gåsehud vand

Hvad er gåsehud?

Både kulde, forskrækkelse og nydelse kan fremprovokere de små, hårde knopper på kroppen. Men hvorfor får vi gåsehud, og hvad gør den godt for?

Både kulde, forskrækkelse og nydelse kan fremprovokere de små, hårde knopper på kroppen. Men hvorfor får vi gåsehud, og hvad gør den godt for?

Shutterstock

Gåsehud er små, hårde knopper, som dukker frem på arme, ben og sommetider også resten af kroppen. Navnet skyldes, at huden minder om en gås, hvor fjerene er plukket af.

Gåsehud opstår, fordi muskler omkring hårsækkene hiver i hårene og i huden omkring hårene, så hver hårsæk går fra at ligge delvist parallelt med huden til at være næsten vinkelret på. Og dermed rejser hårene sig.

Gåsehud er en refleks, der bliver kontrolleret af nerver uden for vores bevidste kontrol – også kaldet det autonome nervesystem.

Det samme gælder fx vejrtrækning, blodtryk og fordøjelse. Modsætningen er det somatiske nervesystem, som bl.a. bærer signaler fra vores sanser og kontrollerer bevidste handlinger.

Hårsækken er forbundet til huden med en muskel, der trækkes sammen, når vi fx fryser. Resultatet er gåsehud.

gåsehud hår er fladt
© Shutterstock & Lotte Fredslund

1: Behåring er flad

Hos mennesker og andre pattedyr sidder hårene skråt, så hår og pels ligger fladt mod huden det meste af tiden. Det beskytter huden og gør hos nogle arter pelsen vandtæt.

gåsehud muskel trækker
© Shutterstock & Lotte Fredslund

2: Muskler trækkes sammen

Ved kulde, frygt eller aggression – og hos mennesker store følelser – trækker små muskler kaldet arrector pili sig sammen. Musklerne forbinder huden til hver enkelt hårsæk.

gåsehud oprejst hår
© Shutterstock & Lotte Fredslund

3: Håret rejser sig 


Når musklen trækker sig sammen, trækker den i bunden af hårsækken. Hårsækken bliver dermed trukket vinkelret på huden, og håret følger med og rejser sig, så du får gåsehud.

Vi får gåsehud i forskellige situationer, fx i kulde, ved store følelser og i forbindelse med frygt.

I en amerikansk undersøgelse bad forskerne 93 personer om at føre gåsehudsdagbog i fire uger. Resultatet blev 1015 oplevelser med gåsehud, og hele 60 procent var koblet til det at fryse.

Netop i kulde får pattedyr som fx hunde og katte gavn af gåsehud. Når hårene i pelsen rejser sig, dannes der et lunt luftlag mellem hårene, og luften bliver ikke cirkuleret ud af pelsen som sædvanlig.

Dermed udgør gåsehud en effektiv isolering. Hos os hårløse mennesker hjælper gåsehud dog ikke længere på temperaturreguleringen.

Gåsehud bliver også udløst af frygt og andre intense følelser, fordi strittende hår på kroppen historisk set har fået os til at se større og derfor mere skræmmende ud. Fænomenet findes hos adskillige dyr som fx hunde, der “rejser børster”, når de føler sig truet.