Efterhånden som vi bliver ældre, forsvinder evnen til at tåle mælk hos hovedparten af verdens befolkning.
Problemet er mælkens indhold af det lille, energirige sukkermolekyle laktose. Molekylet kan ikke optages i tarmen, men skal nedbrydes til bl.a. glukose af enzymet laktase, før energien kan udnyttes.
Sker det ikke, vil laktosen forstyrre tarmen og give diarré og i yderste konsekvens underernæring.
Kun en tredjedel af verdens voksne befolkning kan tåle mælk. Nordeuropæerne kan bedst tåle den hvide drik på grund af en genmutation.
Nordeuropæere kan bedre tåle mælk
Stort set alle mennesker har det gen, der danner laktase, men aktiviteten af genet falder normalt efter amningens og modermælkens ophør.
I Sydamerika, Asien og Afrika syd for ækvator kan under 20 pct. af den voksne befolkning således tåle mælk, men hos især nordeuropæere har en genmutation imidlertid betydet, at laktasegenet forbliver aktivt hele livet.
