellige undertyper, viser det sig nu, at den menneskelige tarmflora findes i tre forskellige udgaver. På trods af store individuelle variationer er de tydeligt adskilte fra hinanden.
De nye resultater blev offentliggjort i 2011 og kommer fra et stort internationalt forskningshold under ledelse af Peer Bork fra European Molecular Biology Laboratory i Heidelberg, Tyskland, og Dusko Ehrlich fra Institut National de la Recherche Agronomique i Jouy-en-Josas, Frankrig.
Næsten alle tarmbakterier identificeret
Ved hjælp af avancerede teknikker lykkedes det forskerne at identificere næsten alle bakterierne i tarmen hos 22 danske, franske, italienske og spanske forsøgspersoner, som hver især havde bidraget med en afføringsprøve.
Den klassiske måde at artsbestemme bakterier på er at dyrke dem i kulturer i laboratoriet. Men det er en meget usikker metode, fordi man kun finder de bakterier, man tilbyder de rette dyrkningsbetingelser. Forskerholdet gik derfor en ny vej og udnyttede de enorme fremskridt, man i de seneste år har gjort inden for teknikker til sekvensering af dna.
Undersøgte dna i afføringsprøve
Fra hver af de 22 afføringsprøver udvandt forskerne alt det dna, der var fra tarmfloraens mere eller mindre nedbrudte bakterier. Hvert eneste af prøvernes utallige dna-stykker blev derefter sekvenseret.
Sammen med sekvenserne fra 11 japanske afføringsprøver blev de nu sammenlignet med offentligt tilgængelige databaser med sekvenser fra mere end 1500 forskellige bakterier.
På den måde kunne man genkende og “sætte navn” på 80 pct. af alle dna-stykkerne og knytte dem til en bestemt bakterieslægt – fx den sygdomsfremkaldende Streptococcus – eller en hovedgruppe – for eksempel Firmicutes, der bl.a. omfatter mange mælkesyrebakterier.
Takket være denne fremgangsmåde kunne det internationale forskerhold identificere næsten alle bakterierne i de sammenlagt 33 forsøgspersoners tarmflora. Selv om de 33 tarmfloraer så helt forskellige ud, viste de udførlige statistiske og slægtskabsmæssige analyser, at der var markante forskelle og ligheder.