Hvad er empati?
En trøstende hånd på skulderen er et tegn på empati, som udgør en vigtig lim mellem mennesker i samfundet og alle sociale sammenhænge.
Empati er kort sagt evnen til at sætte sig i andres sted og forstå, hvad de føler.
Men hvad sker der egentlig i hjernen, når vi spejler en smerte eller en sorg, der rammer andre? Har vi tillært os medfølelsen, eller ligger det indkodet i vores dna? Og hvordan spotter du folk, der mangler den vigtige medfølelse?
Bliv klogere på empati her i artiklen og tag vores empati-test for at finde ud af, om du er empatisk.
Empati-test
Hvad udløser empati?
Når smerte rammer vores medmennesker, mærker vi det ikke på egen krop.
I stedet aktiverer et sanseindtryk – fx lyden af gråd eller synet af børn i krigshærgede lande – forskellige områder i hjernen, som tilsammen udløser en følelsesmæssig reaktion.
En lang række indtryk kan ifølge neuroforskere udløse empati, fx:
- Ansigtsudtryk
- Andres fysiske tilstand
- Kropsholdninger
- Delte minder
- Semantiske koncepter eller beretninger
Forskellige typer empati
Forskere skelner mellem to typer empati:
- Kognitiv empati er evnen til at forstå andres synspunkt og mentaltilstand – og fx identificere sig med fiktive karakterer.
- Affektiv empati dækker over evnen til at udvise passende følelser over for andres mentale tilstand, fx sympati og medfølelse.
Affektiv (rød) og kognitiv (blå) empati aktiverer forskellige områder i hjernen, mens visse områder overlapper (grøn). Tværsnittet til venstre viser, at affektiv empati (rød) fx aktiverer ACC – et område, der bl.a. bearbejder følelser. I DLPFC (blå) illustreret i midten styrer hjernen fx abstrakt tænkning.
Selvom typerne er tæt forbundne, er der store forskelle. Det er fx muligt at være berørt følelsesmæssigt af andres situation uden egentlig at forstå den.
En stor undersøgelse fra 2019 har vist, at mennesker generelt fejlvurderer egen empati.
Er empati medfødt eller tillært?
Evnen til at føle empati eller manglen på samme varierer fra person til person. Igennem tiden har det medført diskussioner, om arv eller miljø styrer de empatiske egenskaber.
Nu er videnskaben nået frem til, at begge faktorer spiller ind.
I årevis har psykologer undersøgt, hvor meget faktorer som køn, alder og opvækst påvirker vores empatiske evner.
Traumer kan påvirke empati
Generelt viser forskningen, at børn lærer empati fra 3-årsalderen ved at observere andre.
Børn der fx vokser op med krig, aktiverer ifølge undersøgelser ikke de samme hjernecentre som andre børn, når de ser på billeder andres ulykke.
Empati kan dog læres i voksenlivet gennem øvelser.
Empati kan ses i generne
En undersøgelse fra 2018 viste dog for første gang, at empati også er genetisk bestemt.
46.000 forsøgspersoner målte, hvor empatiske de var gennem et spørgeskema. Resultaterne blev krydsrefereret med personernes dna.
Personer med stor medfølelse for andre, delte variationer i dna’et, og forskerne konkluderer derfor at mindst ti procent af evnen til at føle empati, skyldes gener.
Personer med et begrænset genetisk grundlag for empati, der samtidig vokser op i et miljø, der er blottet for det, er mest i risikozonen for selv at mangle det.
Læs også:
Tests har vist, at mindre empati er forbundet med en forhøjet risiko for en psykisk diagnose.
Psykiatrien omtaler lidelserne som narcissistisk, antisocial eller dyssocial personlighedsforstyrrelse.
I daglige tale kaldes ramte personer narcissister, sociopater og psykopater.
Sådan spotter du personer uden empati
Mangel på empati er både svært at definere og måle.
Men forskere har undersøgt psykologistuderende og deres relation til klienter, hvilket peger på nogle fællestræk, der afslører manglende empati.
Personer uden empati:
- Udviser ingen eller begrænset bevidsthed om eller forståelse for modpartens følelser
- Svarer ofte irrelevant eller skarpt i tonen
- Skifter ofte emne
Personer med begrænset empati:
- Svarer overfladisk og i vid udstrækning ukorrekt uden at reflektere følelser eller fakta fra modpartens beretning.
- Vurderer andres stærke følelser med uklare vendinger, som ”temmelig”, ”en smule” og ”på en måde”.
- Beskriver andres følelser i fejlagtige kategorier, såsom ”sur” i stedet for ”såret”, ”anspændt” i stedet for ”skræmt”.
