Laboratoriedyrkede ”næser” afslører, hvad vores forfædre kunne lugte
Det er lykkedes forskere at genskabe næsereceptorerne i to forhistoriske menneskearter. Målet var at finde ud af, hvad og hvordan vores forfædre kunne lugte.
Neandertaleres lugtesans har mindet meget om moderne menneskers. Dog har de reageret mindre kraftigt på lugten af sved og urin, hvilket har været heldigt, når de i de koldeste perioder har boet tæt sammen i huler. Her er det en rekonstruktion af en kvindelig neandertaler.
Lugtesansen er for mange arter et vigtigt redskab i jagten på føde – også for menneskearterne gennem tiden. Men hvad har vores forfædre og andre menneskearter lugtet i fortiden?
Det har et internationalt forskerhold ledet af amerikanske Duke University og franske Université Paris-Saclay besluttet sig for at undersøge.
Ved at genskabe duftreceptorer fra to forhistoriske menneskearters næser har forskerne fundet ud af, hvad vores forfædre kunne lugte. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet iSciencee.
Helt konkret har forskerholdet dyrket duftreceptorer fra de to uddøde menneskearter neandertalerne og denisovaerne i et laboratorium.
På tværs af Sibirien
Mens neandertalerne levede i Eurasien for mellem 430.000 og 40.000 år siden, så vandrede denisovanerne rundt på tværs af Sibirien for mellem 76.200 og 51.600 år siden.
I perioder har neandertalere, denisovaer og moderne menneskearter blandet sig med hinanden.
For at finde frem til duftreceptorerne hos de to fortidsarter gennemsøgte forskerne åbne genom-databaser fra hele verden.
Herfra lykkedes det forskerne at dyrke 30 duftreceptorer for hver af de to menneskearter.
Ved at udsætte disse receptorer for flere hundrede forskellige dufte kunne holdet se, hvordan de forskellige receptorer reagerede på de forskellige dufte.
Når receptorerne reagerede, lyste de bogstaveligt talt op. Hastigheden på og lysstyrken af reaktionen fortalte forskerne, hvor hurtigt og effektivt ”næserne” reagerede.
Herefter sammenlignede de resultaterne med moderne menneskers næser.
Specialiserede lugtesanser
Et langt stykke hen ad vejen opfattede receptrorene hos alle tre menneskearter de samme dufte, men følsomheden over for de forskellige dufte adskilte sig en del.
Neandertalerne viste sig at have en lugtesans, der minder mest om den i vores moderne næser.
Men modsat nutidens mennesker viste neandertaler-duftreceptorerne at være noget mindre følsomme over for krydrede og søde dufte samt dufte fra blomster og mynte.
Samtidig reagerede de også mindre på lugten af sved og urin. Det har været en kæmpe fordel for neandertalerne, der i længere perioder med ekstrem kulde har boet tæt sammen i huler.
Denisovanerne var ligesom neandertalerne mindre følsomme over for blomsterdufte. Til gengæld var de fire gange bedre til at opfange svovlholdige lugte end os.
Samtidig var de tre gange mere følsomme over for tunge, søde dufte som vanilje og chokolade.
Denisovaernes livret
Særligt effektive var de til at fange duften af honning, som forskerne antager har været denisovaernes livret på grund af denne fødevares høje energiindhold.
Forskerne konkluderer, at særligt denisovanerne har haft en mere specialiseret lugtesans end det moderne menneske, der til gengæld har udviklet evnen til at indtage en lang række forskellige fødevarer.
Foruden at fortælle os noget om vores forfædres lugtesans og madvaner så kan den nye forskning også hjælpe med at studerende genetiske variationer hos moderne mennesker.