“Du skal indtage færre kalorier, end du forbrænder.” Opskriften på et vægttab lyder måske ganske simpel, men er det langtfra.
De fleste, der har forsøgt at smide de ekstra kilo, ved, at det kan være en kamp at holde dem væk på lang sigt.
Din hjerne er nemlig bygget til at holde stædigt fast på fedtdepoterne gennem millioner af års evolution - ganske enkelt for at redde dit liv - og derfor vil den modsætte sig ethvert forsøg på at slippe af med dem igen.
Men nu har forskere fra Max Planck-Instituttet i Tyskland og Harvard Medical School gjort en opdagelse i hjernen på mus, som de håber kan føre til nye behandlinger mod overvægt i fremtiden.
Tidligere undersøgelser viser, at omkring halvdelen af dem, der taber sig i vægt efter en slankekur, har taget de tabte kilo på igen efter bare to år. Efter fem år har hele 80% taget kiloene på igen.
I undersøgelsen fra Tyskland ville forskerne netop undersøge, hvordan vægttabet påvirker vores hjerne på lang sigt.
"Andre har hovedsageligt kigget på de kortsigtede effekter efter en slankekur," lyder det fra Henning Fenselau fra Max Planck-Instituttet i en pressemeddelese.
Hæmmede sultneuroner
Derfor satte de en gruppe mus på en restriktiv diæt, imens de overvågede gnavernes hjernekredsløb med særlig fokus på en bestemt gruppe nerveceller kaldet AgRP-neuroner, som er kendt for at kontrollere vores følelse af sult.
AgRP-nervecellerne sidder i den nederste del af mellemhjernen i et hjerneområdet kaldet hypothalamus, som blandt andet styrer frigivelsen af hormoner.
I undersøgelsen kunne forskerne se, at de nerveforbindelser, der stimulerer sult-neuronerne i vores hjerne, sendte flere signaler, når musene var på kur. Og ændringerne kunne ses lang tid efter kuren var slut.
Forskerne lykkedes også med at hæmme de specifikke nerveforbindelser, der aktiverede AgRP-hjernecellerne hos musene, hvilket førte til signifikant mindre vægtøgning efter kuren.
"Det her kan give os muligheden for at mindske yo-yo-effekten," forklarer Henning Fenselau i pressemeddelelsen.
Han og resten af holdet bag forsøgene mener, at undersøgelsen giver en dybere forståelse af de mekanismer i hjernen, der kan ophidse sult-neuronerne og føre til langvarig og overdreven sultfornemmelse ovenpå en restriktiv diæt.
Nu håber de, at det kan føre til bedre behandlinger mod overvægt i fremtiden.
"På lang sigt er vores mål at finde behandlinger til mennesker, der kan hjælpe med at opretholde vægten efter en slankekur," lyder det fra Fenselau.