Kvinder og mænd kan ældes vidt forskelligt
Kunstig intelligens og mere end 33 millioner vævsprøver har afsløret en mulig forskel i, hvordan aldringen sætter ind hos de to køn.
Imens du er barn og ung danner din krop hele tiden nye celler. Men i takt med at du bliver ældre, får fornyelsen gradvist sværere og sværere ved at følge med, og kroppen forfalder.
Det betyder blandt andet, at du langsomt får slappere muskler, et dårligere immunforsvar og mere porøse knogler.
Nu har aldersforskere fra Københavns Universitet nærstuderet rapporter fra alle vævsprøver taget på danskerne i årene mellem 1970 og 2018 og gjort lidt af en opdagelse.
I undersøgelsen brugte forskerne kunstig intelligens til at gennemgå notater fra biopsier lavet på ikke færre end 4,9 millioner personer i alderen mellem 0 og 106 år.
Vævprøverne kom fra mange forskellige organer i kroppen, blandt andet hud, lever, lunger, hjerne, nyrer og muskler.
Et af fundene i det enorme data-materiale var, at der så ud til at være store forskelle på, hvornår den sygdomsrelaterede aldring af kroppens celler, i form af blandt andet betændelsestilstande og stivhed i vævet, satte ind hos mænd og kvinder.
Hos kvinderne begyndte den sygdomsrelaterede aldring allerede i 19-års alderen som gennemsnit, hvorimod den hos mændene først satte ind omkring 40-års alderen, hvor den så til gengæld så ud til at gå langt hurtigere end hos kvinderne.
"Mænd ser ud til at holde, til de er omkring 40 år. Men deres aldring går så til gengæld meget stærkere end kvindernes. På den måde er der gode nyheder for begge køn," lyder det fra Morten Scheibye-Knudsen fra Københavns Universitet, som er læge og lektor i aldring og en af forskerne bag undersøgelsen, til Illustreret Videnskab.
Forsker: "Det går stærkt ned ad bakke"
Resultaterne kan måske lyde en smule besynderlige set i lyset af, at kvinder generelt lever længere end mænd på verdensplan. Men ifølge Morten Scheibye-Knudsen kan de forskellige tal alligevel godt give mening.
"Kvinder har jo en øget risiko for alzheimer og for tab af muskelmasse, så det er ikke sådan, at kvinder går fri af aldringsprocessen, selvom de lever længere," siger han og fortsætter:
"Aldrings-hastigheden kan også have en indflydelse. Kvinder kan måske holde i længere tid, fordi aldringen går langsommere. Når først mændene rammes, går det ned ad bakke stærkt," lyder det.
Kroppen taber kapløbet med tiden
Mens vi er børn og unge, danner vi hele tiden nye celler, som holder kroppens organer i topform. Senere i livet kan produktionen af nye celler ikke følge med mere, og organerne begynder at svækkes. Det starter allerede i 18-årsalderen.
70 år: Hjerne
Cellerne i hjernebarken bliver ikke skiftet ud, når vi er voksne. Fra vi er ca. 70 år, ændrer hjernen sig fysisk og skrumper ind.
40 år: Øjne
Cellerne i øjnene udskiftes i forskelligt tempo, mens synsnerven ikke gendannes. Fra vi er ca. 40 år, svækkes synet.
65 år: Hjerte
Med alderen bliver hjertets muskelceller færre, men større. Det gør hjertekamrenes vægge tykkere og stivere.
30 år: Lunger
Cellerne i lungerne fornyes ca. en gang om året. Når vi er ca. 30 år, begynder lungefunktionen at blive dårligere.
40 år: Muskler
Selvom vi løbende danner nye muskelceller, ændrer balancen mellem muskler og fedt sig typisk, fra vi er omkring 40 år.
18 år: Knogler
Vi udskifter ca. 10 pct. af vores knogleceller om året. Med tiden sænkes tempoet, så vi begynder at tabe knoglemasse.
18 år: Hud
Mens vi er børn og unge, skiftes cellerne i huden hver måned, men begynder så at miste elasticitet, så vi får rynker.
Forskerne ved ikke, præcist hvorfor mændenes aldring først for alvor går i gang senere. Men en af spekulationerne går lige nu på, at forklaringen kan være evolutionær.
"Det er påfaldende, at det tidspunkt, hvor aldringen accelererer for mænd, også er omkring levetiden for mænd i oldtiden," lyder det fra aldersforskeren.
Han forklarer, at der evolutionært måske kunne være en fordel i, at mænd kunne holde sygdomme og aldring for døren i længere tid og dermed sprede flere af deres gener, men understreger at det stadig blot er spekulationer.
En anden opdagelse i undersøgelsen var, at der samtidig er stor forskel på, hvordan vores væv ældes i de forskellige organer. Væv i leveren og galdeblæren ser fx ud til at ældes relativt lineært og forudsigeligt, hvorimod vævet i fx hjertet, nyren og blæren ud til at følge et mere uregelmæssigt mønster, hvor der først er en udviklingsfase og en aldringsfase.
Forskerne understreger selv, at en af svaghederne ved undersøgelsen er, at vævsprøverne først tages, når forsøgsdeltagerne opsøger lægehjælp. Derfor kan den sene aldring hos mændene potentielt også være et udtryk for, at de måske kan have en tendens til at søge lægehjælp senere i processen end kvinderne.
Undersøgelsen er ikke udgivet på preprint-serveren biorxiv og har dermed ikke gennemgået peer review, som er en del af kvalitetssikringen af videnskabelige undersøgelser.