Seriemordere har fejl i hjernen

Forskere har ved hjælp af hjerneskanninger og undersøgelser fundet frem til en række indre faktorer, der er fælles for seriemordere.

Hannibal seriemorder

En cocktail af en anderledes konstruktion af hjernen, unormal hjerneaktivitet og ekstra kromosomer er tre af de markører, som forskere og læger kan se nærmere på, når de i fremtiden skal fange en seriemorder. Det skriver Popular Science.

Ifølge Kent Kiehl, der er professor i neurovidenskab, er seriemordernes hjerner unormale. Og 50% af disse unormalheder skyldes genetiske forhold.

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du en sociopat

1. Mindre hjernedele

Professor Kent Kiehl har interviewet og hjerneskannet over 4000 kriminelle i USA, og han kan konkludere, at psykopater har mindre såkaldt grå substans i hjernen end andre.

Grå substans er en vigtig komponent i centralnervesystemet, som bl.a. består af nerveceller, blodkar og synapser.

Kiehl kunne ud fra hjerneskanningerne også se, at psykopater har en mindre amygdala end andre mennesker. Amygdala kaldes også for mandelkernen og er et område i hjernens tindingelap. Her håndterer hjernen både frygt og forsvar.

2. Fejl i kromosomerne

En anden forsker, der har set nærmere på seriemordere, er den kriminaltekniske psykiater Helen Morrison.

Hun mener, at mordere i mange tilfælde lider af, at de har et ekstra kromosom.

For eksempel har den amerikanske seriemorder Bobbie Joe Long, som sidder på dødsgangen for at have dræbt mindst 10 kvinder, et ekstra X-kromosom.

Bobbie Joe Long. Foto: Wikimedia

Det ekstra X-kromosom fik hans krop til at producere mere østrogen i puberteten, så han udviklede bryster. Og det avlede ifølge Helen Morrison en følelse af flovhed og vrede i Long.

Et andet eksempel er Richard Speck, som i 1966 torturerede, voldtog og myrdede otte sygeplejerskestuderende i Chicago. Han havde et ekstra Y-kromosom.

3. Voldelig hjerneaktivitet

Neuroforskeren Jim Fallon fra University of California er dykket skridtet videre ned i massemordernes hjerneaktivitet og gener. Og hans forskning tyder på, at nogle mennesker er disponeret for vold.

Fallon har blandt andet studeret psykopaters hjerner nærmere ved hjælp af CT-skanninger.

Han fandt frem til, at sociopatisk opførsel – som fx ikke at være i stand til at undertrykke vrede og vold – hænger sammen med en lav aktivitet i en bestemt del af hjernebarken.

Med op til 50% genetisk medindflydelse understreger forskerne dog over for Popular Science, at miljøet fortsat spiller en stor rolle for, om mennesket med hjernefejlene springer ud som morder.