sociopat

Sociopat - sådan spotter du en sociopat

En sociopat er slet ikke så charmerende som en psykopat. Sociopater er til gengæld kendetegnet ved en kort lunte og ekstrem utilregnelighed, og at de hverken har et job eller en familie.

En sociopat er slet ikke så charmerende som en psykopat. Sociopater er til gengæld kendetegnet ved en kort lunte og ekstrem utilregnelighed, og at de hverken har et job eller en familie.

En sociopat og psykopat har mange fællestræk, og bliver derfor ofte forvekslet med hinanden. Men der er alligevel store forskelle mellem de to former for personlighedsforstyrrelser.

Her i artiklen kan du blive klogere på, hvad sociopati er, forskellen på en psykopat og sociopat, og hvordan man kan genkende en sociopat?

Læs med og få svar på alt, du skal vide om sociopater.

Hvad er en sociopat?

Sociopat er betegnelsen for en person, der har sociopati, hvilket er en form for personlighedsforstyrrelse.

Sociopati eller psykopati bruges ofte i daglig tale, men den korrekte betegnelse for begge er dyssocial (antisocial) personlighedsstruktur, som i psykiatrien har diagnosekoden F60.2.

Sociopater er typisk socialt ansvarsløse, normløse, impulsive, udnyttende, hensynsløse, og har ofte en kriminel eller antisocial adfærd.

Personer under 18 år kan ikke få diagnosen dyssocial personlighedsstruktur, men tegn på sociopati er der næsten altid inden 15 år.

Sociopat karaktertræk: Hvordan genkender man en sociopat?

En sociopat er i generelle termer kendetegnet ved en række karaktertræk som ifølge den amerikanske psykolog dr. John Grohol er:

  • Impulsive og utilregnelige.
  • Har svært ved at knytte sig til andre mennesker.
  • Har typisk ikke et arbejde i længere tid ad gangen.
  • Har ikke en familie.
  • Bliver let oprørte og vrede, som kan resultere i voldelige udbrud.

Disse karaktertræk gør, at en sociopat kan have svært ved at blive forstået af sin omverden.

Og hvis de begår kriminalitet tænker de sjældent mange tanker over konsekvenserne af deres handlinger.

Person med hættetrøje siddende ved bord

En sociopat har en række genkendelige træk.

© Shutterstock

Hvad er forskellen mellem en sociopat, psykopat og narcissist?

De tre forstyrret personlighedsstrukturer minder om hinanden, og adfærden er ens i flere henseender. De hører også til den samme klynge af diagnoser.

Men der er flere vigtige aspekter, der adskiller personlighedsforstyrrelserne.

Det er dog kun sociopati og psykopati, der har den fælles diagnose af antisocial personlighedsforstyrrelse.

Sociopat og psykopat

Begge er kategoriseret inden for den almindelige diagnose af antisocial personlighedsforstyrrelse, og de viser fx ligegyldighed over for andre menneskers sikkerhed og kan udgøre en risiko for samfundet.

Dette betyder dog ikke, at sociopater og psykopater altid er voldelige mennesker, selvom de ofte fremstilles som sådan på film og i medierne.

Retsmedicinsk psykolog, Robert D. Hare, professor emeritus ved University of British Columbia, bruger ikke udtrykket sociopat, når han taler om psykopater.

Ifølge Dr. Hare er psykopati mere genetisk bestemt, hvor du er født som psykopat.

Sociopati, derimod, siger Dr. Hare er noget, der i højere grad afhænger af miljømæssige faktorer, såsom at vokse op i et hjem med fysisk eller psykisk misbrug.

Derudover siger Dr. Hare, at en sociopat er i stand til at føle anger eller have skyldfølelse, i modsætning til psykopaten.

Sociopat og narcissist

Personer med antisocial og narcissistisk personlighedsforstyrrelse har det fællestræk, at begge har tendens til at være hærdede, snakkesalige, overfladiske, udnyttende og manglende empati.

Narcissisten er derimod ikke impulsiv, aggressiv og vildledende i samme grad.

Derudover har narcissister behov for beundring og jalousi fra andre, et træk som sociopaten ikke har.

Sociopat-test: Er du en sociopat?

American Diagnostic and Classification System for Psychiatric Diseases, DSM-5, har seks diagnostiske kriterier for antisocial personlighedsforstyrrelse.

Nedenfor er en forkortet test, der kan give dig en indikation af, hvad der kræves for få diagnosen. Psykiatriske diagnoser kan kun stilles af en psykolog eller læge:

  1. Følgende udsagn er sande (a eller b):
    a. Selvtillid kommer fra personlig vinding, magt eller glæde.
    b. Målsætning er baseret på personlig tilfredshed, hvor lov og etik ikke er en hindring.

  2. Og at noget af det følgende er sandt (a eller b):
    a. Mangel på omtanke for andre, når det kommer til deres følelser, behov eller lidelse. Manglende skyld efter at have såret eller skadet andre.
    b. Ikke i stand til gensidige intime relationer såvel som brugen af dominans eller trusler til at kontrollere andre. Sociopat og kærlighed hører simpelthen ikke sammen.

  3. Følgende personlighedstræk og adfærd er:
    a. Manipulerende
    b. Uærlig og bedragerisk
    c. Kynisk
    d. Aggressiv
    e. Uansvarlig
    f. Impulsiv
    g. Risikovillig

  4. Mindst 18 år.

DSM-5 understreger, at den samme person kan have flere diagnoser, hvis kriterierne er opfyldt.

Hvorfor bliver man sociopat?

Der er uenighed blandt forskere om, hvorfor man udvikler dyssocial personlighedsforstyrrelse (sociopati og psykopati), men årsagen er højest sandsynligt en blanding af arv og miljø.

Nogle forskere, som Robert D. Hare fra University of British Columbimener, mener, at psykopati er genetisk bestemt, mens sociopati i højere grad er socialt betinget og skyldes opvæksten.

Forskning tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem opvækst, miljø og udvikling af antisocial personlighedsstruktur.

Undersøgelser har blandt andet fundet en stærk forbindelse mellem forræderiske traumer, og udviklingen af sociopati eller psykopati. Det gælder typisk traumer, hvor tilliden brydes i forhold mellem børn og forældre. Derudover har et studie med kriminelle antydet, at personer med antisocial personlighedsforstyrrelse ofte har oplevet fysisk eller seksuel misbrug i barndommen.

Derudover kan der være en tæt forbindelse mellem adfærdsforstyrrelse og antisocial personlighedsstruktur, selvom man ikke diagnosticere børn med sociopati eller psykopati. Men undersøgelser har vist, at børn med adfærdsforstyrrelser er mere tilbøjelige til blive diagnosticeret med sociopati eller psykopati som voksne.

Hvor mange har dyssocial personlighedsstruktur?

Det anslås, at omkring 2-3 % af jordens befolkning lider af dyssocial personlighedsstruktur.

Derudover anslår et studie fra 2013, at mænd har 3 gange større chance for at udvikle sociopati eller psykopati end kvinder har.

Hvordan behandler man sociopati?

Personer med sociopatiske eller psykopatiske træk bliver sjældent diagnosticeret, medmindre de bliver tvunget til det, som fx i retssystemet.

Sociopater eller psykopater vil som regel benægte deres handlinger, og ikke være motiveret eller opsøge behandling.

Men hvis man har symptomer på dyssocial personlighedsstruktur, kan det være vigtigt at blive undersøgt for, om det skyldes det eller en anden psykisk eller fysisk sygdom. Både for en selv og ens omgivelser.

Behandlingen af antisocial personlighedsstruktur kan bestå af psykoterapi, medicinsk behandling eller psykoedukation, som er undervisning i, hvad det betyder at have en psykisk sygdom.

Empati-test - test hvor empatisk du er