“Ja, det handler snart mere om følelser end om videnskab,” lyder det grinende fra Morten Meldal i telefonen, da vi som noget af det første spørger ham, hvordan det føltes, da han hørte sit navn blive annonceret af Nobelkomitéen i Stockholm i onsdags.
De seneste to døgn har den danske professor i kemi på Købehavns Universitet næsten ikke lavet andet end at besvare netop den type spørgsmål - når han altså ikke lige er blevet hevet til siden for at være med i en selfie.
Og selvom titlen som den første danske nobelprismodtager i 25 år nu har haft et par nætter til at falde på plads, er svarene stadig, at det er "surrealistisk" og en "fantastisk oplevelse, han aldrig havde regnet med skulle ske".
Gættede selv på en anden
For den danske kemiprofessor selv, var prisen nemlig det, han kalder for en "100 procents overrraskelse".
Også selvom flere af hans kolleger har udtalt, at de gennem en årrække har håbet og troet på, at den danske professor ville få æren for sin opfindelse af den videnskabelige teknik kaldet klik-kemi, der bruges af kemikere verden over til at udvikle alt fra nyt kræftmedicin til vacciner.
"Aftenen før nobelprisen blev annonceret havde vi et arrangement herinde på Købehavns Universitet, der hedder Crystal Ball. Det går ud på, at vi sammen med de studerende prøver at forudsige, hvem der får prisen. Og der blev det Corolyn Bertozzi, der vandt, så det kunne ikke være bedre," lyder det fra professoren med henvisning til den ene af de to amerikanske forskere, han modtog prisen sammen med.
Morten Meldal fik beskeden om sin nye titel som nobelprismodtager en time før det blev offentliggjort for resten af verden, og blev derfor bedt om at holde det hemmeligt. "Det var faktisk ikke så nemt. Jeg gik ud efter en kop kaffe, og der mødte jeg så institutlederen på vejen. Og jeg havde jo et smil, der gik fra det ene øre til det andet, så hun kiggede på mig og tænkte: hvad er det lige, der sker," siger han.
"Lige pludselig skete der noget underligt"
Men selvom selve nobelprisen kommer som et chok for den 68-årige forsker, vidste han allerede, at klik-kemien kunne komme til at ændre verden, da han for 20 år siden stod i et kemi-lokale og snublede lidt vilkårligt over teknikken.
"Det blev opdaget ved en tilfældighed, da vi bare stod og lavede alle mulige kvantitative kemiske reaktioner. Lige pludselig skete der noget underligt, hvor vi kunne lave en fuldstændig selvstændig kemisk reaktion - uafhængigt af hvad der ellers var i omgivelserne, og det var det, vi forfulgte," siger han.
Fungerer lidt som en regnfrakke
Forsimplet sagt dækker klik-kemi over flere forskellige metoder, som går ud på at sætte mindre molekyler sammen for at skabe større molekyler - på en enkel og effektiv måde.
Og det kan bl.a. bruges til at bygge nye lægemidler til fx kræftbehandling eller at klistre kunstigt skabte molekyler fast til inaktive naturlige stoffer i kroppen og gøre dem superaktive - fx et hormon. Det kan også bruges til at undersøge, hvordan vores gener og molekylerne inde i vores celler arbejder.
Årets nobelpris hædrer udviklingen af nye kemiske metoder, som bl.a. gør det muligt at klistre kunstigt skabte molekyler fast på naturlige stoffer i kroppen.
Nye typer kemi revolutionerer lægevidenskaben
Klikkemi og bioortogonal kemi er to videnskabelige teknikker, som er blevet til inden for de sidste godt 20 år. Og de har allerede haft enorm betydning for udviklingen af nye medicinske behandlinger og vores grundlæggende viden om kroppen.
"Vi har den konventionelle kemi, hvor vi laver aktive stumper. Og de kan ikke rigtig noget i sig selv. Men hvis de aktive stoffer bliver kombineret i et molekyle, kan de pludselig en masse," siger han.
"Og det er det, vi kan med klik-kemien. Vi kan tage funktionaliteten og klikke den sammen som sådan en regnfrakke," lyder det fra Morten Meldal.
Var en praktisk "handyman"
Kemiprofessoren forventer selv, at han som nyslået nobelprismodtager kan blive en slags ambassadør for kemien, som han mener har en ekstremt vigtig funktion i vores samfund - især lige nu.
"Miljøkatastroferne strømmer jo ind over os. Og hvis vi skal løse alle problemerne er vi nødt til at være kemikere. Det er ikke politikere eller andre former for ekspertise, der skal lave løsningerne, det er os," siger han.
Derfor håber han også at hans udnævnelse kan være med til at rekruttere flere unge mennesker ind i et fag, som han først selv fik øjnene op for i en relativ sen alder.
"Hvis du havde sagt til mig som barn, at jeg en dag ville vinde nobelprisen i kemi, ville jeg have sagt: Pjat med dig!"
"Som barn var jeg meget interesseret i at lave ting og være en praktisk handyman. Jeg kunne godt lide at have projekter at arbejde med. Men jeg var aldrig kemisk orienteret i særlig høj grad. Det blev jeg først efter gymnasiet i min tid som ingeniør-studerende på DTU," siger han.