Derfor har arkæologerne fra det kulturhistoriske museum i Oslo grundigt gransket deres fund, en ældgammel runesten med gådefulde inskriptioner, siden de gravede den frem i efteråret 2021.
Konklusionen? Indskrifterne på stenen ser ud til at være mellem 1800 og 2000 år gamle og er med andre ord de ældste, der hidtil er fundet.
Brændte knogler og trækul afslørede alder
Det opsigtsvækkende fund blev opdaget, da arkæologerne undersøgte et historisk gravområde ved Tyrifjorden.
I en af gravene opdagede de en sten med adskillige runeindskrifter.
I samme grav fandt de nogle brændte knogler og noget trækul, som de analyserede ved brug af kulstof 14-datering, der kan beregne organismers alder ved at se på kulstoffet i materialet.
Og med resultaterne af analyserne kan de nu løfte sløret for den formodede alder på runerne, der menes at være blevet indskrevet mellem år 1 og år 250 e. Kr., lyder det fra den norske gruppe.
Det betyder, at stenens indskrifter kan spores helt tilbage til det, der er kendt som den romerske jernalder.
Samtidig udgør fundet det ældste eksempel på skriftsprog, der nogensinde er fundet i Skandinavien.
Otte runer står frem
Siden den rødbrune sandsten blev gravet ud, har arkæologerne ikke bare arbejdet på at kunne datere den, men også på at kunne tyde, hvad der står skrevet.
På stenens forside er det særligt iøjnefaldende, hvordan otte runer står helt tydeligt frem.
Hvis man omskriver dem til latinske bogstaver, står der ifølge arkæologerne “idiberug.”
Det har fået holdet til at gætte på, at stenen måske er rejst for en kvinde ved navn Idibera, der kan tænkes at være begravet på stedet - eller måske har intentionen været at skrive et slægtsnavn, lyder et andet bud.
Måden at skrive ældre runeindskrifter på varierede meget, og sproget har ændret sig betydeligt fra dengang, hvor de her runer blev udskåret, og frem til vikingetiden og middelalderen.
Det er derfor en udfordring at fortolke budskaberne på stenen, der rummer flere typer indskrifter.
Nogle linjer danner en form for gittermønster, mens der andre steder er, hvad der ligner små zigzagfigurer.
Det er ikke alle tegnene, der giver sproglig mening, og man kan ifølge forskerne få indtryk af, at nogen har efterlignet, udforsket eller leget med skriften.
Stenen er blevet opkaldt efter det sted, hvor den blev fundet, “Svingerudsteinen,” og ved at blive klogere på stenens indskrifter håber arkæologerne at opnå værdifuld viden om runeskriftens tidlige historie.