Det er kendt som en parforholdsdræber og samtidig omgærdet med en del mystik.
For hvordan undersøger vi egentlig utroskab i videnskabens tjeneste, når affærerne netop kan være forbundet med skam og hemmelighedskræmmeri?
Nu har en gruppe forskere fra University of Tilburg gjort et forsøg. I en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Psychological Science har de analyseret data indsamlet over en 12-årig periode fra 609 tyske voksne, som har begået utroskab, og 338 personer, som har været ofte for sidespring.
Forsøgsdeltagerne blev bl.a. spurgt ind til deres generelle velvære og deres parforhold.
Her opdagede forskerne en overraskende forskel mellem, hvordan de utro mænd og kvinder reagerede efter deres affære. Som de selv skriver i undersøgelsen:
“Interessant nok afslørede vores analyser en gruppe deltagere, der ser ud til at komme sig og endda trives efter utroskab: Kvinder, der begår utroskab.”