Det krævede, at forskerne tog de lange briller på og anlagde et perspektiv på hele 45 år. Det fremgår af deres resultater, som er udgivet i tidsskriftet Ancient Mesoamerica.
På den måde lykkedes det dem at få kalenderen til at matche med den såkaldte synodiske periode, altså den tid det tager for en planet at vende tilbage til det samme punkt på himlen.
Kasserede oprindelig teori
819-dages tællingen er en del af mayaernes komplekse kalendersystem, der består af flere mindre kalendere, som blev udviklet for århundreder siden i det præcolumbianske Mesoamerika.
Af de enkelte mindre kalendere har 819-dages-tællingen udgjort én af eftertidens største gåder.
Den består af fire blokke á 819 dage, der hver svarer til en farve, som forskerne i mange år troede repræsenterede kompasretningerne; øst, vest, nord og syd.
Først i 1980'erne indså forskerne, at deres antagelse var forkert.
Til gengæld tydede spor på, at de 819 dage var forbundet med de synodiske perioder for synlige planeter i solsystemet. Mayaerne havde nemlig ekstremt nøjagtige målinger af de synodiske perioder for de synlige planeter: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn.
Men det er først nu, forskerne er lykkedes med at forklare, præcis hvordan planeternes cyklusser passer sammen med 819-dages-tællingen
Merkur har altid været let: Den har en synodisk periode på 117 dage, som går op i 819 dage præcis syv gange.
Og forskerne har nu påvist, at hver af de resterende synlige planeter også har en synodisk periode, der passer nøjagtigt til et antal cyklusser i 819-dages-tællingen, hvis man har 20 cyklusser - eller cirka 45 år - at gøre godt med.
Venus' synodiske periode er 585 dage; altså passer syv synodiske perioder med fem 819 dages-tællinger.
Mars har en synodisk periode på 780 dage; det betyder, at 21 perioder passer med 20 tællinger af 819 dage.
Jupiter og Saturn er heller ikke udeladt. Jupiters synodiske periode på 399 dage passer præcis 39 gange til 19 tællinger; og Saturns synodiske periode på 378 dage passer perfekt til seks tællinger.