Er sandhedsserum bare ren fiktion?

I filmens verden kan ­sandhedsserum få personer til at buse ud med de dybeste hemmeligheder mod deres egen vilje. Men er det bare fiktion eller findes stoffet også i virkeligheden?

I filmens verden kan ­sandhedsserum få personer til at buse ud med de dybeste hemmeligheder mod deres egen vilje. Men er det bare fiktion eller findes stoffet også i virkeligheden?

Warner Bros.

I Harry Potters univers er tre dråber af den gennemsigtige og lugtfrie væske veritaserum nok til at få en person til fortælle sandheden og plapre ud med alle sine hemmeligheder. I virkelighedens verden er det ikke helt så enkelt.

Sandhedsserum findes ganske vist i form af stoffer med en lignende effekt. Betegnelsen dækker over midler, som virker sløvende og beroligende.

Serummet kan fx fremstilles af atropin og scopolamin, som er giftstoffer fra natskyggefamiliens planter.

sandhedsserum - scopolamin

Hyoscyamus niger, også kaldt Bulmeurt, indeholder scopolamin, der kan bruges i sandhedsserum.

© Shutterstock

Giften blokerer et signalstof, som hjælper hjernecellerne med at kommunikere.

Stofferne er fx blevet brugt for at få en anklaget person til at være mindre på vagt under forhør og fortælle om hændelser, som personen ellers forsøgte at skjule.

Giftstofferne atropin og scopolamin virker som sandhedsserummer ved at blokere hjernens signalstoffer.

Signalstoffer
© Shutterstock & Lotte Fredslund

1. Signalstof aktiverer celler

Signalstoffet acetylcholin (gult) virker i hjernecellernes forbindelser, de såkaldte synapser, hvor det binder sig til særlige receptorer. Dermed kan den ene hjernecelle aktivere den anden.

Signalstoffer
© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Giftstof optager pladsen

Giftstoffer som fx scopolamin (grønt) har en molekylestruktur, som passer til receptorerne i synapsen. Dermed kan stofferne optage den plads, som det naturlige signalstof normalt vil indtage.

Signalstoffer
© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Forbindelser bliver afbrudt

Når det naturlige signalstof ikke længere kan virke i synapsen, kan hjernecellerne ikke aktivere hinanden. Resultatet er, at hjernen bliver sløv og lettere at manipulere med.

Også i behandlingen af psykiatriske patienter er sandhedsserum blevet givet for at lægge en dæmper på personens hæmninger. Formålet var at få den syge til at afsløre tanker, som ­personen ellers ikke vil dele med andre.

Den reelle nytte af sandhedsserummer er dog tvivlsom, for stofferne virker også ved at stimulere fantasien og fremkalde kraftige hallucinationer.

Dermed kan sandhedsserum få den stik modsatte effekt end den tilsigtede: Hjernen fabrikerer overbevisende løgnehistorier i stedet for at at røbe sine inderste hemmeligheder.