Shutterstock
Model af neandertaler

Ny teori: Her mødtes de tidligste menneskearter og havde sex

Det har tidligere været en gåde, hvor stævnemøderne mellem neandertalere, Homo sapiens og denisovaer fandt sted. Men nu har forskerne fundet et meget præcist bud.

I dag er vi den eneste menneskeart på Jorden. Men sådan har det ikke altid været.

For nogle tusinde år siden delte dine forfædre kloden sammen med flere artslige fætre og kusiner, og de forskellige menneskearter levede så tæt sammen, at deres hede møder stadig kan ses i dit dna i dag.

Men det har tidligere været en gåde, præcist hvor vores egen art, Homo sapiens, krydsede veje med neandertalerne og de gådefulde denisovaer.

Nu har forskere rekonstrueret neandertalernes rute ud af Europa og videre mod Asien og udpeget ét specifikt område, som kan have været lidt af et menneske-hotspot i fortiden. Det skriver IFLScience.

Forskerne brugte forskellige fund af stenredskaber fra neandertalerne til at rekonstruere fortidsmenneskernes rute østpå.

De specifikke placeringer af redskaberne blev plottet ind i en computermodel som også tog hensyn til datidens temperaturer og geografiske forhold. Den ene af ruterne ville kræve, at neandertalerne krydsede Sibirien, hvor det barske klima ville have gjort det svært at overleve.

Den anden rute ville gå igennem den såkaldte sydlige kaspiske korridor, som er en lille stribe land i det nuværende Iran.

Neandertaleren haler ind på det moderne menneske

Samlingsted for mennesker, dyr og planter

Med en beliggenhed mellem Det Kaspiske Hav og den såkaldte Alborz-bjergkæde var den sydlige kaspiske korridor et sandt slaraffenland for mange forskellige plantearter og dyr for mellem 57.000 - 71.000 år siden. Men nu tyder det altså på, at korridoren også kan have tjent som et samlingssted for de forhistoriske menneskearter.

Det Kaspiske Hav

Den sydlige kyst ud til Det Kaspiske Hav kan have været et samlingssted for denisovaer, Homo sapiens og neandertalere for mellem 57.000-71.000 år siden ifølge forskernes computermodeller.

© Shutterstock

"Baseret på en rekonstruktion af temperaturer og nedbør for mellem 57.000-71.000 år siden, er vores teori, at det her område kunne være et tilflugssted for neandertalere og for andre arter," skriver forskerne fra Tyskland og Iran.

Undersøgelsen åbner dermed op for, at området i det nordlige Iran har gjort det muligt for arterne at mødes og blande gener.

Men forskerne understreger selv, at teorien først er endeligt bekræftet, hvis vi finder egentlige rester fra fortidsmenneskerne i området. Indtil videre kan vi nemlig kun se deres tilstedeværelse i området gennem forskellige fund af stenredskaber.