Sådan spotter du fake news
Internettets største styrke er også dets største svaghed. Det giver selv de svageste et talerør til verden, men lader også falske eller fordrejede nyheder nå kloden rundt uden filter. I vores hæsblæsende jagt på læsere og likes er vi medier med til at skabe problemet. Det forsøger vi at råde bod på med en lille guide til et kildekritisk tjek af nyhedsstrømmen.
Japansk plante stopper aldring? Illustreret Videnskab har lavet en kort guide til at spotte fake news.
1. Overskriften lyder for god til at være sand
Overskriften har formentlig fordrejet sandheden en smule, så læs videre, og se, om selve artiklen kan give dig et mere nuanceret billede.
Fx:
"Japansk plante stopper aldring"
Aldring er et komplekst fænomen, der involverer et væld af forskellige processer i kroppen – heriblandt ophobning af affaldsstoffer i cellerne og ændringer i dna’et – og det er højst usandsynligt, at stofferne fra en enkelt plante kan bremse dem alle.
2. Artiklen kommer fra et seriøst og uvildigt medie
Omkring halvdelen af amerikanerne lægger ifølge en undersøgelse ikke mærke til, hvilket medie der står bag de nyheder, de læser på sociale medier.
Statistikken er bekymrende, fordi mange medier er politisk motiverede eller mangler nødvendige kompetencer.
Lav altid et baggrundstjek på ophavsmændene bag nyheden for at sikre dig, at de er troværdige.
3. Påstandene i artiklen er meget skråsikre
Selv et veludført forsøg kan kun underbygge en teori – ikke bevise den – for alle typer af videnskabelige metoder har deres svagheder, og det bør fremgå af artiklen.
Fx:
"Et nyt forsøg beviser, at vi alle kan forlænge vores liv med mindst 15 år, hvis vi spiser mere af den såkaldte wasabiplante."
En bestemt effekt af et stof i en enkelt forsøgsgruppe vil desuden stort set aldrig gøre sig gældende i alle mennesker. Genetik og miljø betyder, at hvert individ vil reagere forskelligt på stoffet.
4. Artiklen oplyser, hvor dens informationer kommer fra
Angivelse af kilden til resultaterne er vigtig, fordi den giver dig mulighed for selv at undersøge, om forskeren er troværdig eller ej.
Fx
"...et nyt forsøg af forskeren John Happer fra The Las Vegas Medicine Institute i USA..."
Du kan også se, om andre medier har omtalt de samme resultater.
Hvis de er kommet frem til en helt anden tolkning af forsøget, er det måske værd at opsøge den oprindelige videnskabelige artikel eller se, om forskeren selv har udtalt sig om konklusionen på sin forskning.
5. Konklusionen bygger på et svagt grundlag
"Happer undersøgte ni personer..."
Ni personer er højst sandsynligt langtfra nok til at påvise, at wasabi påvirker aldring.
Forskerne bruger normalt veldefinerede statistiske formler, hvis de fx skal beregne, om forskelle i aldringsprocessen mellem to forsøgsgrupper skyldes wasabiindtag eller ren tilfældighed.
6. Forskernes metoder er beskrevet
Når artiklen beskriver forsøgets metode, har du mulighed for at kontrollere, om forsøget rent faktisk er i stand til at påvise det, som forskerne påstår.
Fx:
"Telomererne – dna-stykker, som bliver kortere med alderen – var 25 procent længere hos wasabispiserne."
Telomerer bliver generelt kortere med alderen, og den udvikling er tilsyneladende en vigtig del af aldringsprocessen. Derfor er måling af telomerlængden ikke et dumt valg i denne sammenhæng.
7. Resultaterne er ikke blevet gennemgået af andre forskere
Forskerens forsøgsmetoder, resultater og konklusioner bør gennemgås af et panel af kvalificerede og uafhængige forskere, inden den videnskabelige artikel udgives.
Processen, som kaldes peer review, sker automatisk, hvis artiklen skal trykkes i et videnskabeligt tidsskrift.
Men den sker ikke, hvis artiklen bare bliver udgivet på forskerens hjemmeside.