Dine venner redder dit liv

Opdagelsen er en vigtig brik i videnskabens udforskning af, hvordan venskaber opstår, og hvilken effekt de har på vores krop.

Dette forskningsfelt kan måske virke trivielt eller overflødigt, men intet kunne være mere forkert. Venskaber har en overvældende effekt på dit helbred – uden dine venner ville din risiko for at dø være langt større.

Forsker tæller dine venner

Forskere opdeler typisk vores private sociale relationer i tre grupper: familiemedlemmer, romantiske forhold samt venner og bekendte.

Familiemedlemmerne spiller især en rolle tidligt i livet, hvor de er med til at forme, hvem du er som person. Men i løbet af dine teenageår mister forældre og søskende gradvist deres position som rollemodeller, og i stedet får vennerne og kæresten en stadig større betydning for, hvilke valg du træffer.

De romantiske forhold dækker i voksenalderen et grundlæggende behov for intimitet og fortrolighed. Men hvis forholdet ender, er relationen ofte endegyldigt forbi.

Venskaber er derimod mere fleksible og kan eksistere gennem hele livet med forskellig intensitet. Et nært venskab i folkeskolen kan fx dø ud i ungdomsårene for så at blusse op igen, når vennerne har slået sig ned med fast arbejde og familie.

Antallet af venskaber i dit liv er formentlig også langt højere end antallet af andre relationer. I 1993 forsøgte den britiske antropolog Robin Dunbar at regne ud, præcis hvor mange venner vi kan rumme.

Han opdagede en sammenhæng mellem primaters hjernestørrelse og antallet af dyr i deres flok. På den baggrund regnede han sig frem til, at mennesker kan have meningsfulde og stabile sociale relationer til 150 personer. Omkring fem af dem er meget tætte venner, ti er gode venner, 35 er bare venner, og resten er kun bekendte.

Forskellen på dine ti gode venner og de fem bedste venner er, hvor meget I hver især er villige til at ofre for hinanden. En god ven føler du sympati for og trøster i modgangstider med ord eller gerninger, der ikke kræver alt for meget af dig selv. Men dine bedste venner hjælper du, selvom det betyder, at du må tilsidesætte dine egne behov og interesser.

Dunbars udregning er naturligvis ikke en endegyldig sandhed, og antallet af sociale relationer varierer markant fra person til person. Det samme gør graden af nærhed. Eksempelvis har ekstroverte personer typisk flere, men ofte også løsere venskaber, mens introverte har færre, men til gengæld nærere venner.

Nøglen til venskab

Tætte venskaber har noget helt særligt tilfælles. Det opdagede sociologen Reuben Thomas, da han i 2019 udførte en spørgeskemaundersøgelse blandt 1077 amerikanere. Han bad deltagerne svare på en lang række spørgsmål om de venner, som de tilbragte mest fritid sammen med.

Resultaterne afslørede for det første noget om, hvor venskaberne opstår. I de unge år er det primært i skolen og på uddannelsesstedet, mens voksne mennesker finder deres nye bedste venner på arbejdspladsen. For de ældre er det derimod i nabolaget samt gennem frivilligt arbejde, at nye nære venskaber opstår.

I løbet af livet bliver vi også introduceret til nye venner via andre bekendtskaber. I de unge år sker det primært gennem forældrene, hvorimod det i voksenlivet omvendt er børnene, som hjælper forældrene med at få nye venner.

Men Reuben Thomas’ resultater viste også noget andet. Kun 13 procent af alle nye venskaber tidligt i livet opstår mellem børn og unge med forskellig etnisk baggrund. Tallet stiger til 23 procent, når vi er voksne, men tendensen er stadig klar: Vi bliver først og fremmest venner med folk, som ligner os selv.

Resultatet stemmer overens med en amerikansk undersøgelse fra 2001, som konkluderede, at etnisk baggrund er den mest betydende faktor for, hvem vi bliver venner med. Lige bagefter kommer alder, og her har selv små marginaler stor betydning.

I 72 procent af alle mandlige venskaber var aldersforskellen mindre end otte år, mens blot to år adskilte vennerne i 38 procent af tilfældene. Derudover har vi tendens til at finde venner blandt folk med samme type uddannelse og arbejde som os selv.

Og nu har ny forskning vist, at vi har et par helt andre – og langt mindre åbenlyse – træk tilfælles med vores venner.

Dine venner lugter

I 2022 skannede neuropsykologen Philip Shaw hjernerne på 125 skoleelever, hvoraf flere gik i samme klasse og havde forskellige grader af venskaber med hinanden. Skanningerne viste, at jo tættere børnenes venskab var, desto større lighed var der mellem børnenes hjerneaktivitet i de netværk, som er forbundet med social adfærd.

Shaw forestiller sig, at lighederne i de sociale netværk betyder, at børnene agerer på samme måde i sociale sammenhænge. Og det er denne lighed i social adfærd, som bidrager til, at børnene knytter et tæt venskab.

Et mere overraskende fællestræk blandt venner blev afdækket i en anden undersøgelse fra 2022. Den israelske neurobiolog Noam Sobel opsporede 20 vennepar, som i gennemsnit havde været venner i seks år, og hvor venskabet var opstået meget hurtigt ved deres allerførste møde.

De i alt 40 venner fik nu udleveret hver sin bomulds-T-shirt, som de skulle sove med to nætter i træk, så den kunne optage deres kropslugt. Dernæst satte forskerne en såkaldt elektronisk næse til at analysere duftstofferne fra de 40 T-shirts.

Resultaterne viste, at vennerne i et vennepar havde langt flere duftstoffer tilfælles, end de havde med fremmede. Med andre ord har folk, som hurtigt bliver gode venner, nogenlunde den samme kropslugt.

Noam Sobel har desuden tidligere dokumenteret med skjult kamera, at vi har en tendens til at lugte til vores egen højre hånd, efter at vi har hilst på en anden person med et håndtryk. Det tyder ifølge forskeren på, at vi bruger næsen i jagten på nye venner.

Når du føler en øjeblikkelig forbindelse til en fremmed, kan det altså meget vel være, fordi du uden dit vidende har registreret, at de lugter som dig selv.

Venskab bekæmper virus

Uanset hvad der har bragt dig sammen med dine venner, bør du give dem alle et helhjertet tak. De er nemlig en stor del af grunden til, at du overhovedet er i live.

En række undersøgelser har vist, at venskaber har afgørende betydning for vores fysiske og mentale sundhed. Venskaber er fx omkring 50 procent bedre end motion til at dæmpe stressniveauet og give en positiv indstilling til livet.

Og venskabernes effekt rammer dybt i din biologi. Da psykologen Sheldon Cohen i 2005 smittede over 1000 forsøgspersoner med forkølelsesvirus, opdagede han, at kun 34 procent af dem, som havde mange forskellige sociale relationer, blev syge – sammenlignet med 61 procent af dem, som kun havde få.

Opfølgende forsøg viste, at personerne med store sociale netværk undgik at blive syge, fordi deres immunforsvar var stærkere.

Dine venner beskytter også din hjerne. Med alderen skrumper hjernen, og det går normalt ud over de mentale evner, men udviklingen kan undgås, hvis du har nogen at tale med.

En undersøgelse har fx vist, at selvom en god lytter ikke kan forhindre, at hjernen skrumper, kan venskabet hjælpe hjernen med at kompensere for tabet af hjerneceller. På den måde kan de mentale evner opretholdes, og samtidig falder risikoen for den alvorlige sygdom alzheimer.

Endnu mere dramatisk er konklusionen på en såkaldt metaanalyse fra 2010. Den samlede resultaterne fra 148 undersøgelser, som tilsammen havde fulgt mere end 300.000 personer over en årrække. Analysen afslørede, at et godt socialt netværk med mange venner, som du bruger meget tid sammen med, giver dig hele 50 procent højere chance for at overleve de næste 7,5 år.

Alene det burde være en god grund til at snuse dig frem til en masse nye venner, næste gang du keder dig til en fest.