Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

X- og Y-kromosom

Y-kromosomet er ved at dø

En gammel genetisk brøler har sendt mandens kønskromosom ud på en årelang dødsrejse. Men det behøver ikke betyde enden for menneskeheden.

Shutterstock

Opskriften på en mand kan groft sagt koges ned til ét bogstav: Y.

Modtager en ægcelle et såkaldt Y-kromosom fra sædcellen, skabes et drengebarn - befrugter sædcellen i stedet med et X-kromosom, bliver barnet en pige.

Men fremtiden ser sort ud for Y-kromosomet, for forskere har opdaget, at det langsomt men sikkert er ved at svinde ind.

Hen over millioner af år har det mandlige kønskromosom mutation for mutation udslettet sig selv, og mange forskere tolker nedgangen sådan, at mænd er en uddøende race.

Men forskerne er splittede: Nogle mener, Y-kromosomet kæmper imod – og andre mener, at selvudslettelsen bliver vores menneskearts endeligt.

Forfader med genfejl skyld i Y-kromosom

Hos alligatorer afgør et simpelt system, om deres afkom bliver han- eller hunkøn. Er æggene under 30 grader varme, når de er 7-21 dage gamle, bliver alle æg hunner. Over 34 grader? Udelukkende hanner. Temperaturer derimellem resulterer i enten hanner eller hunner.

Vores forfædre fungerede formentlig på samme måde for 166 millioner år siden, indtil en genfejl hos de tidligste pattedyr skabte et nyt system: en genetisk tænd-knap for mandlige kønsorganer.

Knappen er Y-kromosomet, der indeholder det såkaldte SRY-gen, som aktiverer dannelsen af testikler hos et foster.

Alle de menneskelige kromosomer i et mikroskop

Menneskets 23 kromosompar kan studeres i et mikroskop, som her hvor kromsomernes to tilstande vises. Til venstre ligger kromosomerne som lange strenge, som de gør i en stabil celle. Til højre er kromosomerne tætpakket, som de ligger, kort før celledeling.

© Doc. RNDr. Josef Reischig, CSc.

I begyndelsen havde Y-kromosomet 1669 gener, ligesom X-kromosomet.

Men Y'et er særligt sårbart, fordi det er det eneste af sin slags.

Under den såkaldte meiose finder kromosomerne sammen i par, så de kan bytte gener med hinanden og luge ud i de værste mutationer. Derved overlever kun de stærkeste kombinationer.

Men Y-kromosomer kan ikke indgå i byttehandlen, for de har ikke et tilsvarende kromosom at bytte med.

Derfor skrumper Y-kromosomet i takt med at evolutionen luger ud i uhensigtsmæssige mutationer.

Y-kromosomets farvel er menneskets farvel

Nogle pattedyr har allerede vinket farvel til Y-kromosomet.

Gnaveren Ellobius talpinus lever uden Y-kromosom

Gnaveren Ellobius talpinus ét blandt en håndfuld pattedyr, der har lært at leve fint uden Y-kromosom.

© Shutterstock

I forskningsverdenen hersker der delte meninger om, hvor langvarig y-kromosomets dødsdans vil være for mennesker.

Nogle siger 4,6 millioner år, andre siger, at afviklingen er bremset, fordi Y-kromosomet kun har gennemgået én mutation i 25 millioner år – og dermed nul, siden mennesket adskilte sig genetisk fra chimpanser.

Y-kromosomet er det eneste kromosom, der ikke er nødvendigt for at overleve. Kvinder lever fint uden og hos ældre mænd forsvinder kromosomet med tiden.

En undersøgelse af 62 danske mænd viste, at Y-kromosomet holder sig friskt ved at ændre sin genetiske struktur og derved sikre fungerende sædproduktion og bremse gen-tabet.

Kritikere vil dog hævde, at forsvarsmekanismen er biologiens sidste krampetrækning og at Y’et pludseligt vil forsvinde – måske allerede om 100.000 år.

Hvis det sker, ser forskere tre mulige scenarier:

  • Mændene – og dermed menneskeracen – uddør
  • Y-kromosomets funktion opretholdes medicinsk eller teknisk.
  • Y’ets funktion flytter til andre kromosomer

Hos de gnavere, der ikke længere har Y-kromosomer, lever arten, fordi Y-kromosomets rolle er blevet overtaget af andre kromosomer.

Forsøgsmus kan få unger uden Y-kromosom

Mennesker, der bruger Y-kromosomet til at bestemme køn, kan dog næppe få børn med mennesker, der bruger et andet kønsbestemmende gen eller kromosom. Afkommet vil sandsynligvis være ufrugtbart eller tvekønnet.

Hos gnaverne har barrieren medført udviklingen af flere genetisk forskellige arter.

Y-kromosomets død kan altså medføre enden for Homo Sapiens, men bane vejen for helt nye menneskearter.

Læs også:

Fortidsmennesker

Ny opdagelse: Neandertalerne udskiftede deres mandlige kønskromosom

3 minutter
Foster i maven
Kroppen

Myte aflivet: Fostre er ikke kun hunkøn som standard

4 minutter
Kroppen

Mor og barn deler celler under graviditeten

3 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul