Fascinationen af royale overhoveder er psykologisk set det samme som dragelsen af kendte tv-personligheder og sportsstjerner.
Psykologer kalder fænomenet for parasocial adfærd, hvor vi udvikler et ensidigt forhold til en person, vi aldrig interagerer rigtigt med.
Mange personer udvikler et parasocialt bånd til royale familier, som kan blive så stærkt, at de fx oplever sorg i forbindelse med dødsfald eller skilsmisse blandt de kongelige.
Ekstreme kendisdyrkere har lav intelligens
Psykologen Lynn McCutcheon udgav i 2002 en undersøgelse om forskellige grader af kendisdyrkelse.
Mild kendisdyrkelse er udbredt og indebærer adfærd, hvor vi følger og læser om en kendis. Dyrkelsen intensiveres, når vi til en vis grad lever vores liv gennem en kendis. Det mest ekstreme niveau inkluderer overidentificering, hvor folk bliver besat af kendissen.
Folk med tilbøjelighed til ekstrem kendisdyrkelse lider ofte af angst, er ensomme og har en lav intelligens.
Ifølge McCutcheon repræsenterer de royale noget, vi underbevidst har lært at begære – rigdom, berømmelse og social status pakket ind i en eventyrfortælling.
Kongehuset repræsenterer derudover stabilitet i en foranderlig verden. Storbritanniens dronning Elizabeth nåede fx at have 15 premiereministre under sig.