Guide: Gør din teenager mentalt stærk
En ud af fire unge oplever angst, depression eller en anden mental lidelse. Og problemet bliver værre år for år. Heldigvis har forskerne en række gode råd, der kan hjælpe de unge til et bedre mentalt helbred.
Mere end en fjerdedel af verdens teenagere lider af en psykisk sygdom såsom depression eller angst. Det viser en stor analyse fra 2020.
Den store hyppighed skyldes bl.a., at de unge mennesker er særlig sårbare – deres hjerner er nemlig midt i en voldsom omstrukturering. I teenageårene luger hjernen voldsomt ud i overflødige nerveceller, samtidig med at den opbygger nye forbindelser mellem hjernecentrene.
Omvæltningen betyder, at de unge har sværere end voksne ved at styre impulser og håndtere følelser. Heldigvis kan de selv og deres nærmeste gøre meget for at gøre hjernen mere følelsesmæssigt robust.
Indholdsoversigt
OPLEVELSER
Gør plads til nye eventyr
Effekt: Hjernen frigiver lykkestoffet dopamin.
Hvorfor?
Undersøgelser afslører, at teenagere er markant mere risikovillige end voksne og mindre børn; fx viste et forsøg fra 2012, at de unge mennesker er mere tilbøjelige til at fortsætte med at spille et spil, hvor det er meget usikkert, om de vil vinde eller tabe penge. Årsagen til denne adfærd er formentlig, at teenageres hjerner i højere grad end voksnes udskiller store mængder af signalstoffet dopamin, som giver en stærk rus, når de står i en uvant eller usikker situation.
Hvordan?
Teenagernes risikovillighed er formentlig fordelagtig fra et evolutionært synspunkt, fordi den sikrer, at de unge udforsker verden og søger nye udfordringer, som de kan lære af. Derfor er det også vigtigt at give teenagerne muligheden for at opfylde deres trang til nye oplevelser. Det kan fx gøres ved at opfordre dem til fritidsaktiviteter såsom sport eller en hobby. Disse aktiviteter sænker desuden risikoen for, at teenagerne opsøger mindre sunde oplevelser, fx stoffer og kriminalitet.
SOCIALT ANSVAR
Støt op om frivilligt arbejde
Effekt: Ansvar for andre gavner hele kroppen.
Hvorfor?
Teenagere oplever et stigende behov for at føle, at de har et formål i livet, og en række undersøgelser viser, at dette behov kan opfyldes via frivilligt arbejde. Denne type arbejde giver større selvtillid, mere motivation i skolen og en bedre attitude over for andre. Årsagen er bl.a., at hjernens belønningscenter aktiveres, når de unge hjælper andre. Frivilligt arbejde er desuden godt for det fysiske helbred – det sænker fx kolesterolniveauet og dæmper betændelsestilstande i kroppen.
Hvordan?
Støt din teenager i at deltage i frivilligt arbejde. Det kan være noget så simpelt som at udføre pligter i huset. Men analyser tyder på, at det bedste resultat opnås via arbejde, hvor teenageren hjælper folk med særlige behov såsom børn, ældre eller hjemløse – især hvis arbejdet involverer personlig kontakt med modtagerne. En hollandsk undersøgelse fra 2014 viser desuden, at effekten er størst, hvis teenageren kan bearbejde sine oplevelser med en dagbog eller via samtaler.
KONTAKT
Vær et forbillede
Effekt: God voksenkontakt styrker hjernens udvikling.
Hvorfor?
Undersøgelser har vist, at teenagere med en god voksenkontakt har det bedre med sig selv og har lavere risiko for depression end unge, som hverken har forældre eller andre voksne, de kan se op til. Omsorgsfulde forældre sætter spor direkte i teenagerens hjerne og sørger for, at amygdala, som er involveret i at regulere følelserne, udvikler sig korrekt. Den gode voksenkontakt kan også etableres i form af en lærer eller fodboldtræner, som den unge har tillid til.
Hvordan?
Forældre kan skabe en god kontakt med deres teenager ved at være åbne og imødekommende, samtidig med at de stiller krav. De skal desuden forklare pointen med deres krav, så kravene ikke bliver til uigennemskuelige ordrer. Forældrene bør også vise interesse for den unges aktiviteter – uden at blande sig for meget – og støtte, hvis den unge står over for udfordringer eller problemer. Alt i alt er det vigtigt at tro på, at teenageren er god nok, og sørge for at vise det.
SØVN
Sørg for gode sovevaner
Effekt: Søvn udvikler følelser og intellekt.
Hvorfor?
Adskillige studier har vist, at en god nattesøvn er afgørende for, at teenagere har overskud til at engagere sig i verden omkring dem og lyst til at udforske den. Søvnen styrker nemlig teenagerens hukommelse og koncentrationsevne samt indlæring. Det gælder både intellektuelt og følelsesmæssigt. Unge i søvnunderskud har sværere ved at håndtere stress og styre deres impulser, og de har en øget risiko for at udvikle psykiatriske lidelser som ADHD, angst og depression.
Hvordan?
Teenageren behøver ikke nødvendigvis at gå særlig tidligt i seng, hvis forældrene kan hjælpe hende eller ham med at falde hurtigt i søvn. Det kan fx gøres ved at opfordre til rolige aktiviteter før sengetid samt ved at bede den unge om ikke at tage mobilen med i seng. Forældrene kan også prøve at tage en snak med skolen og få dem til at ændre lidt på praksis, for der er videnskabelig dokumentation for, at det går ud over søvnen, hvis den unge har mange lektier og skal møde tidligt.
SKÆRME
Tal om sociale medier
Effekt: Samtale kan forhindre mentale lidelser.
Hvorfor?
Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder bruger en gennemsnitlig teenager mellem 7,5 og 9 timer foran en skærm hver eneste dag. Og flere forskere har fundet en sammenhæng mellem skærmtid og dårligt mentalt helbred – bl.a. depression, angst og ADHD. Især sociale medier kan have en skadelig effekt, fordi de unge risikerer at udvikle dårligt selvværd, når de sammenligner sig selv med andres perfekte liv på nettet, og desuden risikerer at blive mobbet, stalket eller lignende.
Hvordan?
Forældre bør tale med deres teenager om brugen af mobil og sociale medier, samt hvordan den unge kan undgå, at skærmen kommer i vejen for lektier, søvn og fysisk aktivitet. De kan også spørge ind til, om sociale medier egentlig gør noget godt for teenageren, eller om hun eller han måske ville få det bedre ved at bruge dem mindre. Det er også en god idé at opfordre den unge til at være mere fysisk sammen med sine venner – især hvis den unge er sårbar eller har tendens til angst.