Shutterstock

Mareridt hos børn kan varsle problemer 40 år ud i fremtiden

Hyppige og uhyggelige drømme hos børn kan øge deres risiko for en frygtet lidelse med over 600 procent senere i livet.

Det er helt normalt, at børn vågner brat efter en uhyggelig drøm og kalder på deres mor eller far, som så sidder på sengekanten, indtil barnet er faldet i søvn igen.

Forskere har dog ikke tidligere været klar over, at hvis sådanne mareridt hjemsøger børn hyppigt, kan det være en tidlig varsel om en mulig alvorlig problematik.

Øget risiko for Parkinsons syge

Lad os lige slå fast, at der ikke er grund til panik, selv om tallene ganske vist taler deres eget tydelige sprog, men jo oftere børn har mareridt, desto større ser deres risiko ud til at være for at blive ramt af kognitiv svækkelse og Parkinsons syge, efter de fylder 50 år.

Med Parkinsons syge er tallet særlig alarmerende. Hvor børn med hyppige mareridt har 76% større risiko for kognitiv svækkelse end børn, der aldrig har mareridt, er der en 640% øget risiko for Parkinsons hos de mareridt-plagede i forhold til dem, der drømmer sødt.

Fandt et tydeligt mønster

Forskningen er baseret på data fra et stort register (”1958 British birth cohort study”) over alle børn fra England, Skotland og Wales, som er født i perioden mellem den tredje og den niende marts 1958. Da børnene var 7-11 år, udfyldte deres mødre spørgeskemaer med information om deres børns forekomst af mareridt i de foregående tre måneder.

Den britiske læge og forsker, Dr. Abidemi Otaiku, har mere end 50 år senere grupperet i alt 6.991 af disse børn i tre kategorier, efter hvor ofte de havde mareridt: ”aldrig”, ”en gang imellem” og ”hele tiden”. Ved hjælp af statistisk software har han kunnet finde et tydeligt mønster.

Øget risiko for Parkinsons syge

Sammenhængen var temmelig klar. Jo mere regelmæssigt børnene var plaget af uhyggelige drømme, desto større var risikoen for, at de senere blev ramt af kognitiv svækkelse eller blev diagnosticeret med Parkinsons syge.

”Disse resultater åbner for det temmelig interessante spørgsmål, om man ville kunne forebygge begge disse tilstande senere i livet ved at reducere frekvensen af mareridt i børnealderen”, skriver Abidemi Otaiku i en artikel.

Ingen grund til bekymring

For lige at sætte observationerne i perspektiv var der ud af de knap 7.000 børn i undersøgelsen kun cirka 268 børn (under 4 procent), som var plaget af konstante mareridt ifølge deres mødre. Af disse fik kun 17 børn kognitiv svækkelse ved 50-årsalderen.

Det er med andre ord ikke utænkeligt, at størsteparten af dem, der er plaget af mareridt i barndommen, ikke udvikler tidlig demens eller Parkinsons, så det skal ikke give anledning til stor bekymring.

Styret af særligt gen

Interessant nok er det åbenbart ikke tilfældigt, at dårlige drømme opstår, fortæller Dr. Otaiku og henviser til PTPRJ (Protein Tyrosine Phosphatase Receptor Type J), som er et gen, der blandt andet kædes sammen med en øget risiko for tilbagevendende mareridt.

Samme gen sættes i forbindelse med en øget risiko for at udvikle Alzheimers syge senere i livet. Så det er ikke utænkeligt, at mareridt og neurologiske lidelser skyldes samme gen.