Shutterstock

Nu ved vi, hvem vikingerne fik børn med

Ældgamle fund fra flere hundrede personer har givet forskerne et smugkig ind i vikingernes gener og familieforhold - og særligt én ting overrasker.

De er kendt for at sejle ud på blodige og brutale plyndringstogter. Og nyere undersøgelser har kortlagt, hvordan gener fra flere verdensegne strømmede ind i datidens vikingesamfund, som var et langt mindre ensartet folkefærd, end vi tidligere troede.

Nu har en gruppe forskere ledet af Stockholm Universitet undersøgt op mod 2000 år gammelt DNA fundet i alt fra sunkne krigsskibe til dunkle gravkamre og sammenlignet det med genpuljen blandt nutidens nordmænd, danskere og svenskere. Resultaterne afslører en række særlige gæster, som kom og ruskede op i vikingernes arvemasse for at forsvinde på mystisk vis igen.

Vikingesamfund var kosmopoler

I undersøgelsen sammenlignede forskerne fra Sverige og Island arvemassen fra næsten 300 forskellige personer begravet i Skandinavien over de seneste 2000 år. DNA-fundene blev bagefter sammenlignet med generne fra 16.000 nulevende skandinavere og mere end 9.000 mennesker, hvis forfædre kom fra andre steder end Europa.

En af opdagelserne var, at vikingetidens Skandinavien var langt mere forskelligartet rent genetisk end både tiden før og efter, og at gener fra de britisk-irske øer, men også øst for østersøen og det sydlige Europa, strømmede ind over de nordlige lande.

Mystisk forsvinden

At vikingerne udvekslede DNA med andre folkeslag er ikke den store overraskelse, da tiden fra cirka år 750 til år 1055 som bekendt var præget af havtogter og handel.

Men en af de mere opsigtsvækkende opdagelser i den nyere kortlægning var, at det hovedsageligt var kvinder, der migrerede til Skandinavien fra de østlige lande, og at generne fra øst hurtigt forsvandt ud af nordboernes DNA efter vikingetiden, hvorimod indflytterne fra vest stadig kan spores i skandinavernes gener i dag.

Opdagelsen får forskerne til at konkludere, at vikingerne var mere tilbøjelige til at få børn og stifte familie med indflyttere fra vest - altså de britisk-irske øer - og i mindre grad med migranter fra øst.

Forsker: "Kan tilhøre særlig gruppe"

Hvorfor det præcist er sådan ved vi ikke. Det forklarer Anders Götherström, som er professor i evolutionær genetik ved Stockholm Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen. Men han har alligevel flere teorier.

"En fortolkning kunne være, at migranterne fra øst tilhørte grupper, som ikke havde til hensigt at få børn eller blive, fx handlende eller hustruer til handlende. Det kunne også være grupper, der ikke fik lov til at få børn, som fx munke eller andre kristne grupper under et form for cølibat eller slaver," forklarer han.