I Harry Potter-filmene får flere karakterer et sandhedsserum – i virkelighedens verden er virkningen af stoffet dog tvivlsom.
Her er virkelighedens sandhedsserum
I filmene om Harry Potter tvinger sandhedsserum personer til at tale sandt. Virkeligheden gemmer på lignende stoffer, som kan få tungen på gled.
Sandhedsserum eksisterer – i hvert fald i form af stoffer med en lignende effekt. Betegnelsen dækker over lægemidler, som virker sløvende og beroligende.
Sandhedsserummet kan fx fremstilles af atropin og scopolamin, som er giftstoffer fra natskyggefamiliens planter. Giftene blokerer et stof i hjernen, som overfører signaler mellem nervecellerne.
Stofferne er fx blevet brugt for at få en anklaget person til at være mindre på vagt under forhør og plapre ud om hændelser, som personen ellers forsøgte at skjule.
Hyoscyamus niger, også kaldt Bulmeurt, indeholder scopolamin, der kan bruges i sandhedsserum.
Sandhedsserum kan have modsat effekt
Også i behandlingen af psykiatriske patienter er sandhedsserum blevet givet for at lægge en dæmper på personens hæmninger. Ideen er, at den syge skal afsløre tanker, som personen ellers ikke vil dele med andre.
Den reelle nytte af sandhedsserummer er dog tvivlsom, for stofferne virker også ved at stimulere fantasien og fremkalde kraftige hallucinationer.
Dermed kan sandhedsserum få den stik modsatte effekt: Hjernen fabrikerer overbevisende løgnehistorier i stedet for at få personen til at røbe sine inderste hemmeligheder.
Gift fra sandhedsserum sænker paraderne
Giftstofferne atropin og scopolamin fungerer som sandhedsserummer ved at blokere signalstoffer, så hjernen bliver sløv.
