“Håber du mest på en dreng eller pige?”
Det spørgsmål har mange vordende forældre nok hørt - og mange har da også en præference.
Det har adskillige undersøgelser vist gennem tiden.
Nu har forskere udviklet en ny reagensglasbehandling, der gør det muligt for kommende forældrepar at handle på deres ønske.
Teknikken, der kan forudsbestemme barnets køn, virker i knap 80 procent af tilfældene, viser resultater, der er udgivet i tidsskriftet PLOS One.
Det er ikke nyt, at forældre kan vælge kønnet på deres kommende barn, men behandlingsmulighederne er kontroversielle og kun lovlige i ganske få lande som Cypern, Georgien og Dubai.
Typisk foregår kønsselekteringen i dag ved, at adskillige af morens æg bliver modnet med en medicinsk hormonbehandling for derefter at blive befrugtet i reagensglas.
Når det er sket, bliver der taget biopsier af de befrugtede æg, så man kan bestemme kønnet. Derefter sættes et æg med det ønskede køn op i kvindens livmoder.
Forskellig massefylde
Mange anser teknikken som uetisk, bl.a. fordi den indebærer, at overskydende befrugtede æg bliver kasseret.
Men den nye teknik er anderledes. Forskerne udvælger nemlig allerede kønnet på sædcellestadiet.
Det foregår ved, at de tester sædcellernes massefylde for at finde ud af, om sædcellerne indeholder et X-kromosom, som giver en pige, eller et Y-kromosom, som giver en dreng.
Kromosomer bestemmer kønnet
1. Kønskromosomer er forskellige
Kromosomer er strukturer i cellekernen, som rummer generne. Hver celle har 23 kromosompar, og et af de par er kønskromosomerne, X og Y. Kvinder har et XX-kromosompar, mens mænd har XY.
2. Kromosomer splitter
Når testikler og æggestokke danner kønsceller, bliver kromosomparrene splittet. Alle kvindens ægceller indeholder ét X-kromosom, mens sædcellerne bærer enten et X- eller Y-kromosom.
3. Sædcellen afgør kønnet
Trænger en sædcelle med et X-kromosom ind i ægget, dannes et XX-kromosompar, og barnet bliver en pige. Befrugtes ægget med et Y-kromosom, er resultatet et drengebarn med XY-kromosomer.
Sædceller, der indeholder et X-kromosom, er nemlig lidt tungere end sædceller, der indeholder et Y-kromosom.
80 procent fik ønske opfyldt
Forskernes undersøgelse omfattede 1317 par, som blev inddelt i to grupper. Der var 1212 par i kontrolgruppen, der ikke ønskede et specifikt køn. 105 par blev til gengæld behandlet med forskernes nye teknik.
Ifølge undersøgelsen ønskede 59 af parrene en pige - og forskernes teknik resulterede i, at i alt fik 79,1 procent af parrene dannede et kvindeligt embryo, altså et tidligt pigefoster. Det mundede ud i 16 fødsler af sunde piger.
46 af parrene ville helst have en dreng, og af dem fik 79,6 procent ønsket opfyldt med et mandligt embryon. Det endte ud i fødsler af 13 raske drengebørn.
Forskerne selv betegner den nye teknik som både sikker, effektiv, billig og etisk forsvarlig. Men ikke alle deres videnskabelige kolleger er enige i det sidste postulat.
Overfor nyhedsbureauet PA siger doktor Channa Jayasena fra Imperial College London, at han er “alarmeret over,” at behandlingen potentielt kan vinde udbredelse.
Bl.a. mener han, det kan få samfundsmæssige konsekvenser, hvis par til- og fravælger børn på baggrund af deres køn, ligesom han peger på risikoen for, at det bliver en glidebane for forældre, der ønsker at manipulere ved andre af deres børns kropslige egenskaber.