Gåsehud er små, hårde knopper, som dukker frem på arme, ben og sommetider også resten af kroppen. Navnet skyldes, at huden minder om en gås, hvor fjerene er plukket af.
Gåsehud opstår, fordi muskler omkring hårsækkene hiver i hårene og i huden omkring hårene, så hver hårsæk går fra at ligge delvist parallelt med huden til at være næsten vinkelret på. Og dermed rejser hårene sig.
Gåsehud er en refleks, der bliver kontrolleret af nerver uden for vores bevidste kontrol – også kaldet det autonome nervesystem.
Det samme gælder fx vejrtrækning, blodtryk og fordøjelse. Modsætningen er det somatiske nervesystem, som bl.a. bærer signaler fra vores sanser og kontrollerer bevidste handlinger.
Vi får gåsehud i forskellige situationer, fx i kulde, ved store følelser og i forbindelse med frygt.
I en amerikansk undersøgelse bad forskerne 93 personer om at føre gåsehudsdagbog i fire uger. Resultatet blev 1015 oplevelser med gåsehud, og hele 60 procent var koblet til det at fryse.
Netop i kulde får pattedyr som fx hunde og katte gavn af gåsehud. Når hårene i pelsen rejser sig, dannes der et lunt luftlag mellem hårene, og luften bliver ikke cirkuleret ud af pelsen som sædvanlig.
Dermed udgør gåsehud en effektiv isolering. Hos os hårløse mennesker hjælper gåsehud dog ikke længere på temperaturreguleringen.
Gåsehud bliver også udløst af frygt og andre intense følelser, fordi strittende hår på kroppen historisk set har fået os til at se større og derfor mere skræmmende ud. Fænomenet findes hos adskillige dyr som fx hunde, der “rejser børster”, når de føler sig truet.
