Trækker du i uldsokkerne og de store sweatre, så snart kalenderen nærmer sig efterår? Og er du ofte den første til at fryse i storrumskontoret på jobbet?
Så kan det være med god grund. Det anslås nemlig, at omkring 10 procent af befolkningen er det, vi med et dansk udtryk populært kalder for frossenpinde, uden at vi kender de præcise tal.
Det forklarer professor emeritus ved Cardiovascular research Group under The Arctic University of Norway, James Mercer.
Han har brugt de seneste 50 år på at undersøge blodcirkulation og temperaturregulering i kroppen - først blandt dyr, og senere mennesker. Her har han set utallige eksempler på en gruppe af mennesker, der fryser mere end andre, og er særligt kolde på hænder og fødder.
"Vi kender det alle, fra når vi giver hånd til folk, hvor nogle har koldere hænder end andre. Det skyldes ikke sygdomme, men vi har en formodning om, at årsagen kan være genetisk, da vi ofte ser flere frossenpinde i samme familie," siger han.
I sin forskning har James Mercer bl.a. brugt varmekameraer til at følge temperaturen på huden. Temperaturen er fuldstændig afhængig af blodtilførslen, som enten kan åbne op eller lukke sig mere sammen.
Et effektivt transportsystem
James Mercer forklarer, at blodårerne i vores krop fungerer som et effektivt transportsystem, der regulerer vores kropstemperatur ved at lede mere eller mindre varmt blod til overfladen af huden.
Hvis det er koldt, og kroppen vil undgå at tabe mere varme, lukker den mere ned for de yderste blodårer - særligt i hænder og fødder. Er det derimod varmt, vil blodårerne åbne sig, så det varme blod kan strømme ud til overfladen og dermed forsvinde fra kroppen.
Frossenpinde har nøjagtig samme system til at regulere kropstemperaturen. Men deres blodårer i yderkanten af kroppen har en tendens til at lukke ned hurtigere i takt med, at lufttemperaturen omkring dem falder - hvorfor ved vi ikke.
Fibrenes struktur – som her uld – skaber luftrum i tekstilet og skaber de isolerende evner.
Intet tekstil styrer din temperatur perfekt
Mange naturlige og syntetiske materialer har gode temperaturregulerende evner – men intet materiale er perfekt.
Nogle soldater frøs mere end andre
James Mercer har lavet utallige undersøgelser omkring vores evne til at regulere kropstemperaturen gennem årerne.
En af dem udgav han i 2018, hvor han sammen med kolleger kiggede på 255 rekrutter i den norske hær i de første dage af deres værnepligt.
Billedet viser hænderne på forskellige soldater i den norske hær efter kuldetest i en balje med vand. Forskerne tog billeder af hænderne med varmekameraer. T1 viser billeder taget inden kuldetesten, T2 er lige efter kuldetesten. Intervallet mellem de resterende billeder er et minut. Omkring 10 procent af deltagerne (nederste række) var det, professor James Mercer kalder frossenpinde.
Her blev deltagerne bedt om at udføre en klassisk kuldetest, hvor de stak deres ene hånd ind i en ultratynd plastikpose og lod den sænke ned i en balje med 20 grader varmt vand i et minut.
Herefter fulgte forskerne hånden i seks minutter med et såkaldt infrarødt kamera. En af opdagelserne var, at en mindre gruppe på omkring 10 procent, både var koldere inden de stak hånden ned i baljen, og samtidig havde langt sværere ved at få varmen tilbage i hånden igen.
Efter fire minutter havde omkring 70 procent af soldaterne fået varmen tilbage, mens 20 procent havde fået varmen delvist igen. De sidste 10 procent af deltagerne havde stadig ligeså kolde hænder fire minutter efter testen. Ifølge James Mercer var det også dem, der selv fortalte, at de ofte frøs - altså klassiske frossenpinde.