Forskerne har fundet opskriften på en seriemorder

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, anslår, at op mod 10 pct. af alle mord begås af seriemordere, og de fleste af dem fortsætter med at dræbe, indtil de bliver fanget.

Men takket være forskere fra flere videnskabelige felter er nettet begyndt at strammes om seriemorderne.

Hjerneforskere har udpeget de ingredienser, der skaber en seriemorder, og it-specialister har udviklet programmer, der vender deres gentagelsestvang imod dem og forudser, hvornår de slår til igen.

Lokkede ofre ved at bede om hjælp

Seriemordere skjuler ofte deres afvigende karakter bag en tilsyneladende uskyldig facade. Mens kun omkring 1 pct. af befolkningen er psykopater, gælder det for over halvdelen af alle seriemordere.

De føler ikke nogen medlidenhed med eller skyld over for deres ofre og har tit en overfladisk charme, som gør det nemmere at lokke ofrene med sig.

En af USA’s kendteste seriemordere, Ted Bundy, var netop en charmerende og flot ung mand, der ofte fik fat på unge kvinder ved at lade, som om han var kommet til skade og havde brug for hjælp.

Kun omkring 10 pct. af seriemorderne har egentlige hjerneskader, men alligevel fungerer deres hjerner ofte anderledes end hos andre mennesker, inklusive andre mordere.

Mens almindelige mordere oftest handler i impulsivt raseri eller går målrettet efter hurtigt og effektivt at skaffe en bestemt person af vejen, er seriemordere i de fleste tilfælde særdeles koldblodige under udførelsen af mordet og trækker det længst muligt ud, fordi de nyder at pine offeret.

I en række hjerneskanninger har den anerkendte neuropsykolog Adrian Raine fra University of Southern California dokumenteret, at seriemorderens kølige og velovervejede handlinger tilsyneladende skyldes en øget aktivitet i pandelapperne, der kontrollerer tænkning og impulskontrol.

Vanrøgt sætter spor i hjernen

Ifølge flere undersøgelser har de fleste seriemordere været udsat for omsorgssvigt som børn, og det er højst sandsynligt en del af forklaringen på deres trang til at dræbe.

Traumatiske oplevelser sætter spor i hjernen, fordi de påvirker produktionen af neurotransmittere – signalstoffer – der regulerer opbygningen af hjernens nerveforbindelser.

Seksuelle overgreb eller fysisk afstraffelse i barndommen kan således ombygge hjernen, så personen som voksen mangler almindelig moralsk dømmekraft og i værste fald udvikler sig til seriemorder.

Forskere på Radford University i Virginia, USA, konkluderer, at 68 pct. af seriemorderne har været udsat for fysiske, seksuelle eller psykiske overgreb i barndommen.

Overgrebene gør det vanskeligt for dem at etablere sunde sociale relationer til andre mennesker. Samtidig får den manglende menneskelige kontakt dem til at fantasere om at have magt over andre og kontrol over situationen.

Fantasierne går i første omgang typisk ud over dyr, der bliver pint og plaget, og flere forskere mener, at disse fantasier efterhånden bliver det halmstrå, den vordende seriemorder klamrer sig til for at skabe mening i tilværelsen.

Ofte får de en seksuel karakter, så de udløser en intens tilfredsstillelse, og med tiden vokser de sig så stærke, at personen til sidst ikke kan stå for fristelsen til at føre dem ud i livet.

Fordi mordet skal virkeliggøre en fantasi, udsøger seriemorderen sig et offer, hvor køn, alder og udseende ligner mest muligt, og tager eventuelt offeret med et bestemt sted hen eller giver det særligt tøj på.

Morderen efterlader en signatur

Efter det første mord kommer der ifølge den italienske sociolog Nicola Malizia fra Kore University of Enna en periode, hvor morderen nyder at tænke tilbage på episoden og bygge videre på fantasien. Men til sidst er det ikke længere nok til at tilfredsstille ham, og han føler sig draget mod at begå et nyt mord.

Således bliver han til en seriemorder, der gradvist udvikler stadig mere perverse seksuelle fantasier og myrder for at opnå forløsning. Mordene er nu blevet et ritual, der helst skal udføres på samme måde fra gang til gang, og seriemorderen efterlader sig derved en personlig signatur.

Signaturen knytter sig ikke alene til udvælgelsen af offeret, gerningsstedet og drabsmetoden, men også til særlige ritualer som at voldtage liget eller skære i kønsorganerne.

Hvis politiet er opmærksomme på signaturen, kan de kæde mordene sammen og knytte dem til den samme gerningsmand, og det gør det langt mere sandsynligt, at forbrydelsen bliver opklaret.

Desværre er det ikke altid nemt at få øje på mønsteret, for alene i USA bliver der begået omkring 17.000 mord hvert eneste år, og FBI anslår, at der til enhver tid er 25-50 aktive seriemordere på spil.

Hvis en seriemorder tilmed opererer i flere politidistrikter, kan det let ske, at mordene efterforskes enkeltvis og ikke som den samme gerningsmands værk.

Derved bliver opklaringen langt sværere, og det har fået den amerikanske journalist Thomas Hargrove til at tage computeralgoritmer til hjælp. Algoritmerne bruger kunstig intelligens til at gennemgå enorme mængder data om uopklarede mord på tværs af grænser og årtier for at finde de mønstre, der knytter dem sammen.

I 2010 satte Hargrove sine algoritmer til at gennemtrawle en liste fra FBI over 16.000 mord med oplysninger om offerets alder, etnicitet og køn samt detaljer som drabsmetode, gerningssted og lignende.

Algoritmerne fandt frem til 14 uopklarede mord, der var begået over en lang årrække i byen Gary i staten Indiana.

Gennemgående var ofrene prostituerede, der var kvalt i deres eget hjem eller i forladte bygninger, og i flere tilfælde var sporene bagefter forsøgt slettet ved at sætte ild til gerningsstedet.

Hargrove informerede politiet, men først fire år senere – efter yderligere fem mord, der passede ind i det samme mønster – fik politiet fat på massemorderen Darren Deon Vann, der blev dømt for syv af mordene.

I 2015 stiftede Hargrove organisationen Murder Accountability Project, der stiller en database med over 700.000 mord i USA til fri afbenyttelse for politiet og offentligheden.

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du en sociopat

Psykologisk profil afslører morderen:

Hver detalje af drabet hjælper politiet med at tegne et billede af morderens personlighed og eventuelt koble flere mord til samme gerningsmand. Retstekniske metoder er også med til at stramme nettet om seriemorderen.

Seriemordere fanges tidligere

Mønstre i mordsager kan også bruges til at tegne en profil af, hvem gerningsmanden er.

Over hele verden samarbejder politiet med psykologer og psykiatere i opklaringen af seriemordersager. Ud fra valget af gerningssted, offerets identitet, drabsmetoden og andre detaljer kan de give et bud på morderens type og psykologi.

Erfaringen viser fx, at meget omhyggeligt planlagte mord typisk er udført af ældre og godt begavede gerningsmænd, og at hvide kvinder oftest bliver dræbt af hvide mænd.

Efterforskerne kan holde profilen op mod en liste af mistænkte, eller de kan måske endda gå direkte ud og lede efter en person, der passer på profilen.

Med hjælp fra forskerne er politiet gennem årene blevet bedre til at finde de afgørende mønstre i mordsager.

Det har i sig selv reduceret antallet af seriemordere med 85 pct. i løbet af de seneste tre årtier, fordi de fleste mordere bliver fanget, inden de når at blive seriemordere.

For 40 år siden nåede næsten hver tredje seriemorder at myrde fem eller flere personer, inden han blev fanget, men i 2018 var tallet nede på 13 pct.

Når politiet for alvor lærer at udnytte mulighederne i de nye algoritmer og de seneste fremskridt inden for hjerneforskning, kan de tal forhåbentlig bringes endnu længere ned, så ingen behøver at frygte at ende som offer for en serie­morder.