Opskriften på en mand kan groft sagt koges ned til ét bogstav: Y.
Modtager en ægcelle et såkaldt Y-kromosom fra sædcellen, skabes et drengebarn - befrugter sædcellen i stedet med et X-kromosom, bliver barnet en pige.
Men fremtiden ser sort ud for Y-kromosomet, for forskere har opdaget, at det langsomt men sikkert er ved at svinde ind.
Hen over millioner af år har det mandlige kønskromosom mutation for mutation udslettet sig selv, og mange forskere tolker nedgangen sådan, at mænd er en uddøende race.
Men forskerne er splittede: Nogle mener, Y-kromosomet kæmper imod – og andre mener, at selvudslettelsen bliver vores menneskearts endeligt.
Forfader med genfejl skyld i Y-kromosom
Hos alligatorer afgør et simpelt system, om deres afkom bliver han- eller hunkøn. Er æggene under 30 grader varme, når de er 7-21 dage gamle, bliver alle æg hunner. Over 34 grader? Udelukkende hanner. Temperaturer derimellem resulterer i enten hanner eller hunner.
Vores forfædre fungerede formentlig på samme måde for 166 millioner år siden, indtil en genfejl hos de tidligste pattedyr skabte et nyt system: en genetisk tænd-knap for mandlige kønsorganer.
Knappen er Y-kromosomet, der indeholder det såkaldte SRY-gen, som aktiverer dannelsen af testikler hos et foster.
Menneskets 23 kromosompar kan studeres i et mikroskop, som her hvor kromsomernes to tilstande vises. Til venstre ligger kromosomerne som lange strenge, som de gør i en stabil celle. Til højre er kromosomerne tætpakket, som de ligger, kort før celledeling.
I begyndelsen havde Y-kromosomet 1669 gener, ligesom X-kromosomet.
Men Y'et er særligt sårbart, fordi det er det eneste af sin slags.
Under den såkaldte meiose finder kromosomerne sammen i par, så de kan bytte gener med hinanden og luge ud i de værste mutationer. Derved overlever kun de stærkeste kombinationer.
Men Y-kromosomer kan ikke indgå i byttehandlen, for de har ikke et tilsvarende kromosom at bytte med.
Derfor skrumper Y-kromosomet i takt med at evolutionen luger ud i uhensigtsmæssige mutationer.
Y-kromosomets farvel er menneskets farvel
Nogle pattedyr har allerede vinket farvel til Y-kromosomet.
Gnaveren Ellobius talpinus ét blandt en håndfuld pattedyr, der har lært at leve fint uden Y-kromosom.
I forskningsverdenen hersker der delte meninger om, hvor langvarig y-kromosomets dødsdans vil være for mennesker.
Nogle siger 4,6 millioner år, andre siger, at afviklingen er bremset, fordi Y-kromosomet kun har gennemgået én mutation i 25 millioner år – og dermed nul, siden mennesket adskilte sig genetisk fra chimpanser.
Y-kromosomet er det eneste kromosom, der ikke er nødvendigt for at overleve. Kvinder lever fint uden og hos ældre mænd forsvinder kromosomet med tiden.
En undersøgelse af 62 danske mænd viste, at Y-kromosomet holder sig friskt ved at ændre sin genetiske struktur og derved sikre fungerende sædproduktion og bremse gen-tabet.
Kritikere vil dog hævde, at forsvarsmekanismen er biologiens sidste krampetrækning og at Y’et pludseligt vil forsvinde – måske allerede om 100.000 år.
Hvis det sker, ser forskere tre mulige scenarier:
- Mændene – og dermed menneskeracen – uddør
- Y-kromosomets funktion opretholdes medicinsk eller teknisk.
- Y’ets funktion flytter til andre kromosomer
Hos de gnavere, der ikke længere har Y-kromosomer, lever arten, fordi Y-kromosomets rolle er blevet overtaget af andre kromosomer.
Forsøgsmus kan få unger uden Y-kromosom
For mus findes de gener, der bestemmer køn, i andre kromosomer end Y'et. Dermed kan forskere teoretisk set avle unger uden hanner.
Mennesker, der bruger Y-kromosomet til at bestemme køn, kan dog næppe få børn med mennesker, der bruger et andet kønsbestemmende gen eller kromosom. Afkommet vil sandsynligvis være ufrugtbart eller tvekønnet.
Hos gnaverne har barrieren medført udviklingen af flere genetisk forskellige arter.
Y-kromosomets død kan altså medføre enden for Homo Sapiens, men bane vejen for helt nye menneskearter.
Læs også vores artikel ‘Hvor mange køn er der?’