Jetlag er et fænomen, der skyldes alvorlige forstyrrelser i søvnmønstre, og det opstår typisk efter en lang flyvetur, hvor man har skiftet mellem flere tidszoner.
Det er forårsaget af en forskel mellem din døgnrytme, der er kroppens indre ur, og dit omgivende miljø.
Jetlag forsvinder som regel af sig selv efter et par dage, når du har vænnet dig til det nye tidsskema, men der er nogle ting, du kan gøre for at mindske symptomerne.
Amerikanske forskere fundet frem til, hvad de mener, er den hurtigste måde at ryste jetlag af sig og nulstille kroppens ur på.
Sæt gang i maven fra morgenstunden
Forskere fra Northwestern University modellerede den menneskelige døgnrytme for at analysere skiftende døgnrytmer og kroppens reaktioner på føde og lyseksponering.
Resultaterne viste, at man kan tilvænne kroppen til en ny døgnrytme ved at spise et stort måltid tidligt om morgenen de første tre dage i den nye tidszone.
En gåtur i solskinnet er et andet godt tip, så hvis man kombinerer det med det nye råd om kost, er du på den bedste kurs mod hurtig restitution.
En af de værste ting, man kan gøre mod jetlag, er ifølge undersøgelsen at nægte at tilpasse sig sin nye tidszone ved for eksempel at gå i seng om dagen.
Kroppens indre ur tikker skævt
Jetlag opstår, når langdistancerejser forstyrrer vores døgnrytme.
Døgnrytmen er kroppens indre ur, der regulerer, hvornår vi bliver søvnige, og hvornår vi er vågne.
Døgnrytmecenteret styrer dit indre ur
Lys er med til at regulere vores døgnrytme via en fotosensitiv celle i øjet. Cellen giver besked til hjernens suprachiasmatiske kerne (SCN), der kører efter en rytme på ca. 24 timer. SCN sender også besked om at producere melatonin, når det er mørkt.
SCN regulerer døgnrytmen og sikrer bl.a., at kropstemperaturen er højere om dagen end om natten. SCN beordrer også binyrerne til at lave kortisol på bestemte tidspunkter af døgnet.
SCN sender via stresshormonet kortisol, der dannes i binyren, besked til centeret for intellektuelle funktioner (hjernebarken) og centeret for finmotorik (lillehjernen): Det er tid til at hvile.
Via rygmarven giver SCN samtidig besked til koglekirtlen om at omdanne signalstoffet serotonin til melatonin, der gør os søvnige.
Døgnrytmen er til stede i næsten alle celler og væv i menneskekroppen og kan variere fra organ til organ.
Mens hjernens ur, SCN, kan nulstilles ved at blive udsat for sollys, kan mavens eget ur rekalibreres af indtag af mad ved faste måltider.
Det frarådes derfor, at man hele tiden skifter måltidsplan eller spiser et måltid om natten, da det kan føre til en forskydning af organernes ure, fortæller Yitong Huang, der er adjunkt i anvendt matematiker ved Northwestern University og medforfatter på undersøgelsen.
"Modstridende signaler, såsom at spise om natten, mens din hjernes indre ur fortæller, at den skal hvile, kan forvirre kroppens og forværre jetlag," siger Huang.