Flickr
Verdens mindste mand nogensinde, Chandra Bahadur Dangi

Verdens mindste mand

Verdens mindste mand i 2022 er blot 72,10 cm høj. Det er dog hele 17,46 cm højere end verdens mindste mand nogensinde. Bliv klogere på verdens mindste mennesker og nogle af årsagerne bag ekstrem lav vækst.

Verdens mindste mand 2022

Verdens mindste mand i 2022 er 35-årige Edward Niño Hernández, der kommer fra Columbia og er 72,10 cm høj. Til sammenligning er verdens højeste mand 2,51 meter høj.

Hernández blev kåret som verdens mindste mand i 2010.

Verdens mindste mand 2022 - Edward Niño Hernández

Her ses Edward-Niño-Hernández, da han første gang fik titlen som verdens mindste mand. Da han genvandt titlen i 2020, målte han 72,10 cm høj, hvilket er lidt højere end hans måling på 70,21 cm i 2010.

© John Vizcaino/Reuters/Ritzau Scanpix

Dengang nåede Hernández kun at have titlen i omkring et halvt år, fordi nepaleseren Khagendra Thapa Magar fyldte 18 år og dermed kunne overtage titlen med sine kun 67,08 cm. Khagendra Thapa Magar døde dog af lungebetændelse den 17. januar 2020 i en alder af blot 27-årig.

Herefter blev Hernández igen kåret som verdens mindste mand.

Foto af verdens mindste kvinde, Jyoti Amge

Jyoti Amge dyrker yoga i en park i Nagpur, Indien, i 2015.

© Wireimagesnagpur/Flickr

Verdens mindste kvinde 2022

Da Hernández var omkring fire år, gik det op for hans forældre, at han ikke længere voksede som sine jævnaldrende venner.

Forældrene opsøgte alverdens læger, men måtte opgive at finde svaret på, hvorfor deres søn ikke voksede. 20 år senere fik Hernández og hans familie dog afklaring.

Her blev Hernández diagnosticeret med sygdommen hypotyreose, der er kendetegnet ved nedsat funktion i skjoldbruskirtlen. Denne nedsatte funktion betyder bl.a., at der ikke bliver produceret nok af de hormoner, som er afgørende for vækst.

I 2001 fandt tyrkiske forskere ud af, at tidlig behandling for hypotyreose kan normalisere et barns højde over tid. Behandlingen kan dog ikke hjælpe alle og er dermed ikke en universel løsning.

Hernández' højde har dog ikke stoppet ham i at elske livet.

“Jeg ønsker, at alle skal møde mit sande jeg: lille i størrelse, stor i hjertet!“ Edward Niño Hernández ved kåringen som verdens mindste mand i 2020

Han finder stor glæde ved musik og dans, og han er især glad for danse-genrerne reggaeton og merengue. Guinness Rekordbog skelner mellem to kategorier, når de kårer verdens mindste mand.

Edward Niño Hernández kan gå og er derfor kåret som verdens mindste mobile mand. Der gives også en pris til verdens mindste ikke-mobile mand.

VIDEO: Hør Edward Nino Hernandez fortælle om livet som verdens mindste mand

Video

Verdens mindste mand nogensinde

Chandra Bahadur Dangi målte 54,64 cm og er dermed, ifølge Guinness Rekordbog, den mindste mand nogensinde. Dangi blev født i den nepalesiske by Rhimkholi i 1939.

Han døde som 75-årig i 2015, og årsagen til hans vækst blev aldrig fastslået.

Verdens mindste mand nogensinde er Chandra Bahadur Dangi

Chandra Bahadur Dangi døde som 75-årig i 2015 og er verdens mindste mand nogensinde.

© Shutterstock

Dangi mistede sine forældre, da han var 12 år. Efter forældrenes død øjnede hans søskende hurtigt muligheden for en ny indtjeningskilde. Ved at lave shows med Dangi i hovedrollen, kunne familien nemlig tjene penge.

Dangi voksede op med fem brødre og to søstre, hvoraf tre af brødrene var under 121 cm. De andre søskende var af almindelig højde.

Første gang han forlod sin hjemegn var i forbindelse med kåringen som verdens mindste mand i 2012, der foregik i Nepals hovedstad, Katmandu.

Hvorfor bliver man ekstremt lav?