Et højt lydniveau, mange børn til få voksne og lange dage væk hjemmefra.
Rammerne i vuggestuer og børnehaver bliver ofte debatteret, og tidligere undersøgelser har da også vist en sammenhæng mellem antallet af timer, børn bruger i institutioner, og niveauet af stresshormon i deres krop.
Men et af de spørgsmål, som ikke er blevet undersøgt tidligere, er, hvordan det ser ud med stressniveauet hos jævnaldrende børn, der bliver passet hjemme.
Nu har en gruppe finske forskere forsøgt at finde svaret og kommet frem til et overraskende resultat.
I undersøgelsen tog forskerne fra University of Turku spytprøver fra flere end 200 finske børn i alderen 2 år, hvoraf halvdelen blev hjemmepasset og den anden halvdel gik i daginstitution.
Prøverne blev gentaget, da børnene var 3,5 år og 5 år gamle, men her var andelen af hjemmepassede børn skrumpet gevaldigt ind.
Spytprøver afslører stressniveau
Forskerne målte på på børnenes niveau af stresshormonet kortisol, som sættes i gang af hjernens kommandocentral hypothalamus og udskilles fra to små kirtelorganer ovenpå nyrerne kaldet binyrerne.
Når vi udsættes for stress, stiger produktionen af kortisol, mens niveauet daler igen, når vi er afslappede.
Spytprøverne blev taget flere gange hen over to dage: Når børnerne vågnende, midt på formiddagen og om aftenen.
Forventningen blandt de finske forskere var, at de, i tråd med tidligere undersøgelser, ville finde højere niveauer af stresshormoner hos børnehavebørnene. Men det modsatte viste sig faktisk at være tilfældet:
De hjemmepassede børn på to år havde højere niveauer af kortisol i spyttet end gruppen, der blev passet i institution. Hos den meget lille gruppe af hjemmepassede børn på 3,5 og 5 år kunne forskerne ikke se samme forskel.
3 videnskabelige råd guider forældre
Opdragelse er en nuanceret balancegang, og det er umuligt at lave en detaljeret, universel guide, men forskerne har fundet frem til nogle rettesnore, som er gode at have i baghovedet.
Hvorfor det er sådan, ved forskerne endnu ikke. Og de vil heller ikke, alene ud fra deres egen undersøgelse, konkludere, at børn, der bliver passet hjemme er mere stressede.
De har dog alligevel et par bud på, hvorfor resultaterne kan se ud, som de gør. Det fortæller som Katja Tervahartiala, som er seniorforsker i psykologi og forskningsleder på undersøgelsen.
I spørgeskemaer udfyldt af både forældre og børnehavepædagoger kunne de nemlig se, at børnenes søvn, opvågning og spisetider fulgte et mere konsekvent mønster i børnehaven end blandt de hjemmepassede børn.
"Der så ud til at være lidt flere variationer i børnenes skema derhjemme, og det er et aspekt, der måske kan påvirke deres stressregulering. I de fleste finske institutioner er rutinerne meget forudsigelige," siger Katja Tervahartiale til Illustreret Videnskab.
Hun forklarer dog også, at der kan være andre forklaringer - fx at der kan være en lille forskel på de finske familier, som hjemmepasser, og de familier, som sender børnene i insitution.
Forsker: Det her er afgørende
Forskerne kunne fx se, at uddannelsesniveauet hos mødrene, som havde deres børn i børnehave, var en smule højere end hos den anden gruppe, selvom niveauet generelt var højt på begge sider.
Den seneste af forskernes undersøgelser viste også lidt flere depressionssymptomer hos mødrene til hjemmepassede børn med høje og svingende mængder af kortisol.
Undersøgelser i andre europæiske lande har dog tidligere fundet høje og usædvanlige niveauer af kortisol hos børn i institution. Og en del af diskussionen går nu på, om resultaterne er et udtryk for, at børnehaverne i Finland er bedre end andre steder.
Desuden ved vi heller ikke, hvad skadelige mængder af kortisol er blandt børn, og forskningsleder Katja Tervahartiale fortæller da også, at lidt stress kan være en god ting for børns læring - så længe det ikke bliver for meget.
"Det afgørende er, at børnene har trygge og gode voksne omkring sig, der kan hjælpe dem med at håndtere stressen - hvad enten det er forældre eller pædagoger - det er helt afhængigt af miljøet," siger hun.