Menneskets udvikling på 5 minutter

En nu uddød abeart delte sig for cirka ti millioner år siden i to grupper, som siden skulle give ophav til mennesker og chimpanser. De to grupper fortsatte med at udveksle gener i flere millioner år, inden de kappede forbindelsen helt for 4-6 millioner år siden.

Den tidligste art, som uden tvivl tilhører menneskets udviklingslinje er den kenyanske Australopithecus anamensis, som levede for mellem 4,2 og 3,8 millioner år siden. Arten klatrede formentlig i træer, men var også i stand til at gå på bagbenene.

A. anamensis gav ophav til arten A. afarensis, som bl.a. er kendt fra et fossil kaldet Lucy. Artens medlemmer vejede typisk under 30 kg, og ansigtet og hjernen mindede om chimpansers. De kravlede måske stadig i træer, men gik i høj grad også på bagbenene.

For 2,8 millioner år siden opstod Homo habilis. Arten minder meget om sin forgænger A. aferensis, men hjernen var op mod 45 procent større. 2,12 millioner år gamle stenværktøjer fra Kina kan måske betyde, at nogle H. habilis forlod Afrika.

H. habilis gav ophav til H. erectus, men om det skete i Afrika eller Asien bliver stadig debateret. De ældste fund af H. erectus fra Afrika er 2 millioner år gamle, men fund fra Europa og Asien er næsten lige så gamle. De fleste forskere holder dog fast i en afrikansk oprindelse.

H. erectus var langt mere menneskelignende end sine forgængere. Dens hjerne var langt større og i nogle tilfælde næsten på størrelse med moderne menneskers. Arten var den første til at mestre brugen af ild – det skete for omkring 1,5 millioner år siden.

H. erectus eksisterede helt indtil for ca. 100.000 år siden, men gav allerede for ca. 1,2 millioner år siden ophav til H. antecessor. Senere opstod arten H. heidelbergensis – enten fra H. antecessor eller fra H. erectus. De nye arter opstod i Afrika eller Europa.

H. antecessor eller H. heidelbergensis er topkandidater til at være direkte forfædre til vores egen art, Homo sapiens. H. heidelbergensis’ hjerne var næsten på størrelse med vores. H. antecessors hjerne var lidt mindre, men dens flade ansigt ligner vores til forveksling.

De tidligste H. sapiens dukkede op i Afrika for omkring 300.000 år siden. Nogle forskere mener, at vores arts træk opstod rundt omkring i Afrika og senere blev blandet, da de forskellige befolkningsgrupper udvekslede gener med hinanden.

H. sapiens delte i lang tid kloden med en række andre menneskearter. Udover H. erectus fandtes også de asiatiske H. floresiensis og H. luzonensis og den afrikanske H. naledi. De var måske alle efterkommere af H. habilis eller en lignende art.

I Europa og Asien levede yderligere to arter, neanderthalerne og denisovaerne. De to arter udgør vores egen arts nærmeste slægtninge, men de var mere kraftigt byggede end os. Ligesom os opstod de fra H. antecessor eller H. heidelbergensis.

De første H. sapiens udvandrede formentlig allerede for over 200.000 år siden. Men de fleste nulevende ikke-afrikanere nedstammer fra en udvandringsbølge for ca. 60.000 år siden. I Europa og Asien blandede de sig med neanderthalere og denisovaer.

I løbet af vores arts levetid forsvandt de andre menneskearter gradvist. De sidste, der uddøde, var neandertalerne, som forsvandt for ca. 40.000 år siden, og denisovaerne, som muligvis var til stede helt indtil for omkring 14.500 år siden. I dag findes kun en enkelt menneskeart, Homo sapiens.

Nutidens mennesker er et resultat af en kompliceret udviklingshistorie, som forskerne konstant skriver om takket være nye opdagelser. Vil du vide mere om vores arts største gåder og forskernes nye løsninger, så læs videre her.