I 1980’erne og 1990’erne overtalte den østrigske “sorte enke” Elfriede Blauensteiner flere ældre mænd til at betænke hende i deres testamente, hvorefter hun tog livet af dem med gift.
Omkring år 2000 trængte kineseren Yang Xinhai ind i øde beliggende huse og dræbte hver gang alle beboere med økse, hammer eller skovl.
Og i 2010-2018 voldtog og dræbte den canadiske anlægsgartner Bruce McArthur flere mænd, som han mødte via dating-apps, og gemte rester af ligene i de haver, hvor han arbejdede.
Elfriede Blauensteiner, Yang Xinhai og Bruce McArthur er alle seriemordere.
Deres motiver til at dræbe og de grusomme måder, de udførte drabene på, er forskellige – men to afgørende træk forbinder dem: De dræbte mindst tre personer med mere end en måneds mellemrum, og deres forbrydelser havde en rituel karakter med karakteristiske gentagelser fra mord til mord.

Optakten
I denne fase opbygger seriemorderen fantasier om dominans og lysten til at dræbe en bestemt type offer.
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, anslår, at op mod 10 pct. af alle mord begås af seriemordere, og de fleste af dem fortsætter med at dræbe, indtil de bliver fanget.
Men takket være forskere fra flere videnskabelige felter er nettet begyndt at strammes om seriemorderne.
Hjerneforskere har udpeget de ingredienser, der skaber en seriemorder, og it-specialister har udviklet programmer, der vender deres gentagelsestvang imod dem og forudser, hvornår de slår til igen.
Genfejl gør mænd til mulige seriemordere
Genet MAOA kontrollerer mængden af tre signalstoffer i hjernen, der regulerer nervesignalernes veje og derved påvirker vores tanker og handlinger.
En medfødt mutation kan sætte genet delvist ud af kraft, så niveauet af de såkaldte neurotransmittere enten stiger eller falder.
Hvis niveauet stiger, og personen samtidig bliver udsat for misbrug eller vanrøgt i barndommen, tidobles sandsynligheden for, at vedkommende begår grov voldskriminalitet, viser en amerikansk undersøgelse.
Flere seriemordere har vist sig at have det muterede MAOA-gen. Genet sidder på X-kromosomet, hvor mænd er mere sårbare over for genfejl, og det forklarer, hvorfor over 90 pct. af alle seriemordere er mænd.

Normal adfærd
Signalstofferne serotonin (orange), dopamin (blå) og adrenalien (grøn) ændrer adfærden.

Depression, angst og tvangstanker
Genfejl giver lavt niveau af neurotransmittere.

Impulsiv og aggressiv adfærd (mulig seriemorder)
Genfejl giver højt niveau af neurotransmittere.
Lokkede ofre ved at bede om hjælp
Seriemordere skjuler ofte deres afvigende karakter bag en tilsyneladende uskyldig facade. Mens kun omkring 1 pct. af befolkningen er psykopater, gælder det for over halvdelen af alle seriemordere.
De føler ikke nogen medlidenhed med eller skyld over for deres ofre og har tit en overfladisk charme, som gør det nemmere at lokke ofrene med sig.
En af USA’s kendteste seriemordere, Ted Bundy, var netop en charmerende og flot ung mand, der ofte fik fat på unge kvinder ved at lade, som om han var kommet til skade og havde brug for hjælp.
Kun omkring 10 pct. af seriemorderne har egentlige hjerneskader, men alligevel fungerer deres hjerner ofte anderledes end hos andre mennesker, inklusive andre mordere.
Mens almindelige mordere oftest handler i impulsivt raseri eller går målrettet efter hurtigt og effektivt at skaffe en bestemt person af vejen, er seriemordere i de fleste tilfælde særdeles koldblodige under udførelsen af mordet og trækker det længst muligt ud, fordi de nyder at pine offeret.

Henry Lucas voksede op i helvede
Som barn måtte Henry Lee Lucas overvære, når hans mor, der var prostitueret, havde sex med fremmede mænd. Moren var voldelig og tævede både drengen og hans alkoholiserede far, der var invalid. I 6. klasse løb Lucas hjemmefra og begyndte at dræbe. Som 24-årig blev han dømt for mordet på sin mor, og da han blev løsladt efter ti års afsoning, fortsatte myrderierne. Han dræbte bl.a. sin arbejdsgiver og sin kun 15-årige kæreste.
- Drabsperiode: 1960-1983
- Land: USA
- Drabsmetode: Knivstik og kvælning
- Ofre: Folk, han kendte
- Antal mord: 11-40
I en række hjerneskanninger har den anerkendte neuropsykolog Adrian Raine fra University of Southern California dokumenteret, at seriemorderens kølige og velovervejede handlinger tilsyneladende skyldes en øget aktivitet i pandelapperne, der kontrollerer tænkning og impulskontrol.
Vanrøgt sætter spor i hjernen
Ifølge flere undersøgelser har de fleste seriemordere været udsat for omsorgssvigt som børn, og det er højst sandsynligt en del af forklaringen på deres trang til at dræbe.
Traumatiske oplevelser sætter spor i hjernen, fordi de påvirker produktionen af neurotransmittere – signalstoffer – der regulerer opbygningen af hjernens nerveforbindelser.
Seksuelle overgreb eller fysisk afstraffelse i barndommen kan således ombygge hjernen, så personen som voksen mangler almindelig moralsk dømmekraft og i værste fald udvikler sig til seriemorder.
Mordet er et veltilrettelagt ritual
Seriemorderen dræber og torturerer sine ofre med en nøje planlagt omhu og nydelse, som står i skarp kontrast til den almindelige morders vilde aggression. For seriemorderen er mordet et ritual, der udføres på samme måde hver gang.

Kender ikke sit offer
Ved de fleste mord findes gerningsmanden i offerets omgangskreds, men seriemordere kender ofte ikke deres ofre på forhånd. Deres typiske offer er en hvid kvinde i 30’erne.
Tager trofæer fra drabet
Seriemorderen tager ofte et trofæ fra sit offer for at have et minde om forbrydelsen. Det kan være tøj og smykker, ting fra offerets hjem eller dele af liget som hjertet eller hovedet.
Gentager de samme ritualer
Seriemorderens motiv er ofte seksuelt, og det er ikke ualmindeligt, at han voldtager liget eller behandler det på en særlig måde – fx skærer i det eller arrangerer det i en bestemt stilling.
Trækker pinen i langdrag
For at forlænge nydelsen mest muligt trækkes drabet i langdrag, og kvælning er den foretrukne drabsmetode. Nogle binder ofrene eller giver dem bind for øjnene for at skræmme dem mere.
Efterlader en signatur
Efterlader en signatur. Seriemorderen bliver ofte længe på gerningsstedet for at fjerne sine spor og nyde sin handling. Nogle efterlader en signatur eller et spor som en slags praleri.
Forskere på Radford University i Virginia, USA, konkluderer, at 68 pct. af seriemorderne har været udsat for fysiske, seksuelle eller psykiske overgreb i barndommen.
Overgrebene gør det vanskeligt for dem at etablere sunde sociale relationer til andre mennesker. Samtidig får den manglende menneskelige kontakt dem til at fantasere om at have magt over andre og kontrol over situationen.
Fantasierne går i første omgang typisk ud over dyr, der bliver pint og plaget, og flere forskere mener, at disse fantasier efterhånden bliver det halmstrå, den vordende seriemorder klamrer sig til for at skabe mening i tilværelsen.
Ofte får de en seksuel karakter, så de udløser en intens tilfredsstillelse, og med tiden vokser de sig så stærke, at personen til sidst ikke kan stå for fristelsen til at føre dem ud i livet.

Mordet
I denne fase oplever seriemorderen et voldsomt kick ved at virkeliggøre fantasien, men tilfredsstillelsen er kortvarig.

Amygdala kontrollerer følelserne
Seksuel adfærd, aggression og basale følelser reguleres af amygdala. Skader, der giver forøget aktivitet her, får personen til at reagere med vrede på negative oplevelser.

Almindelige mordere handler i vildt raseri
Amygdala fungerer ofte unormalt, og morderen gribes af ekstremt raseri i gerningsøjeblikket. Men seriemordere dræber med koldt blod. Amygdala fungerer typisk normalt. Seriemorderen er ikke aggressiv, men kølig og velovervejet.
Fordi mordet skal virkeliggøre en fantasi, udsøger seriemorderen sig et offer, hvor køn, alder og udseende ligner mest muligt, og tager eventuelt offeret med et bestemt sted hen eller giver det særligt tøj på.
Morderen efterlader en signatur
Efter det første mord kommer der ifølge den italienske sociolog Nicola Malizia fra Kore University of Enna en periode, hvor morderen nyder at tænke tilbage på episoden og bygge videre på fantasien. Men til sidst er det ikke længere nok til at tilfredsstille ham, og han føler sig draget mod at begå et nyt mord.
Således bliver han til en seriemorder, der gradvist udvikler stadig mere perverse seksuelle fantasier og myrder for at opnå forløsning. Mordene er nu blevet et ritual, der helst skal udføres på samme måde fra gang til gang, og seriemorderen efterlader sig derved en personlig signatur.
Signaturen knytter sig ikke alene til udvælgelsen af offeret, gerningsstedet og drabsmetoden, men også til særlige ritualer som at voldtage liget eller skære i kønsorganerne.

Jeffrey Dahmer gemte sine ofres hoveder i fryseren
Jeffrey begik sit første mord som 18-årig, da han samlede en jævnaldrende blaffer op og kvalte ham. Først ni år senere begik han sit andet mord, og i de følgende år gentog drabene sig med få måneders mellemrum. Dahmer havde nu opbygget et fast mønster, der gik ud på at bedøve og kvæle offeret, have sex med liget, opløse det i syre og gemme hovedet som et trofæ. Da han blev anholdt i 1991, fandt politiet flere kropsdele i hans fryser.
- Drabsperiode: 1978-1991
- Land: USA
- Drabsmetode: Halsoverskæring og kvælning
- Ofre: Unge mænd
- Antal mord: 16-17
Hvis politiet er opmærksomme på signaturen, kan de kæde mordene sammen og knytte dem til den samme gerningsmand, og det gør det langt mere sandsynligt, at forbrydelsen bliver opklaret.
Desværre er det ikke altid nemt at få øje på mønsteret, for alene i USA bliver der begået omkring 17.000 mord hvert eneste år, og FBI anslår, at der til enhver tid er 25-50 aktive seriemordere på spil.
Hvis en seriemorder tilmed opererer i flere politidistrikter, kan det let ske, at mordene efterforskes enkeltvis og ikke som den samme gerningsmands værk.
Derved bliver opklaringen langt sværere, og det har fået den amerikanske journalist Thomas Hargrove til at tage computeralgoritmer til hjælp. Algoritmerne bruger kunstig intelligens til at gennemgå enorme mængder data om uopklarede mord på tværs af grænser og årtier for at finde de mønstre, der knytter dem sammen.

Opklaringen
I denne fase mister seriemoderen sine fantasier om mordet, og glansen afløses i stedet af tomhed og depression.

Tre områder rummer vores samvittighed
Hjerneområderne gyrus angularis, posterior cingulate og de mellemste frontale pandelapper aktiveres, når vi skal træffe moralske valg eller vurdere konsekvenserne af vores handlinger.

Almindelige mordere har dårlig samvittighed
Samvittigheden fungerer typisk normalt, så morderen rammes af skyld og forfærdelse over mordet, men seriemordere føler ingen skyld. Ofte er der skader i hjerneområderne, som rummer seriemorderens samvittighed, så seriemorderen ikke føler, at han har gjort noget galt.
I 2010 satte Hargrove sine algoritmer til at gennemtrawle en liste fra FBI over 16.000 mord med oplysninger om offerets alder, etnicitet og køn samt detaljer som drabsmetode, gerningssted og lignende.
Algoritmerne fandt frem til 14 uopklarede mord, der var begået over en lang årrække i byen Gary i staten Indiana.
Gennemgående var ofrene prostituerede, der var kvalt i deres eget hjem eller i forladte bygninger, og i flere tilfælde var sporene bagefter forsøgt slettet ved at sætte ild til gerningsstedet.
Hargrove informerede politiet, men først fire år senere – efter yderligere fem mord, der passede ind i det samme mønster – fik politiet fat på massemorderen Darren Deon Vann, der blev dømt for syv af mordene.
I 2015 stiftede Hargrove organisationen Murder Accountability Project, der stiller en database med over 700.000 mord i USA til fri afbenyttelse for politiet og offentligheden.
LÆS OGSÅ: Sådan spotter du en sociopat
Psykologisk profil afslører morderen:
Hver detalje af drabet hjælper politiet med at tegne et billede af morderens personlighed og eventuelt koble flere mord til samme gerningsmand. Retstekniske metoder er også med til at stramme nettet om seriemorderen.





Spor: Offer
En almindelig ung kvinde med et normalt sexliv og uden kendte fjender. Ingen forbindelser til fx spille- eller misbrugsmiljøet.
Morderens profil:
Kvindehader. Har en trang til at dominere og kontrollere kvinder, da intet tyder på et hævnmotiv. Han er sandsynligvis ikke gift.
Spor: Drabsmetode
Morderen trængte ind i offerets lejlighed, hvor han voldtog hende, kvalte hende med hendes egne strømpebukser og skar i liget.
Morderens profil:
Sadist. Morderen har nydt at pine offeret. Hans indestængte vrede får luft ved overdreven vold mod værgeløse ofre.
Spor: Tyverier
Morderen har stjålet offerets trusser og flere tilsyneladende tilfældige effekter fra hjemmet, fx en broderet pude og et familiefoto.
Morderens profil:
Trofæjæger. Bruger sandsynligvis de stjålne genstande som en hjælp til at genopleve mordet i fantasien.
Spor: Oprydning
Morderen har taget sig tid til at klæde liget på igen og anbringe det i en bestemt position på sengen. Han har også vasket blodet af.
Morderens profil:
Ansvarsfuld. Er sandsynligvis vant til at passe et fast arbejde og stå til regnskab for sine handlinger.
Spor: Planlægning
Kniven, som morderen skar med, stammer ikke fra lejligheden. Kvindens mand plejer at være hjemme på gerningstidspunktet.
Morderens profil:
Intelligent. Har overvåget kvinden og medbragt kniven. Den grundige planlægning tyder på, at morderens begavelse er over middel.
Seriemordere fanges tidligere
Mønstre i mordsager kan også bruges til at tegne en profil af, hvem gerningsmanden er.
Over hele verden samarbejder politiet med psykologer og psykiatere i opklaringen af seriemordersager. Ud fra valget af gerningssted, offerets identitet, drabsmetoden og andre detaljer kan de give et bud på morderens type og psykologi.
Erfaringen viser fx, at meget omhyggeligt planlagte mord typisk er udført af ældre og godt begavede gerningsmænd, og at hvide kvinder oftest bliver dræbt af hvide mænd.
Efterforskerne kan holde profilen op mod en liste af mistænkte, eller de kan måske endda gå direkte ud og lede efter en person, der passer på profilen.

Dennis Rader ledte selv politiet på sporet
Politiet stod på bar bund efter ti bestialske mord, der blev begået i byen Wichita mellem 1974 og 1991. Ofrene var blevet kvalt, tydeligvis af den samme gerningsmand, men sagen forblev uopklaret. Over ti år senere modtog politiet flere anonyme breve med detaljer om drabene og en diskette, og ved at genskabe en slettet fil kom politiet på sporet af afsenderen, Dennis Rader, der tilstod alle drabene.
- Drabsperiode: 1974-1991
- Land: USA
- Drabsmetode: Kvælning
- Ofre: Kvinder og mænd i alle aldre
- Antal mord: 10
Med hjælp fra forskerne er politiet gennem årene blevet bedre til at finde de afgørende mønstre i mordsager.
Det har i sig selv reduceret antallet af seriemordere med 85 pct. i løbet af de seneste tre årtier, fordi de fleste mordere bliver fanget, inden de når at blive seriemordere.
For 40 år siden nåede næsten hver tredje seriemorder at myrde fem eller flere personer, inden han blev fanget, men i 2018 var tallet nede på 13 pct.
Når politiet for alvor lærer at udnytte mulighederne i de nye algoritmer og de seneste fremskridt inden for hjerneforskning, kan de tal forhåbentlig bringes endnu længere ned, så ingen behøver at frygte at ende som offer for en seriemorder.

Offerets sidste minder sætter spor i hjernen, og det kan hjælpe politiet med at opklare mord i fremtiden.
Offerets sidste minder sætter spor i hjernen
I fremtiden kan politiet måske undersøge et mordoffers hjerne og afkode, hvad der skete i gerningsøjeblikket.
Minder kodes i hjernen, ved at nerverne danner nye forbindelser, og for at det kan ske, skal bestemte gener aktiveres. I et forsøg gav forskere nogle mus en godbid, mens andre fik et elektrisk stød, kort før de blev aflivet.
Ud fra de gener, der var blevet aktiveret i hjernens hukommelsescentre, kunne forskerne afgøre, hvilken oplevelse musene havde haft.
