I 2015 kunne en gruppe forskere løfte sløret for en forbløffende opdagelse i en underjordisk hule godt 50 kilometer nordvest for Johannesburg i Sydafrika.
Her var det nemlig lykkedes dem at udgrave mere end 1500 skeletdele fra en - på det tidspunkt - ukendt menneskeart.
Den primitive art, der blev døbt Homo naledi, var klejn af statur med lange arme, krumme fingre og en ganske lille hjerne på størrelse med en appelsin.
Siden det banebrydende knoglefund har forskerne brugt årevis på at analysere overflader og sedimenter i det underjordiske tunnelsystem, hvor de historiske skeletter blev opdaget.
Og nu er de klar med endnu en opsigtsvækkende melding:
På trods af Homo naledis små hjerner tyder det nemlig på, at arten begravede sine døde i reelle grave, som de markerede ved at indridse symboler på hulevæggene.
Tilmed mener forskerne at have fundet beviser for, at den primitive menneskeart var i stand til at tænde ild, der kunne oplyse deres vej ned i dybet.
Hør den ledende forsker bag opdagelsen, Lee Berger fra Witwatersrand Universitet i Johannesburg, fortælle om forskernes fund her:
Forskergruppen bag opdagelsen betegner deres seneste fund som skelsættende.
Tidligere har forskerne nemlig troet, at arten var ude af stand til at udvise kompleks adfærd.
Men nu peger analyser altså på, at menneskets fjerne, primitive slægtninge, har udført avancerede begravelsesritualer i lighed med homo sapiens og neandertalerne. Bare langt tidligere.
Ifølge forskerne er gravstederne nemlig mindst 100.000 år ældre end de tidligste spor efter grave, som man har knyttet til Homo sapiens.
En fjern, primitiv slægtning
- Forskere fandt for første gang fossiler fra Homo naledi i Rising Star-hulesystemet i Sydafrika under udgravninger i 2013. To år senere offentliggjorde de resultaterne af deres analyser.
- Genetiske undersøgelser har vist, at Homo naledi-arten går to millioner år tilbage i tiden. De knogler, der blev fundet i 2013, menes dog nærmere at være omkring mellem 236.000 og 335.000 år gamle.
- Naledi betyder stjerne på det lokale Sotho-sprog og refererer til navnet på det hulesystem, som knogleresterne blev fundet i.
Andre uvildige forskere mener dog, der endnu mangler håndfaste beviser for, at de avancerede begravelsesritualer med sikkerhed kan knyttes til den primitive art.
Der kan nemlig være en række forklaringer bag hulefundene, lyder det.
Eksempelvis kan man forestille sig, at skeletterne, som forskerne har fundet, ikke er blevet begravet, men nærmere bare efterladt på gulvet i hulerne - og de indgraveringer, der pryder hulevæggene, kan potentielt stamme fra mennesker, der fandt frem til de underjordiske tunnelsystemer længe efter, Homo naledi-arten var uddød, lyder det.
Forskerne bag fundet har foreløbig fremlagt deres resultater på en videnskabelig kongres.
Næste skridt er, at tre videnskabelige undersøgelser skal udgives i tidsskriftet eLife.