Sådan får du kontrol over dine overspringshandlinger

Hvis du også har svært ved at kontrollere de forbandede overspringshandlinger, kan du med fordel læse med her.

Hvis du også har svært ved at kontrollere de forbandede overspringshandlinger, kan du med fordel læse med her.

Shutterstock

Vejen til at løse en opgave kan være brolagt med overspringshandlinger.

Forskning viser, at kontorarbejdere i gennemsnit bruger omkring 2 timer på overspringshandlinger hver dag, så hvis du selv har brugt en rigeligt stor del af dagen på at sludre med dine kolleger, er du bestemt ikke alene.

Men ifølge professor i kognitiv videnskab på Aarhus Universitet, Mikkel Wallentin, kan overspringshandlinger - som at tage et karbad eller se en kattevideo på youtube - faktisk godt være en virksom del af processen, når en opgave skal løses.

På samme tid peger britisk forskning i retning af, at det allervigtigste er at indse, at overspringshandlingen ikke kan afhjælpe den frustration eller fortvivlelse, en opgave bringer med sig.

Overspringshandlinger skaber plads til nye ideer

Først og fremmest skal det siges, at en overspringshandling eller to faktisk kan bringe gode ting med sig. Det forklarer Mikkel Wallentin til Illustreret Videnskab.

“Overspringshandlinger kan anskues ud fra mange forskellige felter indenfor kognitionsvidenskaben, men det falder blandt andet indenfor det felt, der beskæftiger sig med problemløsning,” forklarer han til Illustreret Videnskab.

“Det har vist sig, at det at lade et problem hvile, kan forbedre problemløsning. Når man tager en pause fra aktivt at løse opgaven, kan der opstå en såkaldt inkubationseffekt,” siger han.

Kognitiv inkubation betyder, at underbevidstheden fortsat arbejder på problemet, selvom man er ude at gå en tur eller ser en kattevideo eller to.

Mikkel Wallentin forklarer, at en overspringshandling derfor kan hjælpe til, at der overhovedet kan opstå plads i bevidstheden til en anden og måske mere effektiv løsning, fordi man vender blikket væk fra opgaven.

“Det er den mest positive udlægning af, hvad en overspringshandling kan,” siger han.

FAKTABOKS: Hvordan får du kontrol over overspringshandlingerne?

Hvis overspringshandlingerne har taget overhånd, anbefaler Fuschia Sirois og Tim Pychyl, der begge forsker i overspringshandlinger, at du gør følgende:

  1. Indser, at overspringshandlingen er en følelsesmæssig reaktion på den opgave, man skal løse. Overspringshandlingen er vores måde at opmuntre os selv på - men udskyder i sidste ende bare opgaven, så de negative følelser dukker op igen.
  2. Deler opgaven op i små bidder. Ved at analysere opgaven og finde frem til hvad det første, man kan gøre for at løse den, er, vender man blikket væk fra de negative følelser.
  3. Ifølge forskerne er det vigtigste, man kan opnå, for at komme overspringshandlingerne til livs, simpelthen bare at komme igang.
  4. Forskning har vist, at man overspringshandler mere, hvis en anden underholdning er lige ved hånden. Læg mobilen væk, sluk dit fjernsyn og find ud af, hvad den næste delopgave er - og sæt i gang.

Overspringshandlinger er en følelsesmæssig reaktion

En undersøgelse fra Media School at Indiana University, der har adspurgt over 7.000 deltagere om deres internetvaner, konkluderede, at overspringshandlinger kun løfter humøret kortvarigt.

Forskerne spurgte blandt andet ind til, hvorfor deltagerne valgte at se en kattevideo på internettet frem for at løse opgaven, du skulle løse. Størstedelen af deltagerne svarede, at de tyede til kattevideoer får at løfte humøret.

Deltagerne beskrev desuden, at deres humør kun midlertidigt blev løftet af underholdningen, fordi opgaven, de havde foran sig, fortsat var uløst. De negative tanker, der var forbundet med den udskudte arbejdsopgave, vendte tilbage.

Og det er netop den kortvarige opløftning af humøret, der får os til at overspringshandle i første omgang.

Det konkluderer Fuschia Sirois, der har forsket i overspringshandling på Bishop’s College i Canada og University of Sheffield i England.

Hendes forskning peger på, at det ubehag, vi som mennesker kan forbinde med en uløst opgave, forårsager et naturligt ønske om at gøre os selv mere glade og bedre tilpas.

Men hvis opgaven er så vigtig, at den langvarige glæde afhænger af at få den løst, gør man sig selv en bjørnetjeneste ved at fokusere på den kortvarige glæde, konkluderer Fuschia Sirois.

Del opgaven op i små bidder

Hendes kollega og medforsker, Tim Pychyl fra Carleton University i Canada, forklarer til BBC, at det første skridt væk fra overspringshandlingen er at indse, at det er en naturlig - men forkert - følelsesmæssig reaktion, at tilvælge en anden opgave.

“Når man har indset det, kan man bruge mit bedste tip. Næste gang, du er ved at begive dig ud i en overspringshandling, skal du indsnævre dit fokus,” siger han.

“Hvad ville den næste handling skulle være, hvis jeg skulle løse opgaven med det samme?”

Ved at finde frem til en simpel delopgave, vender man blikket væk fra den ubehagelige følelse, der er forbundet med opgaven i sin helhed, og kommer lettere igang.

“Og vores research viser, at når vi først er kommet igang, har vi lettere ved at fortsætte. Alene det at sætte i værk, betyder det hele.”

Gør underholdning mindre tilgængeligt

En af de første undersøgelser, der fremsatte påstanden om, at vi overspringshandler for at løfte vores humør, blev lavet på Case Western Reserve University i Ohio.

I undersøgelsen fik videnskabsfolkene deltagernes humør til at dale ved at bede dem om at læse sørgelige fortællinger.

Det gjorde deltagerne mere tilbøjelige til at løse puslespil eller spille videospil, i stedet for at forberede sig på en IQ-test, de skulle tage som del af forsøget.

I en anden undersøgelse lavet af det samme forskerhold lød konklusionen, at vi laver flere overspringshandlinger, hvis vi er omgivet af muligheder for underholdning.