Hvorfor kan folk lide forskellig mad?

Det er langt fra simpelt at finde frem til, hvorfor smag er så forskellig. Ud over selve smagen er der nemlig en række psykologiske faktorer, der gør sig gældende. Især har det betydning, hvilke erfaringer vi hver især har gjort os med madvarer livet igennem. Hvis man for eksempel er blevet tvunget til at spise havregrød som barn, kan det give sig udslag i en livslang lede. Det er også muligt, at man på et tidspunkt har spist noget, inden man blev syg, og ubevidst forbinder det med sygdommen – også selv om den havde helt andre årsager. Vi bevarer heller ikke de samme smagspræferencer livet igennem. Mindre følsomhed i smagsløgene med alderen og hormonelle ubalancer kan ændre på vores smagsoplevelser. Samtidig kan man lære at holde af bestemte mad- og drikkevarer, efterhånden som man bliver ældre. De fleste børn er ret kræsne og bryder sig især ikke om kraftige og krydrede retter. Men hvis man udsætter sine smagsløg for den samme smagsoplevelse igen og igen, er der en god chance for, at man til sidst lærer at kunne lide den mad, man oprindeligt syntes smagte forfærdeligt.

Umami betyder velsmag på japansk og er den senest opdagede grundsmag. Læs alt om den femte grundsmag umami her.

Det er de færreste, der bryder sig om øl, stærke karryretter eller for den sags skyld oliven, første gang de smager dem. Selv om der er store forskelle, har forskningen på området vist, at der er visse smage, som de fleste mennesker i verden forbinder med noget ubehageligt. Det gælder eksempelvis madvarer, der smager bittert, af råddenskab eller af afføring. Det skyldes sandsynligvis, at ting, der smager på denne måde, ofte er skadelige, og derfor har vi udviklet en modvilje over for smagen. Desuden bryder de fleste sig ikke om en smag eller konsistens, der falder uden for det vante: eksempelvis et salt jordbær eller en kiks, der er blød.