Kroniske smerter flere steder på kroppen, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, træthed og hovedpine.
Fibromyalgi er en alvorlig og belastende sygdom, som kan ramme både unge og ældre og efterlade patienterne i kraftige, kroniske smerter, uden at lægerne kan give dem en præcis årsag.
Det anslås, at tilstanden rammer omkring to procent af den voksne befolkning, hvoraf ni ud af ti er kvinder - hvorfor ved vi ikke.
Men nu har forskere fra blandt andet Queen Mary University of London udført en række eksperimenter på mus, som de håber kan gøre os klogere på den gådefulde sygdom og dermed også forbedre behandlingen i fremtiden.
De engelske forskere tog afsæt i en tidligere undersøgelse fra 2021, hvor forskere overførte antistoffer fra mennesker med fibromyalgi til mus og opdagede, hvordan stofferne øgede deres overfølsomhed over for berøring og svækkede deres gribestyrke.
Både nedsat muskelstyrke og smerter ved berøringer er hyppige symptomer hos personer med fibromyalgi.
Undersøgelsens resultater gav dermed en stærk indikation for, at fibromyalgi fungerer på samme måde som en autoimmun lidelse, hvor immunceller bekriger kroppens eget væv - eller at immuncellerne i det mindste spiller en afgørende rolle.
Mus blev overfølsomme
I den nyere undersøgelse tog forskerne eksperimentet skridtet videre og sprøjtede en særlig type hvide blodlegemer kaldet neutrofile leukocytter, indsamlet fra patienter med fibromyalgi, ind i forsøgsmusene.
En af opdagelserne var, at de menneskelige immunceller, der pludselig cirkulerede i musenes system, gjorde de raske dyr mere følsomme over for smerte.
Andre antsistoffer eller immunceller fra fibromyalgi-patienterne eller fra raske frivillige så til gengæld ikke ud til at have samme negative effekt på gnaverne.
Hvad er fibromyalgi
Ordet fibromyalgi betyder smerter i sener og muskler. Det er en sygdom, hvor forstyrrelser i vores centralnervesystem medfører diffuse smerter rundt i kroppen.
Mange beskriver den kroniske sygdom som en følelse af at have ondt over det hele.
Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men med hurtig diagnosticering kan man leve et godt liv med den nødvendige støtte og behandling.
Neutrofile leukocytter produceres i knoglemarven og har en vigtig funktion i at nedkæmpe især bakterier som en del af første forsvarslinje i vores immunforsvar.
Immuncellerne findes normalt kun i nervesystemet i tilfælde af skade eller sygdom. Alligevel kunne forskerne i forsøget se, hvordan neutrofilerne fra patienterne så ud til at invadere samlinger af nerveceller i dyrenes perifere nervesystem, som går fra hjernen og rygmarven ud til resten af kroppen.
Forandringen skete så hurtigt, at musene allerede viste tegn på overfølsomhed, en time efter at de menneskelige immunceller blev sprøjtet ind i kroppen.
Sådan påvirker fibromyalgi kroppen
Symptomerne skifter, og i nogle perioder vil man opleve flere smerter end i andre. Det er ikke sikkert, at man oplever alle hele rækken af symptomer.

Muskler og led
De første symptomer på sygdommen er smerter i muskler og led.
Musklerne kan især gøre ondt om morgenen, fordi de er blevet stive af at sove, når kroppen ikke er blevet bevæget nok i længere tid.
Hjernen
Du kan opleve både koncentrationsbesvær og træthed, men især hovedpine er en af de hyppigste symptomer ved sygdommen.
Ofte vil man være så træt, at man ikke kan gøre de ting, man gerne vil, medmindre man hviler sig i løbet af dagen.
Nogle oplever også psykiske reaktioner.
Maven
Mange oplever smerter i maven samt kvalme.
Blæren
Nogle vil opleve en irritabel blære og problemer med at tisse.
Tarme
Man kan opleve irritabel tyktarm, som kommer til udtryk ved oppustet mave og vekslende afføring.
Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen endnu kun er lavet på mus, og at forskerne heller ikke har testet sammenhængen mellem andre symptomer på fibromyalgi, som fx træthed.
Men ifølge forskerne tyder resultaterne på, at de hvide blodlegemer kan være en af årsagerne til, at nervesystemet hos fibromyalgi-patienter ender i en tilstand af kronisk smerte.
Derfor håber de også, at opdagelsen kan åbne døren på klem til potentielle behandlinger i fremtiden, som går målrettet efter de udvalgte immunceller.
"Resultaterne viser, at neutrofile leukocytter er afgørende for udviklingen af kronisk udbredt smerte," skriver forskerne blandt andet i undersøgelsen.