Vintervejr i Ukraine

Videnskaben tryktester fire myter om kulde

I vintermånederne bølger en kamp mellem kroppen og kulden frem og tilbage. Her afslører videnskaben sine bedste tricks til at holde varmen.

I vintermånederne bølger en kamp mellem kroppen og kulden frem og tilbage. Her afslører videnskaben sine bedste tricks til at holde varmen.

Shutterstock

1. Luft holder dig varm

Varm hud, der møder kold luft, vil forsøge at øge luftens temperatur gennem en proces kaldet konvektion. Jo større temperaturforskel, des hurtigere afgiver kroppen varme til det omkringliggende miljø.

Det er dette varmetab, der fører til følelsen af at fryse.

Når vi tager tøj på, svøber vi kroppen i en dyne af stillestående luft. Dette luftlag er let at varme op, så varmetabet og den store temperaturforskel flytter væk fra kroppen og over til kontaktfladen mellem tøj og luft.

Evnen til at holde varmen afhænger derfor af:

  • Størrelsen på luftrummet mellem kroppen og tøjets ydre lag.
  • Åndbarheden, som afgør hvor meget luft, der kan passere igennem tekstilet.

Det ideelle materiale burde være en stor boble af et ikke-åndbart materiale som latex eller plastic. Men et stort luftlag er i praksis svært at holde tæt, og et plastikmateriale indkapsler også fugten i luft, hvilket gør kroppen våd og klam.

Da varme lettere overføres til vand end luft, accelererer varmetabet.

Tøjets evne til at holde på varme består derfor i en række vekselvirkninger, der skal balanceres – fx i en skijakkes forskellige lag.

Konklusion: Myten er sand.

Uldfibre under et elektronmikroskop

Fibrenes struktur – som her uld – skaber luftrum i tekstilet og skaber de isolerende evner.

© CSIRO

Intet tekstil styrer din temperatur perfekt

Mange naturlige og syntetiske materialer har gode temperaturregulerende evner – men intet materiale er perfekt.

Dun

Fordel: Skaber et stort luftrum.
Ulempe: Dunene absorberer fugt, klasker sammen og mister effekten.

Polyester/fleece

Fordel: Høj isoleringsevne.
Ulempe: For høj åndbarhed.

Silke

Fordel: Tætvævede fibre holder på varmen, men absorberer og afgiver fugt.
Ulempe: Fås typisk kun som meget tyndt tekstil.

Uld

Fordel: Kan absorbere og afgive fugt og har den bedste isoleringsevne i forhold til vægt grundet uldfibrenes struktur, der skaber naturlige luftlommer.
Ulempe: Tungt – særligt hvis ulden bliver vådt.

2. Varmen forsvinder fra hovedet

Velmenende forældrer trækker ofte huen ekstra langt ned over ørerne på deres børn med argumentet om, at 40-45 procent af kropsvarmen bliver afgivet fra hovedet.

Men påstanden, der formentlig stammer fra militærforsøg i 1950’erne, holder ikke vand.

Hvor meget varme en kropsdel afgiver, er tæt forbundet med kropsdelens overfladeareal.

I 2008 viste forskere, at mellem 7-10 procent af kropsvarmen forlader kroppen fra hovedet. Det matcher nogenlunde hovedets andel af kroppens overfladeareal, der er ca. 7 procent.

Forskere understreger dog, at en hat er en god idé – særligt for ældre, der har mindre fedt i underhuden til at hjælpe med at holde varmen.

Konklusion: Myten er falsk.

3. Mange lag tøj varmer mere end ét tykt lag

Enhver skiløber lærer at pakke sig ind i flere lag tøj fremfor én tyk skijakke.

De mange lag varmer, fordi luften mellem lagene isolerer. Men sammensat rigtigt vil tekstilernes også samarbejde om at bevare balancen mellem åndbarhed og vandtæthed.

Tre-fire lag sikrer en stabil kropstemperatur.

Inderste lag transporterer sved
© Shutterstock

Inderst

Et svedtransporterende lag holder fugt væk fra kroppen – fx polyester, merinould eller silke. Undgå bomuld, der optager fugt som en svamp.

Mellemste lag isolerer
© Shutterstock

Midterst

Et løstsiddende stykke tøj skaber et isolerende luftlag – fx uld, dun eller fleece. Midterlaget kan suppleres med et ekstra.

Yderste lag holder dig tør
© Shutterstock

Yderst

En skal af et vind- og vandtæt materiale forhindrer de indre lag i at blive våde og forhindrer, at luftlaget om kroppen bliver udskiftet – fx Gore-Tex.

Skijakker består i sig selv typisk af flere forskellige lag tekstil, der tilsammen har samme effekt som lag på lag-beklædning.

Konklusion: Myten er sand

4. Du fryser mere, når du er sulten

Når din torso er varm, sender den blod fyldt med bl.a. næringsstoffer, ilt og varme fra forbrændingsprocessen hele vejen rundt i kroppen.

Når du fryser, mindskes cirkulationen til arme og ben, mens de vitale organer og hjernen tilgodeses. Mindre blod flyder også ud til huden, og derfor er det typisk huden og ekstremiteterne, der bliver kolde.

Din krop genererer varme, når den bruger energi – dvs. forbrænder kalorier. Når tænderne klaprer og vi ryster af kulde, er det fordi, kroppen aktiverer musklerne for at bruge energi.

Hvis ikke, kroppen har kalorier nok at forbrænde, bliver det sværere at holde varmen.

Det er forklaringen på, at du holder op med at fryse efter frokost, selvom termostaten er uberørt.

Konklusion: Myten er sand